Fróðskaparrit - 01.01.1954, Qupperneq 65

Fróðskaparrit - 01.01.1954, Qupperneq 65
Lámíh dhearr í føroyiskum máli 71 stovninum í »cadláamor«, t. e. orð gjørt á sama hátt sum orðið »høgrhentur«, er skilligt av tí, at vit í royndum hava sumstaðni havt eitt orð, har -hentur adj. var seinni liður. Dr. Jakobsen hevur hetta orðið úr Suðuroy, og hann skrivar tað (tíverri við ongari týðing): kjadlhentur. Orðið cadl- hentor hevur verið til longu í 18. øld, tí Nicolai Mohr hevur tað í sínum handriti av Svabo-orðabókini: »Kjadl- hendtur adj. en som er kejthændet, læva præ dextera utens«. Orðið er í síni gerð eitt dømi um »skeivan frádráttur«, aftan á at hjáljóðasamruni (assimilatión) hevur farið fram. Av dømum av hesum slagnum 'í føroyskum kunnu vit nevna, at samanseting ,sum karrotin (t. e. kavrotin) hevur drigið eftir sær eitt orð sum karbleytur, og at mortítlingur, mor- eyglittwr og tílík orð, sum hava mor- í framliði, øll hava fingið sín form av tí, at orðið mó-reyður adj. tíðliga í tíðini fekk sniðið morreyður. Nú er at spyrja: Hvat er fyrri liður í orðinum cadláamor? Er hann norrønur? Ella er hann keltiskur eins og orðið lámr? Vit fara at vita. Vit spyrja fyrst: Hvat hava norðanmál av orðum, sum merkja »vinstra hond« ella »vinstrhentur«? Eg skal geva eitt stutt yvirlit. í fornum íslendskum skriftum eitur vinstr- hentur ørvendr adj., sama orðið, sum nú verður nýtt í ís- tandi við sniðinum orfhendur, -hentur, órvhendur (Blond.). í Noregi eitur sama orðið orvhendt (eisini: ár-, aur-, aurg-). Sum Ture Johannisson (Verbal och postverbal partikelkom- posdtion ii de germaniska ispráken. Lund 1939) hevur víst á, er framliðurin í íslendsk-norska orðinum hitt germanska forskoytið uz- (sbr. úr, ór præp.) og seinni liður lýsingar- hátturin vendr (av venda v.); longu Torp (NEO) hevði nakað somu meining. Orðið merkir »øvutur, øvut vendur«, men tíðliga er tað vorðið sett í samband við »hond, -hentur«; tað hevur einki samband við ór f.»ørv, píl«. — Vinstra hond eitur á íslendskum: vinstri hónd, rasshónd, eisini (sí Freysteinn Gunnarsson, Donsk orðabók, 1926): verri hónd. — í norskum eitur vinstra hond (umframt orvhand í Norð-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.