Atuagagdliutit - 04.06.1959, Side 15

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Bancledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Iløjagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiasscn.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen
Fischer. Jacobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christlanshåb: Jørgen Pe-
tersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang-
magssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneit uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre.
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Grønland i et
politisk tidehverv
I Grønland lægger man i denne måned op til valg. Og i næste måned samles
et nyvalgt landsråd, der på sin dagsorden vil have overmåde væsentlige og
betydningsfulde punkter.
Det er givet, at der i et vist omfang både op til valget og i perioden mellem
valget og landsrådets samling vil blive gjort „politiske" betragtninger gæl-
dende i den offentlige debat i Grønland i højere grad end normalt forud for
valg i Grønland. Sagen er den, at Grønland er ved at komme ind i et politisk
tidehverv. Der er mere „politik" i luften i Grønland idag — ikke partipolitik,
men grønlandspolitik — end nogensinde før. I et Grønland, hvor vandene
hidtil stort set har været bundet under autoritetstroens isdække, er isen ved
at bryde op. Politisk bølgegang vil derefter kunne opstå, som de politiske
vinde i Grønland og Danmark blæser.
Det vil være klogt og hensigtsmæssigt af regering og folketing at holde sig
denne kendsgerning for øje.
Det vil være vanskeligt i Grønland i alle situationer at vurdere grønlands-
politiske og grønlandsadministrative begivenheder i Danmark retfærdigt. På
den anden side er orienteringslinjerne over atlanten under udbygning, og
grundlaget for analyse af problemerne er derfor i stigende grad til stede her.
I alle tilfælde spiller „fornemmelserne" i Grønland — baseret på retfærdigt
eller uretfærdigt bedømte begivenheder i Danmark — i stigende grad en rolle
for den spirende „politiske" stillingtagen heroppe. Man kan måske i nogle
tilfælde godtgøre, at begivenheder i København er forkert eller ufuldstændigt
bedømt her, men da man næppe kan diskutere, at bedømmelsen giver anled-
ning til strømningsskabende fornemmelser i Grønland, er det af største vigtig-
hed, at grønlandspolitiske og grønlandsadministrative udspil i Danmark fore-
tages med årvågenhed og opmærksomhed over for den mulige bedømmelse
og reaktion i Grønland, hvor ømfindtligheden på adskillige områder er betyde-
lig som følge af landsdelens i forhold til resten af riget isolerede beliggenhed
og på grund af de særlige befolkningsproblemer.
Folketingets behandling af grønlandske spørgsmål følges med stigende og
glædelig opmærksomhed i Grønland, — ikke mindst når det er grønlandske
medlemmer, der tager ordet og modtager svar. I Grønland håber man, at be-
dømmelsen af grønlandske problemer ikke må give anledning til partitaktiske
manøvrer baseret mindre på kendskab til forhold og påtrængende behov i
Grønland og mere på eventuelle forberedelser til kommende folketingsvalg
i Danmark.
Grønlandsministeriets arbejde og grønlandsministerens virke i ministeriet
er naturligvis ligeledes genstand for megen opmærksomhed i Grønland. Man
er taknemlig for grønlandsministerens indsats sidst m. h. t. industriudbyg-
ningen men udtrykker samtidig håb om, at ministerens store arbejdsbyrde i
trafikministeriet må levne ham tilstrækkelig tid til virke i grønlandsministe-
riet i fornødent omfang.
Der kunne peges på mange andre ting, der følges med spændt opmærksom-
hed i Grønland, og hvor uklarhed eller fejltagelser kan skabe „fornemmelser"
i Grønlands politiske liv. Lad det være nok med afsluttende at sige, at det vil
være egnet til at skabe — efter vor mening uhensigtsmæssige — „fornemmel-
ser" i det aktuelle grønlandske politiske tidehverv, hvis man heroppe med
rette eller urette føler, at landshøvdingens af alle i Grønland med taknemlig-
hed fulgte årelange bestræbelser for i alle situationer at sikre en sund og
rigtig kompetence-fordeling mellem lokal sagkundskab og statslig vurdering
ikke altid har mulighed for i fuldt omfang at slå igennem og sætte sig spor
blandt andet måske på grund af for ringe politisk opmærksomhed over for
disse bestræbelser, — bag hvilke landsrådet og den grønlandske befolk-
ning står.
„Grønlandsposten" har følt det som sin pligt ved denne og tidligere lejlig-
heder at pege på de politiske omrids, der er ved at vise sig i dagens Grøn-
land. Vi gør det i håb om, at regering og folketing vil ofre tankerne opmærk-
somhed, og at folketingsmænd, der nu ved tingets sommerpause tager på
politiske orienteringsrejser i den danske offentlighed, vil huske den alminde-
lige nationale opgave, som Danmark henover alle partiskel må siges at have
i Grønland. Vi gør det, for at det ikke senere skal være muligt at sige, at de
her antydede fænomener ikke tidligt har været nævnt.
Industriudviklingens start sikret
Efter at det sidste torsdag meddeltes, at folketinget havde godkendt 57-
mill. kr.-planen og dermed sikret starten af den grønlandske industrialiserings
nye etape, kan man nu se frem til rejsning af en række store fabriksanlæg i
Grønland i de nærmest følgende år.
De nye fabrikker i Grønland vil være at betragte som spørgsmål rettet til
den grønlandske befolkning. Spørgsmål om arbejdsindsats, arbejdsstabilitet
og samarbejdsvilje.
Folketinget, der med forslagets gennemførelse har stillet spørgsmålene, vil
med spænding følge deres besvarelse, og det vil også den danske offentlighed!
De nye fabrikker skal have store tilførsler for at kunne være berettigede.
Landinger af den nuværende størrelsesorden vil langtfra kunne retfærdig-
gøre anlæggenes eksistens. Det er oplyst, at de kommende anlæg i Godthåb
og Frederikshåb skal tilføres mere end det dobbelte af, hvad der nu ialt ind-
handles i de to distrikter, for at der kan opvises rentabel drift. Rentabilitet
for de kommende rejefabrikker vil kræve en jemdobling af tilførslerne.
De nye anlæg repræsenterer følgelig en udfordring til den grønlandske be-
folkning. Moderne fabrikkers rentable drift er afhængig af tilstrækkelige og
stabile råvaretilførsler og stabil arbejdsydelse på selve fabrikken.
Honoreringen eller ikke-honoreringen af disse krav vil være afgørende for
offentlighedens bedømmelse af hele udviklingen i Grønland og dermed måske
også for industriudbygningens fortsættelse.
Med andre ord: Industriudviklingens start er sikret af folketinget.
Industrianlæggenes økonomi og udbygningens fortsættelse skal i første
række sikres af den grønlandske befolkning.
Dette må stå alle implicerede parter i Grønland klart nu!
Vi vil iøvrigt i denne forbindelse minde om landsrådsudtalelsen i marts
om behovet for en udvidelse og fornyelse af den grønlandske fiskerflåde, så
større fartøjer kan deltage i de nye fabriksanlægs forsyning.
politikip tungåtigut
ikårsålernex
Kalåtdlit-nunåne Kåumåme uvane KinersineKartugssauvoK. Kåumåmilo tug-
dlerme landsråde KinigaordlåK katerssutugssauvoK pingåruteKardluinartut
angnertoKissutdlo OKaloKatigissutigissugssauvdlugit.
nalunångilaK KinersineKalemarane åmale Kinerserérnerup landsrådivdlo
katerssunerata akornåne Kalåtdlit-nunåne politikimut tungassunik OKatdli-
neKartugssaussoK, Kanganit Kalåtdlit-nunane KinersineK sujorKutdlugo oKat-
dlitarnermit angnerussumik. tåssame Kalåtdlit-nunåne politikip tungåtigut
ikårsårneKalersimavoK. uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne Kanganit angnertune-
russumik politikimut tungassut OKatdlisigineKalersimåput — partimut tunga-
ssut pingikaluardlugit, nålagkersuinikutdle Kalåtdlit-nunåne ingerdlatsineK.
Kalåtdlit-nunåne OKartugssåussuseKartut taKimaginardlugit tunuarsimåru-
ssårneK nåmaginarneKarungnailersimavoK, nålagkersuinikut ingerdlatsinernut
tungassutigut aporåutamerit åma malungniukiartortugssångorsimavdlutik.
silatusåmeruvdlunilo nåpertutinåsagaluarpoK tamåna nålagkersuissut fol-
ketingivdlo arajutsinavérsårtugpassuk.
ajornakusortugssauvoK Kalåtdlit-nunåne politikimut administrationimutdlo
tungassutigut pisimassut nåpertuivdluartumik Danmarkime isumaKarfiginiar-
neKarnigssåt. igdluatungåtigutdle atlantikukut kalerrissarnermut tungéssute-
Kartut piorsaivfigineKarput, taimåitumigdlo ajornakusorutit iluamérsumik su-
kuiameKartarnigssåt pissutigssaKariartusavdlune.
åmåtaordle Danmarkime pisimassut Kanon isumaKarfigineKarnerat måne
politikikut peKataunialernermut pingåruteKarpoK. imaKa ugpemarsineKarsi-
nauvoK folketingime OKauserineKarsimassut måne erKungitsumik nåmångit-
sumigdlunit påsineKarsimassut, KularissariaKångingmatdle tamåko måne åssi-
glngitsorpagssuarnik isumatårtortitsilersinaussut, pingåruteKardluinarpoK,
Kalåtdlit-nunåne nålagkersuinikut ingerdlatsinermut administrationimutdlo
tungatitdlugit Danmarkime aulajangigaussut, kingunigsså isumagalugo eKér-
simårtumik iluarsartuneKartarnigssåt.
(Kup. 23-me nangisaoK)
s uli vfig s sualiag s sat
isumangnaerneKasåput
kingugdlermik sisamångormat nalunaerutigineKarmat, niorKutigssiomerup
KagfagsameKamigssånut atugagssångortitagssat 57 mili. kr. folketingime aku-
erssissutigineKarsimassut, tamatumunåkut Kalåtdlit-nunåne maskinat ator-
dlugit niorKutigssiornikut sujuarsainiarnigssame sulissutiginiagagssat sujug-
dlit isumangnaitdlisaivfigineKarsimåput.
Kalåtdlit-nunåne sulivfigssualiagssat kalåtdlinut aperKuteKartutut itug-
ssåuput, sulerusungnermik, tutsuviginartumik sulerusungnermik, suleKatigig-
kumanermigdlo aperKuteKartutut.
folketinge sujunersumik akuerssinermigut aperKutinik tamåkuninga sarKu-
miussisimassordlusoK, tåuko KanoK akineKarnigssånik pisanganartitdlugo ma-
ligtaringnigtugssauvoK, Danmarkimilume nålagauvfik åma taimåitugssauv-
dlune.
(Kup. 23-me nangisaoK)
Redaktionen
På grund af Jørgen Felbos tjenesterejse til Danmark overtager
journalist Jørgen Fleischer ansvaret for A/G-numrene 12, 13, 14 og
15. Journalist Peter Sørensen får ansvaret for radioavisen, og „Ak-
tuelt Kvarter" standses indtil Jørgen Felbos tilbagekomst.
dr Kigssuisso Karfik
Jørgen Felbop suliaminut atatitdlugo avalagsimanerane A/G-p
normorue 12, 13, 14 åma 15 avisiliortup Jørgen Fleischerip aki-
ssugssauvfigissugssauvai. avisiliortup Peter Sørensenip radioavise
akissugssauvfigissugssauvå, „uvdlune kingugdlernilo taissariaKar-
nerussut" Jørgen Felbop tikinigssåta tungånut unigtineKaratdlåsav-
dlune.
15