Læknablaðið - 01.01.1934, Blaðsíða 10

4
LÆKNABLAÐIÐ
derefter kunnet udskære terapeutisk Forsögsmateriale fra Cardiadelen,
Fundusdelen og Pylorusdelen og kunnet være sikker paa, at der i de
forskellige Fraktioner virkelig kun fandtes henholdsvis Cardiakirtler,
Funduskirtler og Pyloruskirtler. Terapeutiske Forsög med disse Frak-
tioner har nu vist, at Fundusdelen, indeholdende Funduskirtler med de
sædvanlige Hovedceller og Belægningsceller, var terapeutisk inaktiv,
medens Pylorusdelen, indeholdende Pyloruskirtler af samme Udseende
som de menneskelige Pyloruskirtler, var i höj Grad terapeutisk aktiv. For
Cardiadelens Vedkommende er Undersögelserne endnu under Udvikling.
Jeg har yderligere sammen med E. Schiödt kunnet paavise, at Pepsin
og Löbeferment i stor Mængde findes i det terapeutisk inaktive Fundus-
pulver, men kun i forsvindende Mængde i Pyloruspulver og Cardiapulver.
Heraf skulde det da fremgaa, at det antianæmisk aktive Princip i
Ventrikelen er et speciíikt Kirtelprodukt, som afsondres af Pyloruskirt-
lerne og er topografisk og funktionelt adskilt fra de Elementer, der af-
sondres af Funduskirtlerne, nemlig Saltsyre, Pepsin, Löbeferment.
Man begynder nu at kunne skimte Hovedlinierne i den menneskelige
perniciöse Anæmis Patogenese.
Hos Normale gælder öjensynligt Skemaet:
Mavesaften
Et Stof i
Visse Bestand-
dele i Föden
Et Stof nödvendigt
for Blodet og Nervesystemet.
d. v. s. at normale Individer i deres Ventrikel sesernerer et Stof, som
indvirker paa visse Bestanddele i Föden og deraf udvikler eller frigör et
Stof (eller Stoffer), der resorberes, opmagasineres i Lever og andre
Organer og derfra er disponible for Knoglemarv og Nervesystem.
Hos Patienterne med perniciös Anæmi mangler öjensynligt dette
specifike Stof i Mavesaften. Det kan ikke produceres af den atrofiske og
daarligt sesernerede Ventrikel, det vil formentlig sige af dennes Pylorus-
del. Af Föden kan derfor ikke produceres det definitive Stof, det som er
nödvendigt for Blodregenerationen og for Nervesystemet, og Fölgen bliv-
er Anæmien og Rygmarvssymptomerne.
Man ser, at herved er Sygdommen flyttet fra at være en Blodsygdom
over til at være en Mavesygdom, nærmere defineret beroende paa en
sekretorisk Insufficiens i Ventrikelen, formentlig særlig i dennes Pylorus-
parti.
Hár hiti.
Á sjúkrahúsi í London fékk kona meft endocarditis no° F (43-30 C)
og þaS tvívegis. Hún liföi þaS af.
ÁriS 1881 fékk annar sjúklingur i Dublin 128° F (53,3° C). Hann lifSi.
ÁriS 1880 fékk sjúkl. á sjúkrahúsi í Dublin 130° F (544° C) og lifði
þaS af. — Um alla þessa sjúkl. er getiö í enskum læknablööum.