Læknablaðið

Árgangur

Læknablaðið - 01.01.1934, Blaðsíða 9

Læknablaðið - 01.01.1934, Blaðsíða 9
LÆKNABLAÐIÐ 3 for at frembringe det virksomme Princip. Hvis Forsögene, hvad der jo var lettere, varieredes derhen, at den præpararede Fordöjelsesproces fore- toges med Handelspepsin + Saltsyre + Muskelköd, var det fremkomne Produkt inaktivt. Den sidste Omstændinghed var overordentlig vigtig, da den maatte rejse Spörgsmaalet om et nyt og ukendt Enzym i Mavesaften, et Enzym, der destrueredes eller paa anden Maade mistedes ved den handelsmæssige Pepsinfremstilling. Det næste Skridt i Udviklingen blev nú Isaacs Sturgis’s samt omtrentlig samtidig Conner’s og Wilkinson’s Paavisning af, at dette hidtil ukendte Stof ikke alene fantes i den afsondrede normale Mavesaft, men ogsaa fandtes præformeret i selve Ventrikelvævet, idet törret, pulveriseret Ventrikelsubstans (Svinemave), indgivet pr. os til Patienter md perniciös Anæmi, viste sig terapeutisk aktivt overfor Sygdommen. Dette er senere almindelig bekræftet, endda i en saadan Grad, at, som jeg har fremhævet i den tidligere Forelæsning, Ventrikelbehandlingen nu er ved at blive den dominerende og er ved at fortrænge den oprindelige Leverbehandling. For Forstaaelsen af Sagen er det vigtigt, at det efterhaanden er fast- slaaet, at det aktive Princip i Ventrikel er af en anden Natur end det aktive Princip i Lever. Allerede 1930 kunde Meulengracht & Hecht- Johansen fastslaa, at det aktive Princip i Ventrikel ikke lod sig extrahere ved de samme Extraktionsprocesser som anvendes ved Fremstillingen af Leverextrakt. Dette tydede paa, at de to terapeutiske Principper ikke var identiske. Yderligere fremkom der en Række betydningsfulde Arbejder af Castle samt Wilkinson, der viste, at det aktive Princip i Lever, bl. a. er termolabilt og daarligt taaler Opvarmning til over 45°, medens det aktive Princip i Ventrikel taaler en kortere Opvarmning til over ioo°, og at det saavel herved som ved andre Egenskaber synes at være af Enzymkarakter. Dets Enzymkarakter kunde iövrigt, som anfört, allerede formodes af Castle’s oprindelige Forsög, i hvilke det jo vistes, at Stoffet i sig selv (Castle’s „intrinsic factor“) saaledes som det forekom i den normale Mavesaft, ikke var tilstrækkeligt til at fremkalde terapeutisk Virkning, det maatte have en anden Faktor, formentlig af Proteinnatur (Castle’s „extrinsic facor“) at virke paa. Det aktive Princip i Ventriklen har hidtil ikke været lokaliseret. For- sög er gjort, men de Forsög, der indtil fornylig forelaa, har i höj Grad været indbyrdes modstridende og har tilsyneladende kunnet tages til Ind- tægt for, at det aktive Princip forekom saavel i Mukosa som i Muskularis af Ventriklen og iövrigt overalt i Ventriklen. Denne Tanke maatte fore- komme ganske urimelig, naar man tager Ventriklens uensartede Bygning, med Kirtelelementer af ganske forskellig Art, i Betragtning. At det drejer sig om et sekretorisk Kirtelprodukt, maa synes givet, da det jo forekommer i den afsondrede nonnale Mavesaft. Jeg har selv i det forlöbne Aar arbejdet paa Opklaringen af dette Problem og mener at være naaet til afgörende Resultater1). Jeg har som ufravigelig Forudsætning sat et indgaaende Kendskap til Svineventrikelens Topografi, og har sammen med en Medarbejder, Söeborg Ohlsen, kortlagt denne Topogarfi. Vi har * Forelagt i Dansk Selskab for intern Medicin 15. Dec. 1933.

x

Læknablaðið

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Læknablaðið
https://timarit.is/publication/986

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.