Málfríður - 15.09.2000, Blaðsíða 10

Billedet i sprogundervisningen
Bjame Christensen.
10
“Teori uden praksis er lige sá
hovedlost som praksis uden
teori”
Nár man skal sige noget om billedet i
sprogundervisningen, er det af hensyn til
forstáelsen af baggrunden for at arbejde
med emnet vigtigt forst at skitsere den
ramme, der er omkring billedet. Rammen
om billedet opfatter jeg som nogle af de
teorier, der kan give et bud pá, hvorfor
arbejdet med ix billeder er væsentligt og
kan bidrage ogsá til forstáelsen af tekst.
Selve billedet, som jeg vil bevæge mig ind
i igennem artiklen, er emnet: arbejdet
med billeder i undervisningen.Jeg rnener,
at overskriftens motto er væsentlig, hvis
man vil vide hvorfor tingene fungerer
som de gor. Uden teori gár det altsá ikke.
Jeg vil derfor i hovedparten af artiklen
antyde nogle synspunkter fra nogle kendte
teorier og antyde nogle sammenhænge
mellem disse teorier og den konkrete
sprogundervisning. Dermed vil jeg sige
lidt om nogle af de forhold, som emnet
ov'rordnct hænger sammen med. Emnet
kommer sá ikke til at stá isoleret, og den
dybere forstáelse af sammenhængen
mellem sproglæring og emnet vil sá
forhábentlig fremgá.Jeg vil afslutte denne
korte artikel med et enkelt, eksemplarisk
eksempel pá en muHg brug af billedet i
sprogundervisningen. Artiklens formál er
ikke at opremse alle mulighederne for at
anvende billedet i undervisningen, men
derimod at antyde nogle alment didak-
tiske og nogle fagdidaktiske sammen-
hænge af betydning for forstáelsen af
emnet. Undervejs fremsætter jeg nogle
synspunkter pá fremmedsprogsundervis-
ningen, herunder undervisningen i dansk
som fremmedsprog i Island, som jeg
mener er væsentlige at diskutere og
forholde sig til. Formálet med artiklen er
med andre ord ogsá, at der diskuteres
netop dansk som fremmedsprog i Island
og de mál, der er for denne undervisning,
og ikke mindst, hvordan man nár málene.
Kan brugen af musisk-kreative aktiviteter
hjælpe med at ná málene?
Et kik ud over det pædagogiske
landskab
I Danmark er ordet ‘undervisningsdiffer-
entiering’ et af de centrale ord i den pæd-
agogiske debat. Et rigtigt hurra-ord som
de siger i Norge. Som princip i den
danske skoletradition tager undervisnin-
gen udgangspunkt i den enkelte elevs
aktuelle udviklingstrin og respekterer, at
der hos de lærende er forskellige intelli-
genser og at der i klassen vil være forskel-
lige udviklingstrin og forskellige forud-
sætninger. Disse forskellige og individuelle
egenskaber skal fungere i fællesskabet og
bringes frugtbart ind i fællesskabet for at
berige dette. Sáledes ogsá i fremmedsprog-
sundervisningen, hvor kommunikation,
samtale, erfaringsudveksling og eksperi-
menter med sproget og omgangen med
sproget soges fremmet pá en máde, sá den
enkeltes arbejde er vigtig og væsentlig for
mangfoldigheden, der altsá prises frem for
det ensartede. Det betyder selvsagt, at
undervisningen skal organiseres
anderledes. Undervisningen kan ikke bare
(hele tiden) meddeles fra læreren til elev-
erne, med andre ord ikke hældes pá fra
lærerens store beholder af viden ned i de
uvidende borns tomme hoveder. Man gár
ud fra som en præmis, at der er noget i
disse hoveder i forvejen, og at der bliver
mere, hvis eleverne ved at være aktive i
undervisningen far afprovet og oget deres
viden. Eleverne vil, ved at bruge deres
forskellige evner i samklang med sproget