Læknablaðið - 01.01.1934, Blaðsíða 8

2
LÆKNABLAÐIÐ
opfatte Sygdommen mere som en Mangelsygdom (Mangel af et af
Organismens egne Stoffer). En Identificering af Stoffet i Leveren lykke-
des dog endnu ikke. Utilfredsstillende maatte det forekomme, at Leveren
hos Patienter med perniciös Anæmi ikke — udover en let og öjensynlig
ret indifferent Fedtdegeneration — var anatomisk lidende.
En anden Række Arbejder har taget Sigte paa kemisk at identificere
det aktive Princip i Lever. Det er endnu ikke lykkedes, men man er
dog ved gradvis Arlsejde paa Renfremstilling naaet saa vidt, at det i
höj Grand er sandsynliggjort, at Stoffet her er et (maaske flere) Ned-
brydningsprodukt af Proteinstoffer i Klasse med Aminosyrer, allerede
Minots Medarbejder Kemikeren Cohn var i 1927 inde herpaa og betegnede
Stoffet som efter al Sandsynlighed værende „a nitrogeted base“.
Saa vendte imidlertid Strömmen igen, og det skyldtes for en væsentlig
Del Amerikanernes Cas'tles simple, men fundamentale Experimenter.
Castle gik ud fra den gamle Anskuelse om, at Akylien ved perniciös
Anæmi var Aarsag til Anæmien, og sögte saa en Arbejdshypotese, der
forbandt Akylien som Aarsag med Virkningen af Leverkuren. Hans
Argumenter for Akylien som Aarsag var de gamle: 1) Akyli er altid
tilstede, 2) den er ofte konstateret mange Aar för Anæmiens Optræden,
3) Akyli viser ophobet Optræden indenfor Familier med perniciös Anærni,
4) perniciös Anæmi er i en Række Tilfælde iagttaget efter total Gast-
rektomi samt endelig 5) ved Leverkuren helbredes Anæmien, men Akylien
persisterer uforandret.
Hans Arbejdshypotese var da: Perniciös Anæmi fremkonnner hos
Individer med Akyli derved, at de ikke, paa Grund af en dybtgaaende
Defekt i Ventrikelfunktionen, er i Stand til af Födens Proteinstoffer at
udvikle et for Modningen af de röde Blodlegemer nödvendigt Princip,
et Princip der öjensynlig forefindes oplagret i Leveren og maaske ogsaa
i andre Oranger.
Han lagde da en Serie Forsög tilrette paa fölgende Maade: Han
íortærede 300 Gram fintfordelt Muskelköd, og efter at dette Muskel-
köd havde undergaaet 45 Minutters Fordöjelse i hans egen Ventrikel,
opbragtes det samlede Ventrikelindhold ved Pharvnxirritation eller pr.
Sonde. Den opbragte Blanding af fordöjet Muskelköd og Mavesaft ned-
förtes saa pr. Sonde i Ventrikelen hos Patient med perniciös Anæmi.
Dette foretoges dagligt. Hos den behandlede Patient indfant sig en typisk
kraftig Retikulocytreaktion samt Stigning af Hb% og R. Bl. af samme
Grad som hos Patienter behandlede paa sædvanlig Maade med Lever.
Forsögene gentoges og gav samme Resultat. Forsögene ændredes saa
derhen, at den præparerende Fordöjelsesproces overförtes fra at foregaa
in natura i sund Ventrikel til at foregaa in vitro. Dette gennemförtes ved,
at normal Mavesaft fremskaffedes i store Kvantiteter fra Studerende efter
Histamininjektioner med paafölgende Ophentnig af den producerende
Mavesaft pr. tynd permanent Sonde. Denne naturlige Mavesaft henstil-
ledes i Termostat med Muskelköd, og Blancingen gaves efter passende
Fordöjelse pr. Sonde til Patienter med perniciös Anæmi. Resultatet var
positivt. Kontrolforsög anstilledes ved at give dels Mavesaft alene, dels
Muskelköd alene. I begge Tilfælde var Resultatet negativt, altsaa: en
Reaktion mellem den naturlige Mavesaft og Muskelködet var nödvendig