Gripla - 01.01.1979, Blaðsíða 121

ÞORP
117
Hávamálum, og þar leitaðist hann við að meta eldri skýringar og komst
að annari niðurstöðu. Þar sem mér er ekki kunnugt um að síðar hafi
komið fram nýjar skýringar, skulu ummæli Finns tekin hér upp í heild:
“þorpi á har været genstand for forskellig tolkning. Den alminde-
lige betydn. passer ikke, ti da mátte det hedde þorpi í; præp. á viser,
at þorp má være ‘grunden’, hvorpá træet stár, men hvilken grund?
Man er dels gáet ud fra þaúrp i got., der oversætter gr. áyQÓg ‘mark,
ager’; den betydn. vilde passe godt; det skal dog bemærkes, at det
ikke er grundens art, det kommer an pá her, men træets enestillet-
hed, manglen pá andre træer omkring det. Derfor er der ingen grund
til at antage en betydn. som ‘klippegrund’ (Liining), eller ‘npgen
höj’ (“kahler hiigel” Gering). Dette sidste slutter sig máske til
forekomsten af þorp i et vers brugt om en gravhöj (þá varð ek
þessa þorps ráðandi, Skj. digtn. II, 261). K. Gíslason gengiver ordet
(Njála II, 43) ved “en áben plads uden ly og læ”. I nyno. bet. torp
‘en liden gárd, en plads’ (Aasen). Denne betydning kan man næppe
se bort fra (jfr. torp i de andre sprog = landsby), men der kan dog
ogsá være bevaret noget af den oprl. betydn., som got. viser, dette
fremgár som sagt af præp. á. Spörsmálet er blot, om man udeluk-
kende skal tænke pá en áben mark eller en med nogle huse be-
bygget sádan. Jeg er mest tilböjelig til at antage det sidste og mene,
at der er tale om en fyrr, der er plantet ved et hus — hvor den
ikke har læ af andre træer; fordi den ikke stár i skoven (en lund)
vil den visne, udsat som den er for vind og vejr, ti den bark eller
de nále, den har, er ikke i længden i stand til at beskytte den. Dette
svarer omtr. til I. Lindqvists opfattelse i Ver sacrum s. 129 f.: “Den
tall tvinar som stár i en klunga hus [dette mener jeg er mindre
heldig gengivelse] d. v. s. ibland hus, pá husgrund” [kun dette
sidste er rigtigt], og han tilföjer: “Det ár en kánd sak att tallen er
kulturskygg, inte trivs i enstaka exemplar i nárheten af bonings-
hus”.”10
Eins og rakið hefur verið má greina á milli þriggja skýringakosta á
orðinu ‘þorp’ í Hávamálum, 1) “bersvæði”, 2) “(grýtt) trjálaus hæð” og
3) “svæði milli húsa”. Þessir kostir renna að nokkru leyti saman hjá
10 Hávamál tolket af Finnur Jónsson (Kh. 1924), 57-58,