Læknablaðið - 01.01.1934, Qupperneq 9

LÆKNABLAÐIÐ
3
for at frembringe det virksomme Princip. Hvis Forsögene, hvad der jo
var lettere, varieredes derhen, at den præpararede Fordöjelsesproces fore-
toges med Handelspepsin + Saltsyre + Muskelköd, var det fremkomne
Produkt inaktivt.
Den sidste Omstændinghed var overordentlig vigtig, da den maatte
rejse Spörgsmaalet om et nyt og ukendt Enzym i Mavesaften, et Enzym,
der destrueredes eller paa anden Maade mistedes ved den handelsmæssige
Pepsinfremstilling.
Det næste Skridt i Udviklingen blev nú Isaacs Sturgis’s samt omtrentlig
samtidig Conner’s og Wilkinson’s Paavisning af, at dette hidtil ukendte
Stof ikke alene fantes i den afsondrede normale Mavesaft, men ogsaa
fandtes præformeret i selve Ventrikelvævet, idet törret, pulveriseret
Ventrikelsubstans (Svinemave), indgivet pr. os til Patienter md perniciös
Anæmi, viste sig terapeutisk aktivt overfor Sygdommen. Dette er senere
almindelig bekræftet, endda i en saadan Grad, at, som jeg har fremhævet
i den tidligere Forelæsning, Ventrikelbehandlingen nu er ved at blive den
dominerende og er ved at fortrænge den oprindelige Leverbehandling.
For Forstaaelsen af Sagen er det vigtigt, at det efterhaanden er fast-
slaaet, at det aktive Princip i Ventrikel er af en anden Natur end det
aktive Princip i Lever. Allerede 1930 kunde Meulengracht & Hecht-
Johansen fastslaa, at det aktive Princip i Ventrikel ikke lod sig extrahere
ved de samme Extraktionsprocesser som anvendes ved Fremstillingen af
Leverextrakt. Dette tydede paa, at de to terapeutiske Principper ikke var
identiske. Yderligere fremkom der en Række betydningsfulde Arbejder
af Castle samt Wilkinson, der viste, at det aktive Princip i Lever, bl. a.
er termolabilt og daarligt taaler Opvarmning til over 45°, medens
det aktive Princip i Ventrikel taaler en kortere Opvarmning til over
ioo°, og at det saavel herved som ved andre Egenskaber synes at være af
Enzymkarakter. Dets Enzymkarakter kunde iövrigt, som anfört, allerede
formodes af Castle’s oprindelige Forsög, i hvilke det jo vistes, at Stoffet
i sig selv (Castle’s „intrinsic factor“) saaledes som det forekom i den
normale Mavesaft, ikke var tilstrækkeligt til at fremkalde terapeutisk
Virkning, det maatte have en anden Faktor, formentlig af Proteinnatur
(Castle’s „extrinsic facor“) at virke paa.
Det aktive Princip i Ventriklen har hidtil ikke været lokaliseret. For-
sög er gjort, men de Forsög, der indtil fornylig forelaa, har i höj Grad
været indbyrdes modstridende og har tilsyneladende kunnet tages til Ind-
tægt for, at det aktive Princip forekom saavel i Mukosa som i Muskularis
af Ventriklen og iövrigt overalt i Ventriklen. Denne Tanke maatte fore-
komme ganske urimelig, naar man tager Ventriklens uensartede Bygning,
med Kirtelelementer af ganske forskellig Art, i Betragtning. At det drejer
sig om et sekretorisk Kirtelprodukt, maa synes givet, da det jo forekommer
i den afsondrede nonnale Mavesaft. Jeg har selv i det forlöbne Aar
arbejdet paa Opklaringen af dette Problem og mener at være naaet til
afgörende Resultater1). Jeg har som ufravigelig Forudsætning sat et
indgaaende Kendskap til Svineventrikelens Topografi, og har sammen
med en Medarbejder, Söeborg Ohlsen, kortlagt denne Topogarfi. Vi har
*
Forelagt i Dansk Selskab for intern Medicin 15. Dec. 1933.