Atuagagdliutit - 04.06.1959, Síða 12

Allanson Thulimut
ingerdlaorujorpoK
__
ukioK måna takornariat sujugdlersåta sujornatigut takusimångi-
sane takorusugkai Australiavdlo kujatånit årKatenarane Kapi-
silingnut ingerdlasimavdlune — Kalåtdlit-nunåt kinguarsima-
nerussoK takusangasimagaluara.
Ivigtune, Nungme, Kapisilingne, Si-
simiune, Sarfånguame, Ausiangne llu-
Ussanilunit najugaKaruvit angut av-
dlanartoK Kåumatine kingugdliuneru-
ssune takungitsorsimanaviångilat. a-
ngut 60 sivnerdlugit ukioKarpoK, tår-
tunik naKitdluagåungitsunik atissa-
Kardlune, KåtigoKarane, Kungaserute-
Karane årKateKaranilo sinåkutikå-
migdle Kåungussamårtuardlune anga-
laortarpoK. angutip utorKåussusia er-
Karsautigigåine aulagsarigsorujugsså-
vok, angalaortuartuvdlune sumigdlo
pissoicartitdlugo arajutsissaKåsångit-
sutut issikoKardlune — umiarssuali-
vingme usingiaineK pingikångamiuk
puissimik pilagtut åssilivine Kimajui-
sane atordlugo erKaimassagssaminik
katerssuiuardlune.
angut tåuna téssa mr. Allanson —
ukioK måna Kalåtdlit-nunånut takor-
nariat sujugdlersåt, Kalåtdlit-nunani-
lo „misigissagssarsiortut" ungasing-
nerpåmit aggersortarigunagåt.
Mr. Allanson australiamiuvoK —
Victorialandimile savauteKarfine sivi-
klnerussumik najortagaralugo, ukiuni-
me kingugdlerne Kuline „kingusinårti-
nanigoK" silarssuarme takussagssat
sapingisamik amerdlanerssait takoru-
sugkamigit.
nunaKarfit arne taissarnere ma-
ligdlugit agdlagtugarigai.
angalanermine misigissane percrig-
såKalune agdlagtugarai, uvdlorsiutailo
tamatigut tamauna Kuperaråine nunat
arKe uko takuneK ajomångitdlat: In-
dia, New Zealand, Singapore, Kina,
Japan, Afrika, Sovjetunionen, USA,
Lapland, Norge, Sverige, Danmark,
Finland, Tuluit-nunåt, Canada, Tahiti,
Tongap Kenertai Javalo.
Kåumatine kingugdlerne pingasune
uvdlorsiutaine Kalåtdlit-nunåne ig-
dloKarfit ance kisimik takussagssåu-
put nunaKarfit arxisa taissarnere ma-
ligdlugit agdlagtugauvdlutik.
eskimot igdluvigkane ineKarnig-
ssåt ilimagisimagaluarpå.
— KanoK-una ilivdlutit Kalåtdlit-nu-
nåt takomariarusulerit?
—takusimångisavnik takorusuler-
dlunga maungnarusulerama. måna ti-
kitdlugo nunat takusimasséka éssigi-
årpatdlåKingmata Katsutilerdlugit a-
ngalanigssara kingugdlermik årxig-
ssunialeravko Kalåtdlit-nunåne erKU-
mikujugtunik takussagssavnik ilima-
sulerdlunga takornariarniardlugo au-
la j angersimavunga.
— pakatslngilatitdlo?
— nåmerdluinaK! Kalåtdlit-nunåt
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
nunanit avdlanit avdlauvdluinartuvoK
— nauk ilimagissavnit sujuarsimanår-
nerugaluaKigiga. isumaxarsimagalu-
arpungame eskimåginarnik inoKartoK
tuperne amiussune igdluvigkanilo na-
jugalingnik. nauk ilimagissavnit av-
dlauvdluinar tunik takussanaraluar-
dlunga pakatsingitdluinarpunga. anga-
lassamivne misiligtagarpagssuaKara-
luardlunga imaKa måne puigunåiner-
pånik misigissa-Karpunga. tamdna pi-
ssuteKarsimagunarpoK Kalåtdlit-nu-
nåta Australiavdlo åssigingerujugssu-
arnerånik.
— måne misigissavit suna pingår-
nerssaråt?
— sunersoK OKautigisavdlugo nalor-
ninaKaoKi KimugserneK oKétårpara,
puissip neKitordlunga, arferup neKi-
tordlungalo tugtuvdlo neKitordlunga.
kalåtdlisut påsineK saperaluardlunga
misigissama pingåmerssaråt kalåtdlit
ukiune nutåne inussut ajornartorsiu-
tait påsitsiaravkit — inuiaKatigissutsi-
mut tungassutigut, uvdluiname pi-
ssartutigut ajornartorsiutit inuitdlo
tamarmik ajornartorsiutigissartagåi-
nut tungassut.
nunap alianåissusia puigortariaKå-
ngilaK. Kalåtdlit-nunåne tikitama må-
na tikitdlugo alianåinerssaråt Kapisig-
dlit. Nup kangerdluane Kalipautiling-
mik åssilissåka ingassagdluinarput.
årnatit sugssatdliuko.
martsime Kapisilingnikama issiku-
lugkaluaKaoK! inussama nuisigut Ke-
rutiterdlunga amera putdlartaussa-
nigtiterpoK — ilame åma autdlåsaga-
ma årKatinigdlunit tigussaKarsimångi-
nama. Kalåtdlit-nunåt årKateKartaria-
Kångitsorigavko — månalo ukioK ani-
goréravko åncatisinigssara pissariaKa-
rungnaerpoK. isse sungiutinarpara. Ka-
KutigorssuéinaK Kåtigulertarpunga ...
anguniagå: Thule.
— Thule anguniarpara. pingitsdma-
nga tikiniarpara — neriugpungalo Ka-
ngerdlugssuarmit tingmissartordlunga
tikisinåusavdlunga.
-— KaKugulo angerdlarsimaniåsavit?
— måjime 1960. taimanikugssamut
angerdlarsimanigssara piårpatdlåma-
viarunångilaK. ilame savat åma påri-
ssariaKartaramik. ajornångigpat anga-
lajuåinaruma nuånarinerpåusagaluar-
para ...
-p s.
suvdluångitsoK atordlugo
aulagsagsimaortitseriarneK
Angmagssalingme klubbe pivdlugo A/G-me agdiaufigissamut akissut
atåne atsiortut „Klubben i Angmag-
ssalik“-mut ilaussortåungitdlat ilau-
ssortångornigssamingnigdlo pilersså-
ruteKaratik. måne påsisimavarput tu-
numiut nålagauvfiup ilaine avdlane
inungnit nikanamerussutut misigisi-
méngitsut — akerdlianigdle — taimåi-
tugssåuputdlume. isumaKångilagut
klubip taima soKutåungitsigissup tu-
numiut suliartortitatdlo ingmingnut
pissusiat ajomartorsiutigssaKartilersi-
naugå. radio-avisikut Atuagagdliutiti-
gutdlo imermik imiartorfingmltumik
anorerssualersitsiniamerit taimailiv-
dlunilo inungnik måna tikitdlugo isu-
maKatigingissuteKarsimångitsunik iki-
ngutigigkungnaersitsinerit iluångitso-
rujugssuartut issigåvut ..
Simon Jørgensen, niuvertoK. Lars
Aielsen, umiarssualivingme nåla-
gaussaK, Ejvind Knudsen, bygge-
leder, Jørgen Borchersen, inspek-
tør, Manasse Dahl, radiolerissoK,
Jørgen Nakivat, sanassoK, Niels
Underbjerg, umiarssuårKame nå-
lagaK, Aron Davidsen, ajoKe, Jo-
hannes Jørgensen, skoleinspektør,
Jakob Mane, distriktsrådime ilau-
ssortaK.
Et spørgsmål ■ om besøg
Grønlands radio og børnetimernes
ledelse bør høste megen anerkendelse
for det fornøjelige hørespil om Carius
og Bactus, tændernes fjende nr. 1 og
man må så håbe, at resultaterne vil
komme til at svare til anstrengel-
serne.
Udsendelsen mundede ud i det ube-
svarede spørgsmål, hvad der blev af
Carius og Bactus, efter at disse var
blevet forjaget fra Jens’ tænder.
Vi kender svaret: De tog til Suk-
kertoppen — for der at blive genfor-
enet med deres talløse familie, som i
årtier — praktisk talt uhindret — har
mæsket sig i tænderne hos sukkertop-
perne — store som små.
Sukkertoppen har været et sandt
slaraffenland for Cariusser og Bac-
tusser, og de anstrengelser, der fra
befolkningens side har været udfoldet
for at få en fast stationeret tandlæge,
har hidtil været forgæves. Nu forly-
der det, at en helårstandlæge vil bli-
ve placeret her fra efteråret. De tæn-
der, som overlever, vil få at se.
Hans Christiansen.
Sukkertoppen.
Ilde anbragt forsøg på at
rejse storm i et g as vand
Kommentarer Ira Angmagssalik i forbindelse med A/Gs omtale af
„Klubben i Angmagssalik"
Fra Angmagssalik har vi modtaget
følgende:
Undertegnede er ikke medlemmer af
klubben i Angmagssalik og har ikke
planer om at blive det. Det er vor op-
fattelse, at befolkningen her ikke li-
der af mindreværdsfølelse over for
folk fra andre dele af riget — tvært-
imod — og at dette er fuldt beretti-
get. Vi mener ikke, at en så ligegyldig
ting som „klubben" rejser noget pro-
blem vedrørende forholdet mellem
indfødte og udsendte. Deres forsøg på
gennem radioavisen og „Grønlands-
posten" at rejse en storm i et glas
vand og så uvenskab mellem menne-
sker, som hidtil er kommet godt ud af
det med hinanden, anser vi for at
være overordentlig ilde anbragt.
Simon Jørgensen, købmand. Lars
Abeisen, havneformand. Ejvind Knud-
sen, byggeleder. Jørgen Borchersen,
inspektør. Manasse Dahl, telegrafist.
Jørgen Nakivat, tømrer. Niels Under-
bjerg, skonnertfører. Aron Davidsen,
kateket. Johannes Jørgensen, skolein-
spektør. Jakob MaKe, distriktsråds-
medlem.
Storm i et glas vand fremkaldt i
tide kan stundom bidrage til at af-
vende alvorligere stormskader siden.
Også i Angmagssalik skulle man skøn-
ne på at have et blad, der bestræber
sig for stilfærdigt at sige i dag, hvad
der — såfremt fornuften ikke tages
fangen — kan blive råbt ud mindre
stilfærdigt i morgen eller i overmor-
gen.
red.
12