Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1971, Blaðsíða 42

142
skjalprógva, at hann í inntøku-
árinum hevur selt eitt av tei-
mum rakstrargøgnum, sum røtt
er um í hesum kapitli fyri pe-
ningahædd, sum er minni enn
útveganarpeningurin við frá-
drátti av skattligum avskriv-
ingum, sum gjørdar eru í inn-
tøkuárunum frammanundan, er
heimilt hjá honum at draga alt
tílíkt próvført tap frá í skatt-
skyldugu inntøkuni tað inn-
tøkuár, ið selt verður. Velur
hann hesa mannagongd, kann
h .nn ikki avskriva hetta sama
rakstrargagn í søluárinum.
Saldovirðið eftir § 2 skal í he-
sum førum verða lækkað við tí
óavskrivaða partinum av út-
veganarprísi rakstrargagnsins.
2. stk. Ásetingin í 1. stk.
verður nýtt á sama hátt, tá ið
rakstrargagn verður tikið úr
rakstri vegna skaða. Møguligur
tryggingar- ella endurgjalds-
peningur verður í tílíkum før-
um javnmettur við sølupening.
3. stk. Peningahæđd, sum
verður nýtt til umvælingar av
skaddum rakstrargagni av tí
slagnum, sum nevnt er í 1. stk.
kann í tann mun, sum peninga-
hæddin er størri enn trygging-
ar- ella endurgjaldspeningur,
sum møguliga er goldin fyri
skaðan, til fulnar verða drigin
frá í skattskyldugu inntøkuni
tað inntøkuár, sum umvælingin
er gjørd. Er tryggingar- ella
endurgjaldspeningurin størri
enn umvælingarútreiðslurnar,
skal munurin verða drigin frá
saldovirðinum eftir § 2. Um-
vælingarútreiðslur eru útreiðs-
lur, sum fara til at seta ognina
í tann stand, sum hon var í, tá
ið skaðin hendi.
§ 5.
Er saldoin vorðin negativ av
tí at sølupeningur v.m. skal
đragast frá í avskrivingar-
grundarlagnum, og er saldoin
ikki rættað upp aftur á tann
hátt, sum tilskilað er í 2. stk.
ella við útveganum í seinasta
lagi næsta inntøkuár, skal sal-
doin rættast upp aftur soleiðis,
at upphæddin verður roknað
uppí við uppgerðina av skatt-
mentere, at han i indkomst-
árets løb har solgt et af de i
dette afsnit omhandlede
driftsmidler til et beløb, der er
mindre end anskaffelsessum-
men med fradrag af skatte-
mæssige afskrivninger, der i
tidligere indkomstár er fore-
taget pá dette, kan han fuldt
ud fradrage det sáledes kon-
staterede tab i den skatte-
pligtige indkomst for det ind-
komstár, hvori salget finder
sted. Vælger han denne frem-
gangsmáđe, kan han ikke af-
skrive pá det págældenđe
driftsmiddel i salgsáret. Saldo-
værdien efter § 2 skal i disse
tilfælde forminđskes med den
uafskrevne del af driftsmidlets
anskaffelsessum.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse.
hvor et driftsmiddel udgár af
driften i anledning af en skade,
der er overgáet det. Eventuel
forsikrings- eller erstatnings-
sum sidestilles i disse tilfælde
med salgssum.
Stk. 3. Beløb, der anvendes
til reparation af et skadelidt
driftsmiddel af den i stk. 1
nævnte art, vil i det omfang,
beløbet overstiger den i an-
leđning af skaden eventuelt
udbetalte forsikrings- eller er-
statningssum, fuldt ud være at
fradrage i den skattepligtige
indkomst for det indkomstár,
hvori reparation foretages.
Overstiger forsikrings- eller
erstatningssummen reparati-
onsudgifterne, skal forskelsbe-
løbet fragá i salđoværdien ef-
ter § 2. Som reparationsudgif-
ter betragtes udgifter, der
medgár til at 'sætte aktivet i
den stand, hvori det befandt
sig ved skadens inđtræden.
§ 5.
Er der som følge af, at
salgssummen m.v. skal fra-
đrages i afskrivningsgrundla-
get. fremkommet en negativ
saldo, og er denne ikke udlig-
net pá den i stk. 2 anførte
máde eller ved anskaffelser
foretaget senest i løbet af det
følgenđe indkomstár, skal sal-
doen udlignes helt derved, at
beløbet medregnes ved opgø-