Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Qupperneq 40

I.‘í82. Hetspraksis er temnielig oinfattende og har mcd-
fort en belydclig beskyttelse i denne lienseende. Navnlig
er man gáet strengt til værks, nár de nævnte aktiviteter
er lilevet foretaget med iienblik pá offcntliggorelse, f.eks.
vedr0rende cl barns sygdom i en reporlage i et ugeblad.
Med liensyn til bemmelig fotografering og filmsop-
tagelse synes fransk retspraksis at vau-e en del mildere end
dcn lilsvarende tyske praksis.
Vedr0rende brev- og telefonliemmeligheden gælder der
iigesom i Tyskland strafferetlige og administrative regler,
som pá nogenlunde samme máde som i de nordiske lande
forliyder den slags krænkelser. Ulovlige telefonaflytninger
bar spillet en betydelig mindre rolle. De tilfælde, som
domstolene bar bedomt, bar vedrort ])olitiets aflytninger.
S])0rgsmáIet er ikke lovreguleret, nien domstolcne har
anset del prineipielt for ulovligt af hensyn til en tiltalts
rel lil al forsvare sig. Iálektroniske aflytningsapparater
synes cndnu ikke at bave spillet nogen stprre rolle. I nogle
nyligt afgjorte retstilfælde bar domstolene anvendt artikel
11582 ])á fiktive eller forvrængede interviewer.
Som fplge af domstolenes beredvilligbed til med lijem-
mel i arlikcl U582 at givc ])rivatlivets fred og personlig-
Iieden en vidlgáende beskyttelse bar man ikke anset storre
lovrcformer for nodvcndige. Det bar været dr0ftet, om
der burde skabcs særlige regler for massemedierne, men
ogsá ber bar domstolcne i de senere ár været indstillet
pá at gá temmelig langt mcd bensyn til beskyttelsen. I
1955 blev der afgivel en storrc betænkning f ra en sagkyndig
komilé med el roformforslag vcdrorendc Gode civil. For-
slaget indebolder et afsnit „om personlighcdsretten“, men
de lieri indeholdte regler bar dog ikke stprre interessc, da
reglerne miest vedrorer retten til eget billede saint brev-
heinmeligheden. Artikel 1(55 indeholder dog en mere gene-
rcl regel, idet den udtaler, at cnliver ulovlig krænkelse
af personligheden giver den skadelidte ret til at kræve
forbud mod fortsat krænkelse, uden at lian herved mister
128
Tímarit lögfræðinga