Føroya kunngerðasavn A og B - 18.12.1978, Side 173

173
tekniskar grundir ikki tala ímóti hesum.«
9) § 32 verður orðað soleiðis:
»Víkiskylda v. m.
Akandi skulu sýna serligt varsemi við
vegamót.
2. stk. Táið koyrt verður inn á ella tvørtur
um veg, hevur tann akandi víkiskyldu
fyri akferðsluni frá báðum síðum (treyta-
leys víkiskylda), um so er at hetta er víst
við avmerking sambært § 48.
3. stk. Treytaleys víkiskylda er eisini
galdandi fyri útakstur frá parkerings-
plássi, eigindómi ella grundstykki, tanga-
støð ella øðrum tílíkum plássi við vegin,
frá gøtu, gonguvegi, dyrkivegi ella tí-
líkum og fyri allan útakstur frá vegi, sum
fer um gonguteig ella súkluteig. Súklandi
ella akandi á prutli, ið snara frá súklu-
breyt út á akbreytina, hava eisini treyta-
leysa víkiskyldu.
4. stk. Tá ið akandi í øðrum førum ferðast
soleiðis, at ferðsluleiðirnar skera hvørja
aðra, hevur førarin á tí akfari, sum hevur
hitt um høgru hond, víkiskyldu (høgra
víkiskylda). Fyri tað sleppur ongin førari
undan skylduni at ansa serstakliga væl
eftir, tá ið farið verður frá vegi við lítlari
ferðslu inn á ella tvørtur um annan veg.
Serstakliga tá ið farið verður frá vegi við
lítlari ferðslu inn á ella tvørtur um veg,
sum eyðsæð er meira týðandi, skal hann,
sum kemur frá tí minna vegnum, í góðari
tíð minka um ferðina og í hóskandi mun
sleppa ferðsluni á tí størra vegnum
framum.
5. stk. Akandi, sum hava víkiskyldu,
skulu týðiliga vísa, at tey vilja halda víki-
skylduna við í góðari tíð at minka um
ferðina ella steðga. Haldast má bert fram,
um hetta kann gerast uttan vanda ella
bága, tá havt verður í huga støðan hjá
øðrum akførum, fráleikin til hesi og ferð
teirra.
6. stk. Akandi mugu ikki snara til vinstru,
fyrr enn hetta kann fara fram uttan bága
fyri mótgangandi ferðslu. Tá ið snarað
verður til høgru, má hin akandi ikki tarna
súklandi ella akandi á prutli, sum koyra
beint frameftir. Sama er galdandi fyri
akstur tvørtur um ella av akbreytini
uttan fyri vegamót.
7. stk. Akandi, sum nærkast ella koyra
inn á vegamót, skulu koyra soleiðis, at
tøjstekniske grunde ikke taler derfor.«
9) § 32 affattes sáledes:
»Vigepligt m. v.
Kørende skal iagttage særlig forsigtighed
ved vejkryds.
Stk. 2. Ved kørsel ind pá eller over en vej
har den kørende vigepligt for den
kørende færdsel fra begge sider (ubetin-
get vigepligt), sáfremt dette er tilkende-
givet ved afmærkning i medfør af § 48.
Stk. 3. Ubetinget vigepligt gælder end-
videre ved udkørsel fra parkeringsplads,
ejendom eller grundstykke, tankstation
eller andet lignende omráde uden for vej,
fra sti, gágade, markvej eller lignende og
ved enhver udkørsel fra vej, derskerover
fortov eller syklesti. Cyklist eller knallert-
kører, der svinger fra en syklesti ud pá
kørebanen, har ligeledes ubetinget vige-
pligt.
Stk. 4. Nár kørende i andre tilfælde
færdes pá en sádan máde, at deres færd-
selsretninger skærer hinanden, har føre-
ren af det køretøj, der har det andet køre-
tøj pá sin højre side, vigepligt (højre vige-
pligt). Herved fritages dog ikke nogen
fører for pligten til at iagttage særlig agt-
págivenhed ved kørsel fra en vej ud pá
eller over en anden. Særlig ved kørsel fra
en vej med ringe færdsel indpá eller over
en ábenbart mere betydende vej skal den,
som kommer fra den mindre vej, i god tid
nedsætte hastigheden og i rimelig ud-
strækning lade færdslen pá den større vej
passere først.
Stk. 5. Kørende, som har vigepligt, skal
pá tydelig máde ved i god tid at nedsætte
hastigheden eller standse tilkendegive, at
de vil opfylde vigepligten. Kørsel má kun
fortsætte, nár det under hensyn til andre
køretøjers placering pá vejen, afstanden
til dem og deres hastighed kan ske uden
fare eller ulempe.
Stk. 6. Kørende má ikke svinge til ven-
stre, før det kan ske uden ulempe for
modkørende færdsel. Ved svingning til
højre má den kørende ikke være til
ulempe for cyklister og knallertkørere,
der kører lige ud. Tilsvarende gælder ved
kørsel over eller bort fra kørebanen uđen
for vejkryds.
Stk. 7. Kørende, som nærmer sig eller
kører ind i vejkryds, skal køre sáledes,