Málfríður - 15.09.2000, Blaðsíða 13

og helt uden tolkning. Her skal læreren
træde til og hjælpe med at lave en helhed
og hjælpe eleverne i deres tolkning afver-
den. Dette skal ske igennem dialog — og
denne bor være ‘ægte’ og ikke have karak-
ter af, at læreren alligevel ved bedre.
Tolkning og sammenhæng er altsá vigtig,
ja essentiel for at bornene kan fa en hel-
hed i deres omverdensforstáelse og
dermed essentiel for at de kan navigere i
det kaos, verden er. Tolkning og sammen-
hæng er ogsá vigtige, for at ‘information’
kan blive til viden i elevernes verden. Det
er stadig lærerens arbejde at hjælpe med
denne forvandlingsproces, fra ‘informa-
tion’ til viden og kundskaber.
Det æstetiske som erkendelses-
form — og sprogtilegnelsen
Det har til alle tider været kunstens styrke
at kunne give bud pá helhed og tolkning
af verden. Det æstetiske er med andre ord
en erkendelsesform, der hjælper til at
forstá verden og tolke verden. Hermed er
den æstetiske dimension central for bar-
nets personhghedsudvikling, og det prak-
tisk-musiske arbejde, der indgár i skolens
arbejde med barnet, vigtige elementer i
den dannelsesopfattelse, der betoner bar-
nets udvikling. ‘Dannelse’ forstás altsá i
denne sammenhæng som personlighed-
sudvikling. Det praktisk-musiske, ogsá i
sprogundervisningen, er med til at danne
‘det hele menneske’. Inddragelse af det
praktisk-musiske arbejde er en udfordring
og et krav om at udvikle en anden
faglighed, hvor associativ tænkning,
billedlig hukommelse, folelser, det sanse-
motoriske og det kreative arbejder sam-
men med den intellektuelle side. De to
hjernehalvdele arbejder sammen. I en
sádan forstáelse af læring bliver
tværfaglighed et ‘rnust’, men det bliver
ogsá et ‘must’ for sprogundervisningen og
dens praktikere, lærerne, at tænke over,
hvorfor inddragelse af flere intelligenser,
og hermed ogsá det æstetiske som en
særlig erkendelsesform, fremmer sprogti-
legnelsen. For det er sprogtilegnelsen, vi
betales for at fremme hos vore elever.
Sporgsmálet er altsá, hvordan fremmer
arbejdet me' æstetiske læringsprocesser
sprogtilegnelsen?
Meget forsimplet kan man máske
sige, at inddragelse af æstetiske lære-
processer i sprogundervisningen er med til
at hjælpe den hypotesedannelse pá vej, som
iflg. mange teoretikere, er sá helt central
for, at eleven tilegner sig sproget.
Viden om verden
Snævert sammenbundet med den sprog-
lige viden1, der indgár som forudsætning
for elevens hypotesedannelse i forbindelse
med sprogtilegnelsesprocessen, ser bl.a. S.
Krashen2 ogsá ‘viden om verden’ som et
uhyre vigtigt element. ‘Viden om verden’,
organiseret i ‘monstre’, der kan minde om
de monstre, semantikken danner, er med
andre ord en nogle til at fremme sprogti-
legnelsen. Den, vi betales for at fremme.Vi
skal med andre ord — og det overrasker os
slet ikke, heldigvis, — som sproglærere være
med til at give ‘viden om verden’. Og lige
præcis pá dette punkt i argumentationen
kan man sige, at jeg i artiklen her gár over
fra at beskrive rammen om mit emne og
gár ind i billedet, nemlig med pástanden
om, at billeder kan være med til at akti-
vere elevernes viden om verden.Vi plejer
i sprogundervisningen at tale om ‘forvi-
den’ eller som nævnt i forbindelse med
den konstruktivistiske læringsteori, ‘eksis-
terende viden’, som altsá skal tilfojes ‘ny
viden’ for at læring, ogsá sproglæring kan
foregá. At tale om at aktivere ‘forviden’ er
samtidig at tale om, at man via billedet,
som inddrages i undervisningen, báde
aktiverer en for-sproghg viden om verden
og en sproglig viden: ord, begreber,
vendinger om verden. Billedet kan inde-
holde tolkning af verden, tolkning, som
kan gores til genstand for samtale, træde i
dialog med de forskellige tolkninger, som
eleverne laver af billedet. Med andre ord,
der kan opstá ‘ægte’ kommunikation, og
tolkningerne af billederne kan give anled-
ning til sproglig produktion, báde af
Vi skal med
andre ord være
med til at give
‘viden om
verden’.
13