Landshagsskýrslur fyrir Ísland


Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 01.01.1903, Qupperneq 32

Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 01.01.1903, Qupperneq 32
30 Yfirlit. yflr skýrslurrtar um virðingarverð húseigna 1901, með hliðsjón af fyrri árum. Skvrsliu'iiar ná vfir kaupstaðarlnís, og önnnr lnís, sem ekki'ern notuð við ábúðájöröu sem metin er tit dyrleika í jarðamatinu. Lfndanþegin eru þó hús sem ekki eru virt á fullar 500 kr. IV> eru þau stundum talin lijer. Knnfremur falla burtn skólar og kirkjur nema æðri skólarnir í líevkjavík, harnaskólahúsið þar og Möðruvallaskólinn; dómkirkjan í Rp\Tkja- vik er einnig talin með Allar opinberar bj’ggingar eru undanþegnar skattinum, en eru þó taldar með í skýrslunum. 1. Tala búseigna: Húseign eru þau hús talin, sem notuð eru með sama íbúð- arlnisi, sömu sölubúð, eða stundum sömn hvalfangarastöð. Einstöku sinnum eiga tveir raenn sama húsið, og það mun jtess vegna koma fyrir, þótt það sje efalaust örsjatdan, að eitt hús sje talið hjer '2 húseignir. Frá 1879 tiefir tala húseigna á ötlu landinu stöðugt vaxið nema árin 1888 og 1889. Húseignatatan var: árið 1887 1021 húseignir — 1888 1003 -- — 1889 999 -- Orsökin til þessa var að uorsk síldarveiðahús, sem voru mjög mörg lijer á landi, voru rifin og flutt burtu af landinu; Reykjavík og Isafjörfur tiöfðu bj’gst yfir sig; árferðið 1887 var hið versta, og lánsmarkaðurinn fyrir fasteignir breyttist til liins verra, þegar Landsbank- inn var kominn á fót 188(5, þannig aö á fyr.sta veðrjetti varð að borga l/l0 árlega aptur af höfuðstól, sem lánaður var út á fyrsta veðrjett. Fám árum eptir að þossi breyting komst á vorn heilar göt.ur í Reykjavík til söln: menn seldu húsiu sín fyrir hálfvirði. Samt óx virð- ingarverð húseigna þessi ár. Húseignum befir fjölgað hjer svo fljótt á öllu landinu að furðu gegnir. Kaupstaðirnir hafa vaxið og fólkinu hefir fjcilgað mjög mikið síðustu 10 árin af 19. öldinni. Húseignirnar voru 1879 ...................... 394 1895 ........................ 1218 1880 ....................... 418 1900 ........................ 1756 1885 ....................... 923 ; 1901 ........................ 1852 1890 ....................... 1088 Tata húseigna hefir næstum fimmfaldast frá 1879 —1901, og er líklega fimmfölduð á árinu 1902. Húseignatalan tiefir stigið frá 1879—90 um.......................... 178,4% 1890—1901 ....................... 70,2— Vöxturinn síðari 11 árin hefir þannig verið miktu minni tiltólulega, þótt hann ha.fi verið mjög stórfeldur. 2. V i r ð i n g a r v e r ð húseigna hefur hækkað á hverjn ári frá 1879—1901 eða Stöðugt ártega í 22 ár. •s
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188

x

Landshagsskýrslur fyrir Ísland

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Landshagsskýrslur fyrir Ísland
https://timarit.is/publication/509

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.