Málfríður - 15.05.2003, Blaðsíða 5

fortælle hinanden om indholdet i deres
tekststykker og til sidst forsoge at sætte
tekststykkerne i den rigtige rækkefolge;
eller „den varme stol“ hvor en elev skal
forestille sig at han/hun er en af person-
erne i teksten og skal svare pá sporgsmál
om sine handlinger og tanker fra de andre
elever.
Udover ideer til kommunikative
aktiviteter indeholdt kurset imidlertid
ogsá en anden vigtig dimension: Ind-
dragelse af eleverne i deres egen lærings-
proces. Et tilbagevendende diskussions-
punkt pá kurset var nemlig elevernes
holdning til danskundervisningen og
deres reaktioner pá lærernes forsog pá at fa
dem til at udtrykke sig pá dansk. Der blev
refereret en række standardsvar fra elev-
erne: „Jeg ved det ikke“, „Jeg har ikke læst
det“, „Jeg var der ikke i sidste time“, „Jeg
har glemt min bog“, og det blev nævnt at
eleverne er generte, at de synes dansk er et
fjollet sprog, at det er kunstigt at snakke
dansk med en lærer der godt forstár
islandsk, at det ikke er smart eller tjekket
at tale dansk. Pá den anden side blev det
ogsá understreget at dansk er mere „in“
end det har været tidligere. Mange flere
elever rejser til Danmark for at arbejde, for
at tage pá Roskilde-festival osv. Det er
med andre ord en opgave at fa eleverne til
at se sig selv om learnere/lornere/sprogti-
legnere (tungumálanemendur).
Til losningen af denne opgave blev der
pá kurset arbejdet med introduktion af
logboger som et redskab til at folge kursen
i sin egen læreproces, kommunikere med
andre elever og læreren om hvad man har
lært, hvordan opgaverne var, hvilke
læringsplaner man har osv. Men for at en
logbog giver mening, skal de ting der
foregár i klasseværelset naturligvis være
kommunikative aktiviteter som eleverne
selv er med til at træffe beslutning om,
gennemfore og evaluere.
Ligesom eleverne ikke bare kan ændre
deres holdninger og arbejdsmáder ved at
læreren introducerer nogle nye máder at
tilrettelægge undervisningen pá, kan man
som lærer ikke introducere nye tilret-
telæggelsesformer ved at være blevet
præsenteret for dem pá et kursus pá en
uge. Man skal forst for alvor have de nye
arbejdsformer ind under huden og gore
dem til sine egne, og finde sin egen máde
at gore tingene pá. Derudover er det
vigtigt at forstá at den máde der bliver
undervist pá, er en del af en fagtradition
der afspejler en historisk hævdvunden
identitet for hvad málene med undervis-
ningen er og hvilke metoder man anven-
der. Nogle aspekter af traditionen i dan-
skundervisningen i Island kan bl.a. være at
læsefærdigheden har været opprioriteret
og grammatik og oversættelse haft en
vigtig plads fordi man ikke har lejlighed til
at bruge mundtlig dansk. At ændre sin
undervisning er derfor ogsá at tage et
opgor med en fagtradition — altsá at gen-
nemfore en kulturel omvæltning.
Den vigtigste del af kurset var máske
derfor at deltagerne inden afslutningen af
den forste del opstillede nogle handlings-
planer for hvilke forste skridt de ville tage
nár de kom hjem, f.eks. introducere log-
bog, lave to minutters snak pá dansk. Og
det allervigtigste: Vi ville modes igen i
Reykjavík for at folge op pá handle-
planene. Dette skete i marts 2003, hvor
Leni Dam og jeg havde to dage sammen
med de deltagere der havde muhghed for
at komme.
Inden denne anden del af kurset, havde
vi modtaget meget spændende og inspir-
erende rapporter om erfaringerne med at
indfore de nye ting, bl.a. at „Den storste
succes var nok for mig at jeg fik snakket
mere dansk med eleverne end jeg nogen
sinde for har gjort“. Pá de to dage var det
ikke forst og fremmest kursuslederne der
skulle komme med „input“, men delt-
agerne der gennem dialog og diskussioner
fik lejlighed til at fá bearbejde deres egne
erfaringer og fa dem perspektiveret med
henblik pá videre udvikling, og med de
nye handlingsplaner er næste fase i
udviklingen allerede i gang. Nu háber vi
sá bare alle sammen at vi kan modes igen
— og igen — for at alle resultaterne ikke
skal forsvinde i hverdagens trummerum
og traditionens jerngreb.
Michael Svendsen Pedersen
Lektor pd Institutfor Uddannelsesforskning,
Roskilde Universitetscenter
Det er vigtigt at
forstá at den
máde der bliver
undervist pá, er
en del af en fag-
tradition der
afspejler en his-
torisk hævdvun-
den identitet for
hvad málene
med undervis-
ningen er og
hvilke metoder
man anvender.
5