Gripla - 01.01.1979, Síða 179

PUNKTUM ELLER KOMMA? 175
torfi suarar. all litils þickia ydur uerdar minar til lögur. Er mik
skyllde ecke at spyria slíku (Harðar s 122.11)
Nu giörer grimur suo. At hann talar uid bonnda. (Ibid. 125.5)
Ok ueit (eg) at þessu mun uallda uetur taks madurinn armi. Er
höggit hefer vænginn af Hlegerde fostru minni. (Sigr. s 87.10)
Ok skyllde ek þess grimliga hefna. Ef ek gæta nad honum. (Ibid.
87.12).
Det er pá den baggrund páfaldende, at der i F. Jónssons udgave fra
1929 af sagaen kun forekommer dette ene og her behandlede eksempel
pá brug af stort begyndelsesbogstav ved konjunktionsindledt bisætning.
Forklaringen er imidlertid den, at denne udgave tydeligvis er normali-
seret med hensyn til anvendelse af interpunktionstegn samt store og
smá bogstaver, til trods for at dette ikke omtales i udgavens indledning,
og at den ipvrigt har til formál at være en bogstavret gengivelse af
teksten i AM 556a 4to. Sin rigtige opfattelse fra 1903 af den syntaktiske
sammenhæng pá det her behandlede sted har F. Jónsson altsá i 1929
opgivet til fordel for en misforstáelse, som han deler med K. Gíslason
1849 og senere islandske udgivere.
12 Harðar saga. Utg. av Sture Hast. EdAM. Ser. A, vol. 6. Kbh 1960; se endv.
indledningen s. 57; “Stor bokstav anvándes ocksá ganska ofta vid början av bisats
inne i mening.” Se endv. 122.4, 122.12, 125.1, 164.17, 165.2, 167.17, 168.1, 168.34,
172.6, 172.28, 173.2, 175.16, 178.14-15.
13 Late Medieval Icelandic Romances. V. Ed. by A. Loth. EdAM. Ser. B, vol.
24. Cph. 1965, s. 80.10-107; se endv. 101.14, 102.3, 102.13.