Atuagagdliutit - 04.06.1959, Qupperneq 26

Et sølle skrog —
Mange trælsomme timers arbejde
med at skrabe den gamle lak og
maling af kan spares, hvis De har
en V<” elektrisk håndboremaskine
og et MILLERS FALLS slibesæt.
Nr. 2120 - kr. 95,00.
MILLERS FALLS slibesæt bostår af 1000
vinkeldrev med to hastigheder 1:2 og 2:1
og 5” gummiunderlagsskive, slibeskiver
samt lammculdsbimse.
puJortulérKap umiatsiartå xalipag-
tariaxalerpat —
pissarissersoKalutit pu j ortulérKap
umiatsiartåta Kalipautikua kilior-
torussårumångikugko pisårisinau-
vat Kivdlerut elektricitetimut iku-
tagaK 1U" tåussumalo pisatai iku-
tarissat åssigingitsut MILLERS
FALLS.
MILLERS FALLS Kivdlerumut ikdtarissat
måkuput, kåvitoK 1000-niik pcKitaK éssi-
gingitsunik mardlungnik sCikåssusiler-
dlugo ingerdlatincKarsinaussoK 1:2 åma
2:1 kisalo gumme atdlenutaK 5”, kilior-
tfttit kåvitut åmalo Kivdlersaut Kiviuli-
ssaligaK.
— for slef ikke at tale om MILLERS
FALLS % hk håndmotor.
Nr. 888 - kr. 385,00.
MILLERS FALLS % hk håndmotor
forener i eet stykke værktøj Vt”
bore-, slibe- og poleremaskine. Til
dette fremragende amerikanske
kvalitetsværktøj fås al slags tilbe-
hør til træbearbejdning f. eks. af-
retter og høvl, rundsav, tiksav, vi-
brationssliber etc.
BEDRE VÆRKTØJ FAS IKKE;
OG SÅ ER DET TILMED IKKE
DYRERE — TVÆRTIMOD!
— åma pisiarisfnauvdluarpat MIL-
LERS FALLS % hk moiorérax tigu-
miartariaK.
MILLERS FALLS % hk motoréraK
tigumiartariaK ‘/V’-nik såkutilik
Kivdlerutitut, kiliortutitut Kivdler-
sautitutdlo atorneKarsinauvoK. så-
kumut tamatumunga amerikamiu-
ssumut pitsangmut pisåtat ikutari-
ssat Kissungnut atorneKarsinaussut
sugaluitdlunit ilångutdlugit pine-
Karsinåuput sordlo: afretter Ka-
piutdlo, pilagtut rundsav, stiksav,
kiliortutdlo vibrationssliber il. il.
aitsåt tåssa såkutigssan; tåssalo
akisunerungivigdlune!
Vi sender Dem gerne prospekter og
prisliste. Levering sker hurtigst,
hvis De telegraferer beløbet til os.
atuagårKamik navsuiåumik akitdlo
agdlagsimavfiånik piniaruvit nag-
sisinauvavtigit. pisiniaruvitdlo pi-
niagkatit sukanerpåmik piumagug-
kit akigssat telegramikut nagsiu-
kugkit piniagkatit tåssugunguaK
nagsiutisavavut.
Husk: Vi har stadig den lille VIRE
bådmotor — mere kompakt ind-
bygningsmotor fås ikke — ejheller
billigere.
eruaimajuk: sule pigårput umiat-
siåmut motoréraK VIRE — aitsåt
tåssa motore ikutariau uajangnait-
sok — akikinårumagåine.
A/S ELECTRIC
Vesterbrogade 181 — Kbhvn. V.
Samarbejdets mål må være,
at grønlænderne når længst
Fortsat fra side 8)
ligheder og man gør et stort arbejde
for at øge fiskerimulighederne. Alle
og enhver ved, at man ma forstå at
udnytte landets goder for at skaffe sig
kapital, og netop med dette grundlag
søger man at forbedre fiskerimulighe-
derne ved at foretage store investerin-
ger. I dag har fiskerne ikke tilstræk-
keligt udstyr, for bådene er både for
små og for få til at kunne give til-
strækkelige indtjeningsmuligheder.
Der bør gives fiskerne større rettig-
heder og større transportmidler. Kun
ad denne vej er der udsigt til at reali-
sere planerne om fiskefabrikker, sa
man på den måde er rede til at give
folk en levevej. Endvidere bør man i
højere grad for eksempel sende unge
fiskere til Færøerne. Alle disse ting
kan kun realiseres ved samarbejde og
gensidig forståelse, men her må man
mere søge at rette sig efter grønlæn-
dernes synspunkter.
Det vil også være på sin plads at
omtale andre erhvervsgrene, da de fle-
ste grønlændere som bekendt ernærer
sig ved fiskeri. Det, som jeg hidtil har
omtalt, skulle gerne bane vejen for,
at grønlænderne fik højere levefod.
Noget af det, man i samarbejdet mel-
lem grønlændere og danske skal tage
sig i agt for, er, at danskerne i Grøn-
land ikke bliver de eneste private næ-
ringsdrivende, for i øjeblikket kunne
det se ud, som om danskerne har ene-
ret. Det ligger der en fare i, hvis det
skal fortsætte på den måde, for det
skulle gerne være grønlænderne, der
havde førsteret.
Erhvervslivet og meget andet bliver
drevet af danskere og grønlændere i
fællesskab, og dog er der noget at
være utilfreds med, nemlig lønforskel-
len. Det sidste må man se at løse på
en eller anden måde, men her skal det
bemærkes, at her ikke betales skat, og
endvidere må man passe på, at man
ikke overstiger landskassens ydeevne,
for hvis det bliver tilfældet, vil det i
fremtiden stå dårligt til med økono-
mien. Endvidere skulle der gerne sen-
des flere unge på uddannelse, så der
kan blive tale om samme uddannelse
og lige løn med danske, for vi har jo
næsten ingen steder i Grønland, hvor
vi kan få uddannelse. Fordi jeg har
nævnt de ting, er det ikke min me-
ning, at grønlænderne selv kan tage
initiativet til alt det; der er lang vej
endnu. Stadigvæk må det være grøn-
landsk-dansk samarbejde, der skal til
for at nå til grønlændernes selvstæn-
dighed; det er den eneste vej.
Med hensyn til skolen og undervis-
ningen vil jeg sige, at man aldrig
man har, hvis ikke der havde været
samarbejde. Undervisningen foregår
på to sprog; man har på grønlandsk
ikke så stort et ordforråd, at man kan
nå ret langt. På skolerne er der man-
gel på unge lærere med en højere ud-
dannelse. Man må sende danske læ-
rere til udstedsskoleme, så længe der
er mangel på grønlandske for på den
måde at give udstedsbømene samme
muligheder som bybørnene og for at
lære ungdommen at benytte fritiden
fornuftigt. Man er i den henseende i
dag ved at komme godt i gang. I frem-
tiden må man sætte yderligere ind
dér. Vi kan ikke løbe fra, at vi på
mange punkter ikke står på højde
med danskerne, og at vi må have dan-
skerne til hjælp, hvis vi skal nå vi-
dere.
Hvad sproget angår, vil jeg tro, at
dansk med tiden får overtaget i Grøn-
land, og det bliver sikkert med ud-
viklingen et sprog, som man ikke vil
kunne komme uden om, og de fleste
vil da også tale det. Netop derfor må
vi søge at bevare vort modersmål, så
det ikke går i glemmebogen.
Det, som vi idag savner mest i vort
land, er unge, der har en dansk ud-
dannelse. Så længe vi ikke har nogle
af den slags, må vi blive ved at hen-
vende os til danskerne. Atter ser man,
at der skal samarbejde til, men det
skulle ikke gerne gå på den måde, at
det er danskerne, der når frem, nej,
det skal være grønlænderne, der når
længst frem. Alt det kan kun nås ved
gensidig forståelse, samarbejde — og
ved en bedre uddannelse.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit klssarssutit igavfil
Nykøbing Mors. København.
Håret og hovedbunden bliver sund, ren og
fri for tørhed, når de i)ruger BRYLCREEM.
Giver hvert enkelt hår nyt liv, naturlig glans
og naturligt fald — uden at fedte.
nutsat panertut kussagtisftarpai
BRYLGEEM atortarugko nutsatit niarKUvit-
dlo amia panerungnåisåput. nutsat pissusig-
ssamisdrtumik Kivdlertisitdlugitdlo igdlae-
ruminarsisitarpai — or s sonaters ingikaluar-
dlugit.
BRYLCREEM
- verdens mest solgte frlsercreme
iBEECHAH-DENMARK l/SHBMHBHMai
-giver nyt liv
til tørt hår
Tuxhamimik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
WXHAM
motoritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
iiiiiiiiiiiHiiiiiiiiiiiiiiiiijiiiiiniiiiiiiiiiniiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiNiiii!!ii
lllillliillllliniilllllinilllllliiilllllliiillllllniiilllllinilllllniiilllln
I TUXHAM A/s . KØBENHAVN VALBY • C. 88 16
IlilllllilllilllfllllllHIIIIIIIIIilllllllllllllllllllilllllllillllllllllllllllllll
27