Gripla - 01.01.1979, Síða 178

174
GRIPLA
explicit korrelat þá er registreret 22 gange. Men hvad enten vi har typen
med formaliseret korrelat eller typerne a/b, sá er det i systemet forud-
sat, at “feltet” foran er-sætningen skal være udfyldt. Det kan enten
være et “rent” korrelat (som fx her þá) eller en substitueret type med
en/ok, idet disse to konjunktioner i forbindelse med sætningsf0lgen
U + O anvendes som en slags mekanisk substitution i tilfælde, hvor þá
“mangler”. Konjunktionerne en/ok vil man ikke kalde korrelater, og
det er derfor korrekt at sige som fx H. Johansen, at korrelatet mangler.10
Men en sádan konstatering tilsl0rer imidlertid det interessante syntak-
tiske faktum, at der skal stá et led ogsá i dette tilfælde. Og dette “felt”
er statistisk set ved foranstillet er-sætning oftere udfyldt med konjunk-
tionerne en/ok end med adv. þá.
Derfor bliver ÍF-udgavens normalisering forkert. Den overholder
ikke de syntaktiske spilleregler, der gælder for systemet. Ændrer man i
stedet sætningsfplgen U + O til O + U, kommer korrelatet frem. Det
kan i dette tilfælde kun være det (emfatisk?) initialstillede adv. þá i
sætningen: Þca var myrght af nott.
Normaliseringen af perioderne b0r derfor f0lge den regulering, som
er anvendt i de normaliserede og citerede udgaver af F. Jónsson og A.
Loth: Þá var myrkt af nótt, er hann komsk at landi; þá hleypr hann í
skóg, því at þá var víða skógum vaxit. (A. Loth 48.1-2). ÍF-udgaven
stár dog ikke alene med sin opfattelse af forholdet mellem sætningerne.
Som andre islandske udgaver f0lger den en tradition, som kan f0res
tilbage til K. Gíslasons udgave fra 1849.11 En granskning af ortografien
i AM 556a 4to viser dog ganske klart, at den adverbial-relative er-
sætning ikke indledes med stort men med lille begyndelsesbogstav, sá vi
har sætningsf0lgen O +U: þaa . . . er . . . Pá den anden side st0ttes
den un0dvendige fejlnormalisering af ortografien derved, at der i samme
hándskrift forekommer talrige eks. pá brug af stort begyndelsesbogstav
ved konjunktionsindledt bisætning. Det kan fx iagttages i de pá sam-
me hándskrift baserede udgaver af Harðar saga12 og Sigrgarðs saga
frœkna:13
10 H. Johansen Zur Entwicklungsgeschichte der altergermanischen Relativsatz-
konstruktionen. Kph 1935, s. 127-28.
11 Tvær sögur af Gísla Súrssyni, udg. af det nordiske Literatur-Samfund ved
Konrad Gislason. Kbh 1849, s. 52.6, og Vald. Ásmundarson Saga Gísla Súrssonar.
I og n. Rvík 1899, s. 62.4.