Fróðskaparrit - 01.01.1954, Qupperneq 69

Fróðskaparrit - 01.01.1954, Qupperneq 69
Lámih uhearr í føroyiskum máli 75 Áðrenn vit roða meira um høvuðsevni okkara, skal eg nevna, at lágskotskt og einstakar dialektir suður í Ong- landi hava fingið lýsingarorðið car (eisini skr.: cair, ker) »left, left-handed; sinister, fatal« úr geliskum cearr (sí: Joseph Wright, The English Dialect Dictionary). Sum vit síggja, er merkingin »vinstri, vinstr-hentur«, og tann týdn- ingurin man hava borið orðið inn í lágskotskar og enskar dialektir. Men tvíliðað lán, sum tað føroyska, er, tað eg dugi at síggja, ikki til har. Skotsk-enskt hevði ikki sum føroyskt lænt orðið fyri »hond« frammanundan. Sum longu er nevnt, má fornføroyskt hava fingið lám cerr (nú: lámh chearr) inn í forminum kiarr-lámr, t. e.: lýsingarorðið, sum f geliskum stendur aftan fyri navn- orðið, er — eftir vanligum norrønum siði í samansetingum — sett á ođda. Sniðið kiarr-lámr er seinni vorðið kjarlámur, og eftir vanligum føroyskum ljóðreglum er so »rl« vorðið »dl«, eins og t. d. Er-lendr verður ædlindor, gjórla Jódla, karl kadl. Á henda hátt fekk føroyskt framburðin cadláamor. Merkingin á orðinum cadláamor, sum vit eftir vanligum rættskrivingarreglum helst eiga at skriva kjallámur, er so- leiðis av fyrstu tíð bert »vinstra hond«; merkingin »vinstr- hent fólk« er komin afturat seinni. Men hví verður so orðið lámur, sum av fyrstu tíð ikki merkti annað enn »hond«, í føroyskum eisini (og me&t) »labbi«, hví er tað alt meira nýtt um »vinstru hond«? Eg dugi ikki annað at síggja, enn at lámur í hesi merkingini, sum helst ikki er so gomul, er stytting fyri hitt fulla heitið kjallámur. Hví hava Føroyingar tikið heitið á vinstru hond úr óðrum máli? Hetta havi eg hugsað nógv um, men havi onga rætta grund funnið. Nú hevur harra W. B. Lockwoođ víst mær á eitt verk, sum nevnir dømi av sama slag úr øðrum lond- um. Verkið er Wilhelm Havers: Neuere Literatur zum Sprachtabu (Wien 1946). Á bls. 131 er sagt frá (og ví&t á bókmentir um evnið), at orð, ið merkja »vinstri«, við hvørteru tikin úr øðrum málum; t. d. er franskt gauche (er til longu í 14. øld) upprunaliga týskt orð, spanskt izquierdo
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.