Rit þess (konunglega) íslenzka Lærdómslistafélags - 03.01.1789, Blaðsíða 64

154
Urn Hécepta 23íeifíng.
§. 9-
3 55alð man þac fuuc 5Jíelf nof, ða
fotffienneð oq fcemtneð iölcqninqen, nuac man
cftei' ðen 6te fSoíjning Íceíjgec Ccecceðecnc tecce
oí| caðtJiið i cn QJallie, tcctðec ðem með
Keððecne oa ftjíðec Æarret nteö f S)eet fuuc
«BíeIf, ölanöet tncð f í)eet QJanð. 3 í>e»ne
9Díclf laöec matt Soecceðet fiaae ig SÐage, 03
fcoíðec ðet neötttjft mcö ^ampeftene, fom matt
lœggec poa ðet nteð Jjpufler igiennemðoceðe
£aaq. $erpaa tagec ntatt ðet uð, fFpIIec 03
toaðfíer ðet i reettt 9}anö, 03 laggec Det, fom
forfcen fagt er, paa SSlcgen.
(£nðnu ðeðce er ðet, om man allerebe
efter ðen 3. SSogning, Icegger Carreðct i SDMí
fcn ferfle ®ang, cg anöen ®ang eftec ðett
6te 5Begnmg.
§. 10.
3íaar ttu ?<crreöerne ða»e faaef öett tilíerlíae
5?Iegnínq, faa blice De inöblaaef. ísn til taacá 2 U.
ð»i& @ti»elfe 09 i U. f obolt eller faa falöet ©maltá*
blaae, tjoilfet man fanqer nuö 10 a 12 tpottec
5BattD, un&cr bcflanDia Díorning. 2lf Denne blaae
@ti»e!fe feiumcá faa meget i flarí TJanD i en Q3alltc
(imeDcns man flcDfe blanDer og vorer), fotn finDcá
fornoDent til at qi»e íirrreDet Den @ti»bcD og aí giore
Den faa blaae fom man onfler. íecrreDerite bli»e
trufne Der igicnncnt Dct f>a|ltnfic mucligt er, boorcfter
öe blioe uDrrcDne og opbotitgte til Joniing. Sftcc
Sormngcn t'iilleé í«ncDvrne paa en nlmiiiDeltg Oiulle,
for DcrceD at gipe Dent en glattcre Sinfeelft.