Fróðskaparrit - 01.01.1954, Qupperneq 55

Fróðskaparrit - 01.01.1954, Qupperneq 55
Lámih dheairr í føroyekuim máli 61 armr leggr ok bógr/lámr hnefi lofijloppa krvmma.1 ) Triðja domið finna vit hjá íslendskum skaldi. Tað er Einarr Gilsson (14. øld), ið tekur so til orðanna í eini yrking (FJ Skjd. A II, 397; handritið, AM 396, 4to, er frá o.u. 1400):/tnu' geck med láámum / lundstorum gudmundi (»ferlen behand- lede den storsindede Gudmunds hænder«, FJ Skjd. B II, 419). Fjórði staðurin, sum hevur orðið, er »Fljótsdæla hin meiri« (Kr. Kálund gav út. Kbh. 1883). I hovuðstekstinum (frá fyrru helvt av 17. øld, helst av Norðurlandi) 'lesa vit so (í útgávuni bls. 21): enn iotuninn breider fra sier lámana [og] ætlaði ad taka Porvalld. Uppsikrift, sum bróðir Árna Magnussonar hevur gjørt, sýnir, at hann hevur neyvan skilt orðið lámana, hann setir í staðin fyri: limana; øll hini handritini hava lummurnar (um hetta orðið, lumma f., sí seinni). — Sum vit síggja, er merkingin á orðinum í Fljóts- dølu »labbi (hond) á risa«, í hinum dømunum er lámr helst »(vanlig) hond«. I ongum ísl. orðasavni, sum mær hevur verið atgongt her í Keypmannahavn, havi eg funnið orðið úr livandi máli. Men í orðabók Blondals er tað, og eftir tí, sum har stendur, hevur tað ójavnt isnið og kyn: »lámi m. (pop.) lab, grabbe; lámur m. (pop.) = lámi; lámur f. p'l. (pop.) grabber«. Nú hevur orðabókastjórin Jakob Benediktsson gjort so væl at siga mær, hvat grunđarlag Blonđal hevði í seðlatil'fari sínum. Sniðið lámi m. er úr tí upptøku úr blaðnum »Lóg- rjettu«, sum orðabókin hevur; har er eingin ivi um formin. Hin kallkynsformurin, lámur, er við ongari tilvísing á seðli- num; viðvíkjandi forminum lámur f. p'l. nevna seðlar Blon- dals ikki aðra keldu enn orðasavn Sohevings (Hallgr. Sche- ving 1781—1861), og stendur á seðlinum hetta: »subst. pl. manus (N. M.)«. N. M. er tað sama sum »norðanmál«, men Jakób Benediktsson sigur seg ik'ki íkenna orðið í nokrum sniði (hann er úr Skagafirði), og leggur so afturat, at »norðanmál« eisini kann merkja »])ingeyskt« mál. J. B. *) Her er »ó« prentað fyri við króki undir.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.