Læknablaðið - 01.01.1934, Blaðsíða 28

22
LÆKNABLAÐIÐ
saavel forskellige dyrearter, navnlig faar, som mennesker. Lidelsen rammer
de blivende tænder, hvis emalje faar mörke pletter; tænderne rnister deres
modstandskraft og forfalder, men ujævnt, saaledes at occlusionen og der-
med drövtygningen bliver mangelfuld. Samtidig fortrykkes underkæben
af nydannet knoglevæv. Velu gengiver flere billeder af mandibler af faar,
bvor molareme er meget uregelmæssige af form og störrelse.
Fíg. ii.
Ved en række forsög paa rotter og faar viser Velu nu, at sygdommen
maa opfattes som en kronisk forgiftning med relativ smaa mængder fluor,
De mægtige aflejringer af naturlige fosfater i Algier, Tunis og Marokko
er fluorholdige og forgiftningen sker gennem drikkevandet. Udviklingen
er langson, gennem maaneder til aar. Kun de tænder angribes, som dannes
i den periode, hvori organismen er udsat for fluorjiaavirkningen.
Mellem darmous og de fra Island beskrevne tandforandringer bestaar
som man vil se betydelig lighed; det er overvejende sandsynligt, at det
drejer sig om identiske sygdomme. Maaske kan den hos Blöndal antydede
patogenese ogsaa spille en rolle for den abnorme tandvækst. De tilsyne-