Málfríður - 15.09.2000, Blaðsíða 12

Man kunne sá
meget forsim-
plet sige, at
‘ægte’ kommu-
nikation forud-
sætter ‘et infor-
mationshul’.
deres pind, men at de færdes til og ffa klas-
selokalet, at de bruger skolen og det
omgivende samfund, idet de bruger de
moderne informationskanaler og
hjælpemidler, de har til rádighed hjemme
og i offentligheden. De skal naturligt ind-
drage de informationskanaler og
hjælpemidler, som de som voksne i infor-
mationssamfundet skal kunne betjene sig
af og have et bevidst forhold til. Der skal
bl.a. derfor ogsá arbejdes med lærernes
indbyrdes samarbejdsformer, for at man
kan fa en sáledes organiseret undervisning
til at fungere. Den enkelte medarbejders
viden om helheden og de andre klasser og
deres aktuelle projekter er pákrævet. Det
kræver samarbejde, teamsamarbejde
blandt lærerne, for at noget sádant kan
fungere. Og det kræver opdragelse, ja dis-
ciplin af eleverne, der ikke fra den ene dag
til den anden kan omstiUe sig til nye
samarbejdsformer og nye arbejdsformer.
Forældrene skal ogsá have en forstáelse for
sagen.
Disse forhold foranlediger forhábent-
ligt ikke nogen til blot at sætte sig hen
med korslagte arme og med beklagende
suk at sige, at sá kan det jo slet ikke lade
sig gore! Man má prove, sá godt man kan
og med de midler, man har til rádighed.
Forandring koster!
‘Ægte’ kommunikation som et
middel til bedre resultater
Men hvad er det for noget med den ‘ægte’
kommunikation? Flvorfor er det nu sá
vigtigt, at eleverne far mulighed for at
være aktive deltagere i ‘ægte’ kommunika-
tion? Sporgsmál- og svarmetoden, som
læreren udforte som den aktive, blev ikke
karakteriseret som ‘ægte’, og det gjorde
den ikke af den simple grund, at læreren
jo kendte svaret pá forhánd. Man kunne sá
meget forsimplet sige, at ‘ægte’ kommu-
nikation forudsætter ‘et informationshul’,
at den ene part i kommunikationen ved
noget, den anden ikke ved, men som den
anden gerne vil vide, fordi vedkommende
12 har brug for denne information. Hvis
eleverne far mulighed for at bruge sprog-
et pá denne máde, sá handler de med
sproget i interaktion med hinanden og i
en sammenhæng, hvor de udveksler de
erfaringer, som de gor sig og som er
vigtige for dem pá deres aktuelle stade.
Eleverne finder ud af noget om verden
(indhold), men de finder ikke ud af det
samme, ja, de oplever og forstár ikke det
samme, selv om de evt. finder de samme
informationer, læser samme tekst, horcr
samme musik, ser samme billede. Men det
forskellige, som de oplever, ja, det er rele-
vant at meddele videre til andre. ‘Ægte’
kommunikation opstár.
Kundskaber - og lærerens rolle
Det, eleverne gor i deres behandling af
informationerne og i deres kommunika-
tion af deres oplevelser, kan være, bor være
forskelligt, og der bor medtænkes de
forskellige intelhgenser, som barnet er i
besiddelse af. Forskellige fremstillings-
former til at kommunikere indtryk bhver
i denne tankegang lige sá vigtige som at
bruge forskehige medier til at opná ny
viden og til at fá nye oplevelser. Man ser
her en opfattelse af, at de kundskaber,
eleven opnár, er et resultat af teoretisk
viden, men ogsá praktisk erfaring, bl.a.
med omgang med sproget. Kundskaberne
bliver til i komplekse folelsesmæssige og
intellektuehe processer, der indbefatter
kreativ tænkning og handhng.
I artiklen har jeg flere gange bevidst
brugt ordet ‘information’. Jeg bruger
ordet, fordi det ofte anvendes i forbindelse
med arbejdet med nogle af tidens
mirakelmidler, nemlig computeren og
Internettet, hvor eleverne henter ‘infor-
mationer’, henter ‘data’. Det er nogle af
disse ‘informationer’, de meddeler hinan-
den i det, jeg omtaler som den ‘ægte’
kommunikation. En stor, stor fare ved de
arbejdsformer, jeg nævner, er at den nok
sá ‘ægte’ kommunikation bare bliver
udveksling af ‘information’, af ‘data’, af
‘fakta’, der sá som smá pakker vil blive rakt
fra elev til elev, helt uden sammenhæng -