Málfríður - 15.05.2003, Blaðsíða 21

„Det sjipper ikke,u
sagde drengen da sjippebándet ikke ville sjippe for ham.
Da jeg blev bedt om at skrive om mine
oplevelser pá Schæffergaarden i sommer
tænkte jeg uvilkárligt pá dengang Leni
Dam viste os tegningen af en dreng, som
stirrer ned pá sit sjippebánd. Bándet
„nægter“ selvfolgelig at sjippe — lige-
meget hvor længe han stirrer!
Indlæring sker ikke af sig selv, hvor
meget vi end ville! For livet var vel nok
mageligt, hvis bare man kunne lære at læse
ved at holde en tekst op foran sig eller
snakke et fremmedsprog ved at hore pá
læreren snakke sproget! Men sá enkelt er
det ikke. Det ville da ogsá være Hdt
kedeligt, ikk’ oss’ ?
Pá konferencen „Alternative Ap-
proaches to Language Learning and
Teaching“ i nov. 2001 tændte jeg pá Leni
Dams ideer. Der viste hun en videoop-
tagelse fra en engelsktime, hvor læreren
(Leni Dam selv) og eleverne bruger
fremmedsproget hele tiden; til at kommu-
nikere, vejlede og kommentere.
Udgangspunktet var at fremmedsproget
skulle læres ved at bruge det ansvarligt.
Selve situationen gik ud pá at eleverne
skulle gore rede for hvor de stod med
hensyn til det projekt, de var i gang med.
Ideer og arbejdsgang blev diskuteret og til
sidst godkendt. Derefter kunne arbejdet
fortsætte.
Jeg fandt Leni Dams metode enormt
spændende — men ogsá noget foruroli-
gende.
Der gik nogle máneder og jeg náede at
tygge pá oplevelsen.Var her mon et muligt
svar pá det sporgsmál som længe har været
et problem for mig? Hvordan jeg og mine
elever kunne bruge dansk i dansktimerne?
Kurset „Mundtlig færdighed og grup-
pearbejde, der virker“ (med Leni Dam,
som en af to lærere) virkede derfor som en
magnet pá mig. Jeg meldte mig med det
samme og begyndte at glæde mig til et
ophold pá et sted som efter sigende skulle
ligne selve Paradis. Mine forventninger
var derfor store inden kurset — og jeg
blev ikke skuffet.
Pá Schæffergaarden drejede det sig om
den autonome elev, eleven som tager ans-
var for egen læring. Hvordan kan vi som
lærere (dansklærere) stotte vores elever i at
magte den opgave? Hvad virker? Hvorfor
far nogle aktiviteter eleverne til opleve sig
som ansvarlige? Hvordan kan vi fa den
slags aktiviter bragt ind i klasseværelset?
Hvordan kan eleverne bruge den erfaring,
de har med hjemmefra? Hvordan far vi
málsproget til at være det sprog, vi kom-
munikerer pá?
Michael Svendsen Pedersen og Leni
Dam fik levendegjort begreber som:
„kommunikative aktiviteter“, „logbog“
(eller dagbog), „organisation af klas-
seværelset“, „gruppearbejde, som virker“,
„konsekvens“.Vi fik selv afþrovet opgaver,
hvor samarbejde og kommunikation pá
fremmedsproget var nodvendigt til los-
ning af opgaven. Vi sá logboger fra Leni
Dams elever og skrev selv logboger lige fra
start af. (Eftersom jeg blev mere fortrolig
med min logbog blev den mere málrettet
og mere indbydende at læse.) Vi arbejdede
og diskuterede báde i grupper og i
plenum de forskellige ideer og kom-
mentarer til hvordan eleverne kan fole et
storre ansvar for hvordan de lærer.Vi (jeg)
forsogte ogsá at blive mere bevidst om
egne krav til os (mig) selv og eleverne.
Der var ikke længere nogen tvivl. Alt
det her mátte jeg prove. Engang! Engang?
Ups! Der blev ikke noget med engang! —
De sidste dage skulle vi planlægge, hvor-
dan vi ville afprove nogle af kursets ideer,
nár vi kom hjem. — Og det blev da ogsá
til en personlig plan med málsætningerne:
— Omorganisering af klasseværelset (4-
mands grupper),
— Timeplan (lave den)
— Kommunikativ brug af dansk i klassen
+ to-minutters snak
— Plancher (A3 papir) i stedet for brug af
tavlen
— Dagbog i hver time (lave plan for krav
til den)
— Klassens regler (lave sammen med
eleverne — blive klar over egne krav)
— Opgavebank
— Modes med min samarbejdsgruppe
— Evaluering efter ca. tre uger
Gyða Bentsdóttir.
21