Vinnan - 01.05.1975, Blaðsíða 21

til de ord han hvisker ind i hendes lange udslátte hár
Jeg skulde forme det slik jeg nu sá det men i den hlá
dis
Disse to i det oieblik de ikke er sig selv men kun et led
af de tusende slægtsled der knytter slægter til slægter
Folk skulde forstá det hellige det mægtige ved det og
de skulde ta af sig hatten som i en kirke -
Jegskulde fremstille en rekke slike billeder
Det skulde ikke længer males interiorer, folk som
læser og kvinder som strikker
Det skulde være levende mennesker som puster og
foler, lider og elsker«.
Mot de fromme formaninger hjemmefra stilte han
det hellige ved to menneskers mote, og livets fortset-
telse gjennom befruktningen. Da han tretti ár gammel
hadde malt »en rekke slike bilder« skrev han en kom-
mentar til »Madonna« eller »Elskende kvinne« som
bildet dengang ble kalt:
»Pausen da al verden standset sin gang
Dit ansikt rummer al jorderiks skjonhed
Dine læber karmosinrode glider fra hinanden som i
smerte
Et ligs smil
Nu rækker livet doden hánden
Kjæden knyttes der binder de tusind slægter der er
dode til de tusind slægter der kommer.«
Det er treffende blitt sagt at i Munchs kunst moter
vi naturen i den form det moderne bymenneske ikke
kan unnfly i kjærligheten og i doden. Nár hans bilder
enná virker aktuelle og har noe á si mennesker, skyl-
des det forst og fremst dette. Men det skyldes ogsá to
prinsipper Munch fulgte nár han arbeidet: han var
trofast mot det sette.og hanvar en nyfiken hándverker.
Munch la vekt pá á gjenkalle hos tilskueren den stem-
ning og det inntrykk en situasjon hadde utlost hos ham.
»Stemmen« er ikke et bilde av ett menneske, men av
to, som stár ganske nær hinannen.
Ved á skjære av trestammene slik at vi bare ser et
rom av stammer og ikke hele trær, gjenkaller Munch
bildet av á være i en skog; ved á skjære bildet til slik
Selvportrett med en flaske vin, 1906. 110,5 x 120,5 cm.
mmrnmwmmm
K - •• ■