Atuagagdliutit - 04.06.1959, Blaðsíða 18

KGL. HOFLEVERANDØR
J. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jacob Kongsbak
OST — imugssuaK
Vimmelskaftet Ui København K.
Tlgr. adrEmmentlial.
finØce k&HAAk'RetUtHHQ
Borgergade 2 - København K
Eclipse garanterer for
kvaliteten
NORDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
nåuput. £map itissusianut flgtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
A propos rejefabrikken i Narssait:
Tab ikke modet for tidligt...
Når vi tænker på fremtiden, må vi
ikke allerede begynde at sige, at fabri-
kerne er for store. Det vil ikke gavne
udviklingen. Jeg synes ikke, det så
lovende ud, da der i begyndelsen af
marts fra forsamlingshuset i Godthåb
blev sagt noget om, at en fabrik er
bygget for stor.
Ganske vist kan man ikke undre
sig over, at fabriken i NarssaK beteg-
nes som for stor, hvis man tænker på,
at den på nuværende tidspunkt ikke
kan forrente sig. Men det må siges, at
det er alt, alt for tidligt at betegne
den for stor.
Fra vor, grønlændernes, side kan
man ikke forlange, at de fabriker, der
i fremtiden skal bygges, skal være
netop af den størrelse, at de lige kan
gå. Hvis dette sker, vil vores fremtid
på denne måde blive forringet, og det
er ikke egnet til at bruge den slags
udtryk som madding i en kritik, når
man taler om fremtiden.
Jeg vil ikke komme ind på, hvad
det er, der gør, at fremtidens fabriker
kan forrente sig, og hvilken vej, man
må betræde, for at producenterne kan
hæve deres levevilkår.
Jeg vil blot sige nogle få ord i for-
bindelse med kritikken. Jeg synes, at
den maler fremtiden for sort i for-
hold til vores forvaltning. løvrigt sy-
nes jeg ikke, at den er rigtig gennem-
tænkt.
Man forventer, at vi grønlændere
sætter produktionen op, og da man
har sat dette mål, må det betyde, at
dette er vejen til vores ligestilling med
nationer med udviklet industri. Da vo-
res mål må være, at vi gennem pro-
duktionsanlæg forsøger at holde trit
med tiden, der medfører højere leve-
standard, må vi ikke, endnu inden ti-
Det norke fiskeridirektorat har net-
op færdigbearbejdet fangstrapporter-
ne for 1958, og det fremgår af den ud-
arbejdede statistik, der om kort tid
vil blive offentliggjort i „Årsberetning
vedkommende Norges fiskerier for
1958“, at de 66 norske sælfangstfar-
tøjer — i vestisen bistået af bjerg-
ningsfartøjet „Salvator" — i det for-
løbne fangstår har nedlagt og ind-
handlet sæler til en værdi af godt 17
millioner norske kroner, det vil sige
260,736 sæler.
Tallet betyder en stigning i forhold
til året forud, da der trods ti ekstra
fangstture blev nedlagt 208,221 sæler
til en værdi af 12,5 millioner kroner.
Derimod er det et stort fald i forhold
til 1956, det største år i norsk sæl-
fangsts historie. Det er man imidler-
tid ikke ked af, da den store fangst
dengang, der toppede med 299,384 sæ-
ler, gav økonomisk bagslag, idet den
kun indbragte godt 15,5 millioner kro-
ner. Reelt set har man derfor haft
langt mere ud af 1958, — mindre be-
svær og flere penge.
80 fangstture med 66 skibe
Man gennemførte sidste år ialt 80
fangstture med de 66 fartøjer plus
bjergningsskibet, der var indsat i den
store vestisfangst, hvor det især var
klapmydser, der stod for skud.
Ialt havde man 42 ture til vestisen,
hvor hvert skib gennemsnitlig i fangst-
perioden fra 20. marts til 5. maj ned-
den rigtig begynder, betegne anlæg-
gene som for store. Sådan en tale kan
kun være til skade. Den kan tydes
som, at grønlænderne bliver betragtet
som uduelige til at levere produkter
til større anlæg.
Produktionsanlæg, der lige akkurat
kan gå, kan ikke i nyordningens start
blive betegnet som værende naturlige.
En udtalelse, der betegner anlæggene
for store, viser ikke alene følelsen af,
at man har nok i de ting, man har
nået i dag. Den gavner heller ikke os.
Hvis man kritiserer noget, der kan få
indflydelse på forvaltningen af de fle-
ste af os, må man i første række tænke
på, om kritiken kan afstedkomme et
godt resultat for størsteparten af grøn-
lændernes fremtid.
Mon lærer Lars Chemnitz mener, at
grønlænderne ikke kan blive produ-
center i fremtidens store anlæg?
Hvis han ikke har ment det, hvorfor
har han så brugt fabriken i NarssaK
som madding i sin kritik af planlæg-
ningen af nyordningen? Er han blandt
de, der mener, at fabriken er forkert
placeret?
Jeg har flere gange haft mistanke
om, at der er nogle, der mener, at fa-
briken er forkert placeret. Jeg mener
dog ikke, at den første fabrik, der er
opført med fremtiden i mente og vist-
nok den eneste, der er opført med lam-
meslagtninger for øje, er dårlig place-
ret, da den blev rejst i NarssaK. Hvis
man har forsøgt at følge med i plan-
lægningen af vores administration,
har man ingen virkelig grund til at
sige, at fabriken er dårlig placeret.
Man må ikke tabe modet for tidligt
med hensyn til fabriken i Narssax!
Adolf Lund.
lagde ikke færre end godt 2000 sæler
mod kun 1000 året forud. I alt hjem-
bragtes fra vestisen til Norge 90,629
sæler. Det gav godt 9,5 millioner kro-
ner eller 227,000 kroner pr. tur.
De tretten af turene gik til New
Foundland, hvor der til trods for
yderst vanskelige isforhold i begyn-
delsen af sæsonen blev en samlet
fangst på 139,838 sæler, der indbragte
godt 6 millioner kroner eller 462,000
kroner pr. tur.
De fleste af de fartøjer, der havde
deltaget i vestis- og New Foundland-
fangsten gik senere på året til Dan-
marksstrædet, hvor de tolv skibe i ti-
den fra den 15. juni til den 15. juli
nedlagde tilsammen 14,950 sæler. Man
havde ifølge norske opgivelser tilla-
delse til at nedlægge 15,000, så det må
siges at være godt ramt! Værdien af
fangsten i Danmarksstrædet er opgjort
til knap een million kroner.
Til øst-isen blev der foretaget ti
ture, der gav et udbytte på 15,196 sæler
eller 637,000 kroner. Til nordisen kun-
ne kun gennemføres tre ture. De gav
kun ti sæler, men til gengæld 47 is-
bjørne.
Ialt nedlagde man på de 80 fangst-
ture 81 bjørne — og i vestisen fangede
man to levende!
Det er imidlertid for intet at regne
mod 1957, hvor norske sælbåde vendte
hjem med ialt 233 isbjørne, heraf syt-
ten levende!
—ps.
iDARMER
Ride- og
scooterstøvler
Amerikansk
PILOT
STØVLE
Forhandles af
Oles Varehus, Godthåb
Kantinen, Grnnnedal i
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
Skibet er ladet
med alverdens
dejligste
delikatesser
oring. kin. Forårsruller
ds. med 6 stk......... kr. 5,60
henkogte Bambusskud
pr. ds.................. „ 5,00
kinesisk Soya pr. fl..... 3,40
jap. Quail-æg pr. ds..... 3,75
orig. kin. Bønnespirer
pr. ds.................. „ 4,35
Alt til Rijsttafel
Tusinder af specialiteter er sam-
let i Nordens største delikatesse-
hus, Chr. P. Hansen’s Eftf. på
Købmagergade i København, i
et kæmpeudvalg af spændende
mad.
Der er franske hanekamme, ki-
nesisk Trepang-suppe, indone-
sisk og japansk Soya, ristede
græshopper til drinks, kinesiske
risfugle, kylling i karry, franske
frølår og herlige franske løg-
supper, dejlige Guavas-frugter
fra Sydafrika, kinesiske Lychees
og delikate Kumquats.
Alt fremsendes som fineste, ga-
ranteret holdbar konserves fra
CHR. P. HANSEN’s EFTF.
Købmagergade 55 — Kbhvn. K.
Fortsat sælskindspelse
til de norske damer...
Norske skibe venter at fange 250,000 sæler omkring Grønland i 1959
At Norge opgiver sine fangst-rettigheder i Østgrønland, er ikke ensbetydende
med, at nordmænd ikke i fremtiden vil kunne købe grønlandske sælskindspelse
til deres hustruer. De 66 norske fartøjer, der hvert år siden 1952 er gået på
fangstture til vest-, nord- og østisen samt Danmarksstrædet og New Foundland,
fortsætter deres virksomhed som normalt — og man regner med i år i hvert
fald at nedlægge godt 250,000 sæler i disse farvande.
19