Árbók Háskóla Íslands

Ukioqatigiit

Árbók Háskóla Íslands - 02.01.1927, Qupperneq 33

Árbók Háskóla Íslands - 02.01.1927, Qupperneq 33
33 stjórnfrœði Staatswissenschaft, slœrðfrœði Mathematik, veðurfrœði Meteorologie, verkfrœði Ingenieurwissenschaft, œilfrœði Genealogie), auf -semi (hófsemi Mássigkeit, frið- semi Friedensliebe, sparsemi Sparsamkeit), auf -vísi fhrekkvísi Verschlagenheit, lœvísi Schlauheit, réllvísi Ge- rechtigkeit). Endlich gehören hierher Wörter auf -andi: kveðandi, hrynjandi vgl. § 17. Einige der hierher gehörigen Wörter waren urspr. neutrale ja- Stámme: liarðfengi Streitbarkeit, gaumgœfni Aufmerksamkeit, nákvœmi Genauigkeit, vanfœri Un- tuchtigkeit.1) 3) Starke Feminina auf -i, urspr. jö- Stámme, die im Alt- isl. auf -r ausgingen, im Neuisl. -i im Nom. analogisch eingefúhrt haben, Wörter wie bgrði Last, ermi ÁrmeJ, eyri Landzunge (fri'iher eyrrj, festi Kelte, fiski Fischerei, fiœði Flut, Hochwasser, meri Stute, mýri Moor, veiði Jagd, öxi Axt; Eigennamen wie mœri (Norðmœri, Sunn- mœrij. 4) Starke Neutra auf -i, urspr. ja- Stámme.2) Es können hier unterschieden werden: a) Sachwörter. Die meisten sind von Nomina abgeleitet: díki Sumpf (von dík, N., ags. díc, MF., nhd. Deich und Teich), eiki Eiche (kollektiv, vgl. eski, espij, eiði Isthmus (von eið, N.), engi Wiese (von engj, fiðri Gefieder (fjqðr, F.), hreysi Steinhaufe, Hútte (vgl. liraun, N.), herbergi Zimmer, Herberge, kefii kurzes Holzstiick (von kafii, M.), liki das Gleiche (von lík, N.), snœri Schnur (ahd. snuor), sœði Saat (von sáð, F.). Von Adjektiva sind abgeleitet z. B. gœði gute Sachen (von góðrj, hýski Hausvolk (von *bíwiskjnz). Von Adverbia: enni Slirn « *anþja, vgl. and-), inni Wohnung (von innj. Von Verba z. B.: keyri Peilsche (von keyraj, spenni Haken und Ösen (von spennaj, slýri Steuer (von stýraj. Hierzu kommen eine ganze Menge Komposita, die kollektive Bedeutung haben und urgerm. ga- -ja ent- 1) Vgl. Wilh. Cederschöld: Studier etc. Göteborg 1913. 2) Vgl. Eil. Ekwall: Suffixet -ja i senare leden af sammansatte sub- stantiv inom de germ. spiáken. UUA. 1907, filos. 3, 1 1T. 5
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122

x

Árbók Háskóla Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.