Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 01.01.1903, Side 80

Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 01.01.1903, Side 80
78 Tala þeirru sem ])igsja af sveit lækkar um þriðjuug frá 1840—1850, sem er vottur um velgengni manna um miðja öldina sem leið. Talan tvö og hálffaldast aptur frá 1850—60 og fjórfaldast á 20 árum, frá 1850 til 1871. 1881—90 fellurhún aptur uni fjórSa hluta, og 1896 til 1900, er tnlu þessi helraingi Iregri, en hún var 1871—80. I>nð var venjan í kringum 1861 að styrkja þurfamannaheimili, en sundra þeim ekki. I'essi venja leggst svo meira og meira niSnr til 1896, eptir 1896 og til 1900, fer það árlega i vöxt að styrkja þurfamannah'eimili og að hnlda þeim saman. Af hverjum 100 manns hafa erið á sveit á vmsum tímum: 1840 3.4 eða 29 hver maður 1850 2.1 — 48 — — 1861 4.5 — 22 — — 1871—80 meðaltal 6.7 — 15 — — 1881—90 — 4.9 — 21 — — 1891—95 — 3.8 — 28 — — 1896 3.1 — 32 — — 1897 3.1 — 32 — — 1898 3.1 — 32 — — 1899 3.4 — 29 — — 1900 3.4 — 29 — — Meðaltal 1896—1900 3.2 — 31 — — Fjöldi þurfafólks var 1871 7.3 af hundraði, og var þá hrezt öll þau ár setn skyrsl- urnar ná yfir. Lægst var tala [mrfanianna 1850, hún var þá 2.1 af hundraði, og er hjerum- bil þriðjungi hrcrri árin 1896—1900. í Noregi voru á sveit að meðaltali 1871—75 3.5 af hnndraði, eða nrcstum því sama og hjer 1896—1900. Tala þurfamanua lrekkar hlutfallslega frá 1871 og þangnð til öldin er liðin, 1900 er hún sama sem hún var 1840. 12. F á t rc k r a f r a m f rc r i, eða styrkur til þurfamanna á öllum aldri, það sem áður var greitt sem sveitarstyrkur og til fatrekraframfrcrslu, eða ómagaframfrcri hef ir verið tekið hjer satiian í eiua heild. Þar fyrir utan eru opt veitt sveitarlán, sem stundum eru talin með óvissum útgjöldum, og opt borguð aptur, hve mikið fátrekraframfærið kann að hrckka við þessi lán - þegar þau ekki eru endurgoldin —er ekki hœgtaðvita, en líklegast ei þ ið fremnr lítið. Fins og áður hefur verið gjört, er lijer synt, hve mikið fátækrafram- frcrið hefur verið, hve mikið hefur gengið til livers þurfamanns að meðaltali, og hve mikið kenmr á hvern manii á landiini, og hve mjkið á hvern gjaldanda til sveitar. Fátækrafram- Á þurfa- Á mann Á gjald- Árin frcri mann anda 1861 105,316 kr. 34.4 kr. 1.6 kr. 10.5 kr. 1871 — 80 ... 215.970 — 50.9 — 3.0 — 20.3 — 1881—90 184.844 — 53.3 — 2.6 — 14.7 — 1891—95 ... 167.584 — 62.1 — 2.3 — 11.7 — 1896 151.787 — 66.0 — 2.0 — 9.8 — 1897 158.200 — 66.9 — 2.1 — 9.7 — 1898 I 161.697 — 67.9 — 2.1 — 9.6 — 1899 177.158 — 69.0 — 2.3 — 10.6 — 1900 180.244 — 70.7 — 2.4 — 10.2 — Meðaltal 1896—1900 165.817 — 68.1 2.2 10.0 — Þess ber að grcta, að 1861 eru peningar í miklu hærra verði en árið 1900. J871 lœkkar fátækrabyrðin alltaf til 1895, frá 1896—1900 hækkar hún aptur. Það mun
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188

x

Landshagsskýrslur fyrir Ísland

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Landshagsskýrslur fyrir Ísland
https://timarit.is/publication/509

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.