Málfríður - 15.05.2003, Blaðsíða 5

Málfríður - 15.05.2003, Blaðsíða 5
fortælle hinanden om indholdet i deres tekststykker og til sidst forsoge at sætte tekststykkerne i den rigtige rækkefolge; eller „den varme stol“ hvor en elev skal forestille sig at han/hun er en af person- erne i teksten og skal svare pá sporgsmál om sine handlinger og tanker fra de andre elever. Udover ideer til kommunikative aktiviteter indeholdt kurset imidlertid ogsá en anden vigtig dimension: Ind- dragelse af eleverne i deres egen lærings- proces. Et tilbagevendende diskussions- punkt pá kurset var nemlig elevernes holdning til danskundervisningen og deres reaktioner pá lærernes forsog pá at fa dem til at udtrykke sig pá dansk. Der blev refereret en række standardsvar fra elev- erne: „Jeg ved det ikke“, „Jeg har ikke læst det“, „Jeg var der ikke i sidste time“, „Jeg har glemt min bog“, og det blev nævnt at eleverne er generte, at de synes dansk er et fjollet sprog, at det er kunstigt at snakke dansk med en lærer der godt forstár islandsk, at det ikke er smart eller tjekket at tale dansk. Pá den anden side blev det ogsá understreget at dansk er mere „in“ end det har været tidligere. Mange flere elever rejser til Danmark for at arbejde, for at tage pá Roskilde-festival osv. Det er med andre ord en opgave at fa eleverne til at se sig selv om learnere/lornere/sprogti- legnere (tungumálanemendur). Til losningen af denne opgave blev der pá kurset arbejdet med introduktion af logboger som et redskab til at folge kursen i sin egen læreproces, kommunikere med andre elever og læreren om hvad man har lært, hvordan opgaverne var, hvilke læringsplaner man har osv. Men for at en logbog giver mening, skal de ting der foregár i klasseværelset naturligvis være kommunikative aktiviteter som eleverne selv er med til at træffe beslutning om, gennemfore og evaluere. Ligesom eleverne ikke bare kan ændre deres holdninger og arbejdsmáder ved at læreren introducerer nogle nye máder at tilrettelægge undervisningen pá, kan man som lærer ikke introducere nye tilret- telæggelsesformer ved at være blevet præsenteret for dem pá et kursus pá en uge. Man skal forst for alvor have de nye arbejdsformer ind under huden og gore dem til sine egne, og finde sin egen máde at gore tingene pá. Derudover er det vigtigt at forstá at den máde der bliver undervist pá, er en del af en fagtradition der afspejler en historisk hævdvunden identitet for hvad málene med undervis- ningen er og hvilke metoder man anven- der. Nogle aspekter af traditionen i dan- skundervisningen i Island kan bl.a. være at læsefærdigheden har været opprioriteret og grammatik og oversættelse haft en vigtig plads fordi man ikke har lejlighed til at bruge mundtlig dansk. At ændre sin undervisning er derfor ogsá at tage et opgor med en fagtradition — altsá at gen- nemfore en kulturel omvæltning. Den vigtigste del af kurset var máske derfor at deltagerne inden afslutningen af den forste del opstillede nogle handlings- planer for hvilke forste skridt de ville tage nár de kom hjem, f.eks. introducere log- bog, lave to minutters snak pá dansk. Og det allervigtigste: Vi ville modes igen i Reykjavík for at folge op pá handle- planene. Dette skete i marts 2003, hvor Leni Dam og jeg havde to dage sammen med de deltagere der havde muhghed for at komme. Inden denne anden del af kurset, havde vi modtaget meget spændende og inspir- erende rapporter om erfaringerne med at indfore de nye ting, bl.a. at „Den storste succes var nok for mig at jeg fik snakket mere dansk med eleverne end jeg nogen sinde for har gjort“. Pá de to dage var det ikke forst og fremmest kursuslederne der skulle komme med „input“, men delt- agerne der gennem dialog og diskussioner fik lejlighed til at fá bearbejde deres egne erfaringer og fa dem perspektiveret med henblik pá videre udvikling, og med de nye handlingsplaner er næste fase i udviklingen allerede i gang. Nu háber vi sá bare alle sammen at vi kan modes igen — og igen — for at alle resultaterne ikke skal forsvinde i hverdagens trummerum og traditionens jerngreb. Michael Svendsen Pedersen Lektor pd Institutfor Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Det er vigtigt at forstá at den máde der bliver undervist pá, er en del af en fag- tradition der afspejler en his- torisk hævdvun- den identitet for hvad málene med undervis- ningen er og hvilke metoder man anvender. 5

x

Málfríður

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Málfríður
https://timarit.is/publication/1081

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.