Atuagagdliutit - 04.06.1959, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
sisamtingorneK junip 4-at 1959
nr. 11.
OKatarmeK
pingartoK
Tydningamikil
roynd
Betydningsfuldt
eksperiment
savalingmiormiut Kalåtdlit-nunåta imåne ang-
nerussumik pislnautitauvdlutik aulisamerat aut-
dlamerpoK. landsrådip martsime atautsiminerane
akuerssissuteKameK pissutauvdlune ukiunut su-
jugdlemut nalerKiutdlugo savalingmiormiut au-
lisartue Kalåtdlit-nunåta sineriåne amerdliatdla-
Kalutik aulisalerput, agdlåme aulisagkanik tara-
jorterivigssat ardlalingne akuerssissutigineKar-
put. tamatumunga penatigititdlugo kalåtdlit auli-
sartue ardlagdlit savalingmiormiunut aulisaKa-
taulerput. handelip suleKataunera erKarsautigi-
gåine aussaro aulisarnigssame danskitaoK peKa-
taussugssåuput. taimailivdlune inuiaKatigit sule-
Katigingnerat ukiut ingerdlanerine agdliartuinar-
tugssaK pilersineKarpoK.
A/G-p issertuångilå suleKatigingneK autdlar-
nersoK pingåruteKalerujugssuarsinaussutut issi-
gigamiuk. isumaKartuarpugut kalåtdlit sulissug-
ssat amerdliartuinartitdlugit suleKatigingnerup
pilersineKamera pissusigssamisortoK, kalåtdlit
inussutigssarsiutitigut sulivfeKarfé agdlisarne-
Kåsassut, autdlarKåumut danskit nålagauvfiata
aningaussanik ikiorsineragut, aulisariuteKaleriar-
tusassoK savalingmiormiunik kalåtdlinik danski-
nigdlo pikorigsunik inugtalingnik kisalo tunini-
aissartut pikorigsut danskit nunanut avdlanut
tungassutigut niuvernlkut ingerdlatsinerånut
atassut pilersineKåsassut. silarssuarme aulisarfit
aulisagaKamerpaussut ilait Kalåtdlit-nunåne au-
lisagkanik niorKutigssiorfigssanut ungasingitsut
pissutigalugit suleKatigingnigssaK kajumigsauti-
gineKarpordlusoK.
aussaro landsrådip atautsiminigssåne savaling-
miormiut sujunigssame suleKatiginigssåt aulaja-
ngiviginiarneKartugssåusaoK. martsime atautsi-
minerme aussaK måna atortugssåinait aulajanger-
neKartut tusarérsimavarput. soruname suleKati-
gigtuamigssaK A/G-p neriutigisså Kalåtdlit-nu-
nånut iluanutaussugssatut ineriartortitariaKar-
poK. Kalåtdlit-nunåt taima pitsutigigame nunap
ilagissainut avdlanut tunissutigssaKangilaK. år-
KigssussinigssaK soruname Kalåtdlit-nunånut ki-
siat iluaKutautiniartariaKångilaK kalåtdlitdle ki-
simitdlutik aulisamermik ingerdlatsinigssaraluå-
nit angnertunerussumik iluanårfigssaujumårdlu-
ne. uvagutaoK Kularutigingilarput angnertorssu-
armik niornutigssiornigssaK danskit, savalingmi-
ormiut kalåtdlitdlo Kalåtdlit-nunåne aulisarnikut
sulenatigingnerisa kinguneriumagåt Kalåtdlit-
nunånut nangminermut iluaKutaujumårtoK, sor-
dlo niornutigssiornerme silarssuarme avdlane
angnertorssuarmik ingerdlatsineK angnertuneru-
j artuinartumik sangmineKariartortoK.
aussaK måna oKåtårivfiuvoK. sujumut pissug-
ssat kingorna landsrådimit aulajangerneKaru-
mårdlutik. akornusérujugssuartoKarsinauvoK ilu-
aKusérujugssuartoKarsinauvdlunilo. oKåtårine-
rup KanoK ingerdlanigssånut — iluagtinigssånut
ajutomigssånutdlunit — kalåtdlit aulisartuisa sa-
valingmiormiune aulisaKataunerat kisalo sava-
lingmiormiut igdloKarfingne kalåtdlinik danski-
nigdlo inoKateKarnerat aulajangissugssaujumår-
POK.
savalingmiormiutdle imaKa KanoK pissoKaru-
mårneranut aulajangissugssaunerpåjumårput.
tugdlusimårdluta savalingmiormiut nålagauv-
fingme inugtaoKativut Kalåtdlit-nunånut tikit-
dluarKuvavut. nalungilarput savalingmiormiut
aulisartue nåmagigtai’tussut, eKiasuitsuvdlutik
umiartornermigdlo påsisimassKardluardlutigdlo
pikorigsussut. nalungilarput ardlaligpagssuarti-
gut iliniarfigisinauvdlugit.
ilungersordlutale savalingmiormiut aulisartue
erKaisiniarpavut KanoK iliornere nakutigineKar-
torujugssungmata. piniagagssat erKigsisimatitau-
nigsséinik maligtarissagssanik erKortitsisanersut
uniorKutitsisanersutdlunit alaitsinåineKåsåput.
aulajangersagkat avdlat sordlo månigsartamerit
åmalo aulisagkat perdlukuinik erKaissarnerit piv-
dlugit aulajangersagaussut maligtariumårnerait
arajutsiumaneKåsanatik. mingnerungitsumik au-
la jangissujumårpoK nunaKarfingne tikitamingne
(Kilp. 26-me nangisaon)
Nu er storfiskiskapurin i grønlendskum far-
vøtnum vordin til ålvara. Takkad verid loyvid
landsrådsins i marts månad, arbeida nu — sam-
mett vid onnur år — nogv fleiri føroyskir fiski-
menn vid strondum Grønlands, og fleiri minni
stødir å landi eru lagdar. Samstundis eru nakrir
grønlendskir fiskarar famir at arbeida saman vid
føroyskum starvsbrødrum. Via KGH og å annan
hått eru eisini danir vid i summarsins virki, og
her er soleidis eitt dømi um samarbeidi millum
rikisfelar, eitt samarbeidi id kann siggjast sum
fyrsti spirin til eina størri og meira umfatandi
samvinnu i komandi årum.
A/G hevur ikke dult, at tad sær stor og lo van-
di perspektiv i hesum samarbeidi. Vit meina, at
tad må vera avbera rætt at seta kos moti einum
samarbeidi, sum kann byggja å eina vaksandi
grønlendska arbeidsmegi, eitt utviklad grøn-
lendskt vinnuliv, i fyrstu syftu skapad av pen-
ingi frå danska statskassanum, ein fiskiflota,
mannadan vid dugligum føroyskum, grønlendsk-
um og fegin eisini donskum fiskarum, og at enda
energisk salgsfeløg studladi av vinnulivsutsend-
ingum fra donsku uttanrikistænastuni. Nakrir av
rikastu fiskibankunum i verdini, id liggja stutt
fra komandi grønlendskum fabrikksbyum, eru
avbjodingin til okkara, sum krevur at ein sam-
vinna kemur i lag.
Landsrådid vil i summar taka stødu til fram-
tid føroyasamarbeidsins. Mars-setan gav, sum øll
6ivad vita, bert loyvi galdandi i ti fiskitidar-
skeidnum, vit nu eru i. Tad er givid, at eitt
åhaldandi samarbeidi, id A/G vonar kann fåast
i lag, må byggjast upp å ein sovordnan hått, at
tad verdur til gagns fyri Grønland. Grønland er
ov fåtækur landspartur til at nakad kann verda
givid burt. Skipanin må sjålvandi ikki bert vera
til gagns fyri Grønland, men må geva størri fyri-
munir enn eitt einstakt grønlendskt fiskifram-
stig kann geva. Men vit eru eisini vissir i, at
tann stordriftin, id ein donskt-føroyskt-grøn-
lendskt fiskisamvinna i Grønlandi kann føra til,
avgjørt vil verda til gagns fyri Grønland, so satt
sum stordrift sær ut til at vera loysnid i øllum
pørtum av industrialiseradu verdini.
Hetta summarid er soleidis ein royndarperioda
ådrenn landsrådid fer at taka upp til vidgerdar
tey framtidarperspektiv, målid ber vid sær.
Nogv stendur å spæl! Grønlendskir fiskimenn å
føroyskum båtum, og grønlendingar og danir i
teimum grønlendsku bygdunum hava, tå teir
hittast vid føroyingar, eina stora ébyrgd fyri um
royndin fer at eydnast.
Men føroyingarnir hava kanska eina enn størri
ébyrgd.
Vit bjoda vid giedi føroyskum rikisfelum væl-
komin til Grønlands. Vit vita, at føroyskir fisk-
arar eru litidkrevjandi, arbeidissamir, dugiligir
og hartil godir sjomenn. Vit vita, at vit i mong-
um førum kunna læra av teimum.
Men vit mugu innarliga minna føroysku fiski-
menninar å, at mong eygur fylgja leid teirra.
Oivad verdur hugt efter um teir fylgja ella ikki
fylgja galdandi reglum vidvikjandi friding og
ødrum vidtøkum — frå leitan efter eggum til
burturkastan av fiskaruski. Ikki minni verdur
kanska hugt eftir hvussu teir skikka sær, moti
grønlendingum og dønum i byum og å bygd.
Manglandi sjålvdiciplin einstaklingsins, småar
tåpuligar hendingar kunna lætt bliva kleppar i
hesi storu roynd og skapa byrgingar, id x-ingar
verda at koma yvir um.
Nakad sovordid må ikki henda!
Vit vona, at øll, id eru vid i hesi roynd, vilja
hjålpa til at fåa eitt rætt samarbeidi i lag i sum-
mar, soleidis at vegurin verdur lagdur fyri eini
permanentari samvinnu, id kann føra til økono-
miska framgongd fyri Grønland og fyri Føroyar
og å tann hått til betri samband og samhuga
millum Grønland, Føroyar og Danmark. Danska
rikid er ov litid til at vera splittad upp i isole-
radar partar. bladst.
(Prentsmidan bidur lcsararnar orsaka at foroyskir
Ixjkstavir saluiast)
Nu er det udvidede færøske fiskeri i grønland-
ske farvande en realitet. Takket være landsrå-
dets marts-tilladelse er en i forhold til tidligere
år stærkt udvidet færøsk fiskerstyrke beskæfti-
get ved Grønlands kyster, og en række små land-
stationer er etableret. Samtidig er et antal grøn-
landske fiskere gået i arbejde sammen med fær-
øske kolleger. Via KGH og på anden måde er
også danske med i sommerens virksomhed på
dette område, og man står altså med et samar-
bejde mellem rigs fæller, der kan være at be-
tragte som den første spæde begyndelse til et
øget og omfattende samarbejde i årene, der kom-
mer.
A/G har ikke lagt skjul på, at det anser det
påbegyndte samarbejde for at have store og gun-
stige perspektiver. Vi mener fortsat, at det må
være indlysende rigtigt at stile imod en formel
for samarbejde på basis af en voksende grøn-
landsk arbejdskraft, et udbygget grønlandsk pro-
duktionsapparat, i første omgang skabt ved be-
villinger fra den danske statskasse, en fiskerflå-
de bemandet med dygtige færøske, grønlandske
og gerne også danske fiskere og endelig energi-
ske salgsorganisationer støttet til den danske
udenrigstjenestes erhvervsudsendinge. Nogle af
verdens rigeste fiskebanker beliggende kort fra
de kommende grønlandske fabriksbyer er selve
den udfordring, der kræver samarbejds-formlen
fundet.
I landsrådet vil man til sommer tage stilling
til færøsamarbejdets fremtid. Marts-mødet gav
som bekendt kun tilladelser gældende for inde-
værende sæson. Det er klart, at et fortsat sam-
arbejde — som A/G altså håber på — må opbyg-
ges på en sådan måde, at det bliver til fordel for
Grønland. Grønland er for fattig en landsdel til
at forære noget væk. Ordningen må naturligvis
ikke alene være til fordel for Grønland, men må
byde på større fordele end en isoleret grønlandsk
fiskeriindsats ville kunne gøre. Men det er også
vor faste overbevisning, at den stordrift, som
dansk-færøsk-grønlandsk fiskerisamarbejde i
Grønland vil kunne føre til, vil være en afgøren-
de fordel for Grønland, så sandt som stordrift sy-
nes at være løsenet inden for vel alle dele af den
industrialiserede verden.
Denne sommer er da en eksperimentperiode før
landsrådets behandling af sagens fremtidsper-
spektiver. Meget står på spil! Grønlandske fiske-
re om bord i færøske både og grønlændere og
danskere i de grønlandske byer har i deres møde
med færingerne et stort ansvar for eksperimen-
tets forløb.
Men den færøske ekspeditionsstyrke har et
måske endnu større ansvar.
Vi byder med glæde de færøske rigsfæller vel-
kommen i Grønland. Vi ved, at færøske fiskere
er nøjsomme, flittige, dygtige og sømandskyndi-
ge. Vi ved, at vi på mange områder kan lære af
dem.
Men vi vil indtrængende minde de færøske fi-
skere om, at mange øjne betragter deres færd.
Det gælder deres overholdelse eller mislighol-
delse af gældende fredningsbestemmelser og an-
dre vedtægter fra ægsamling til udkastning af
fiskeaffald. Det gælder ikke mindre deres op-
træden over for grønlændere og danske i byer
og på mindre pladser.
Små dumheder og episoder, enkeltes manglen-
de selvdisciplin kan komme til at belaste den
hele sag ødelæggende og skabe vanskeligt over-
stigelige barrierer.
Noget sådant må ikke ske!
Vi håber på, at alle implicerede vil bidrage til
gnidningsfrit samarbejde i denne sommer, så
vejen kan banes for et permanent samvirke til
økonomisk fremgang for Grønland og også for
Færøerne og dermed for bedring af forbindel-
serne og forståelsen mellem Grønland, Færøer-
ne og Danmark. Det danske rige er for lille til
at være splittet op i isolerede sektioner.
red.