Atuagagdliutit - 04.06.1959, Page 16

sulugpågkat, aaleragdlit, sårugdltt rejerpagssuitdlo atautsimårtut KOKineKardluiik kui-
neKaralugtualersut.
Rod fisk, hellefisk, torsk og masser af rejer er bjerget indenbords.
sulugpågkat ilait milcissanissut arner d lang itsut åssilineKartutut angitigilerslnåuput,
ilaliuna pualaKalune.
Der fanges en masse små rødfisk, men denne må siges at være af de virkelig store
Ntip kangerdlua kussanartorpagssuarnik KåKaKarpoK. kangerdluk alianaitdluinartting-
mat ardlaleriatdlardlugulunit pulagaluaråine KatsussagssåungilaK.
Der er mange skonne partier i Godthåbs fjorden, lier er et af de knejsende fjelde.
aulisagkanik misigssuissoK Jens Kreutzmann.
Lederen af Fiskeribiologisk Station i Godt-
håb — Jens Kreutzmann.
nuna sule apulenaraluarpoK seicinareKigamile Katsungavdluinardlunilo kiavigdlune. umiarssuaraK „nlapmydsen" Kapisilingnut pa-
jugs'imavdlune Ntingmut utilersoK.
Der er ganske vist sne på jorden, men solen skinner fra en skyfri himmel, og da det tillige er helt stille, kan man sagtens holde
varmen. — „Klapmydsen,< er på vej hjem efter at liuve losset sin last i Kapisigdlit.
kangerdluk Katsoruldrsimasson ingerdlaorfigalugo scKinen sangmiuminatdlaraissoK pa-
lers iatdrf igalugo.
Sejler man i blikstille vejr med solskin er det rart at tage solbad opad masten.
ukioK måna Kapisilingne aulisautaussut angnerssat 20 tonscKangajagpoK, pujorlulerKat-
dlo angistit åma atornenarput. kisiånile sule uiniårnat åssilissamilo uvanisut umiau-
ssdrKat aulisautigineKardlutik.
Det største fartøj, man benyttede til fiskeriet i Kapisigdlit i vinter var på knap 20 tons.
Ellers blev fiskeriet drevet fra mindre både, sejldugsjollcr eller gammeldags pramme —
som vist på billedet.
imap kissarnera ukioK kaujatdlagdlugo Ntip
emane tigtortagauvon Kanordlo tarajutigine-
ra åma pdsiniarneKartardlune.
Der tages temperatur af havet i Godthåb-
egnen hele året rundt, ligesom der tages
prøver af havets saltlioldighcd.
1P| » §§1 • •
..........
/ A ■ .V
nalunacKtitap akunera migssiliordlugo kilisaerérnerup kingorna amuardlune amuagkat onimaeriakasitdlardngamik amussivdluarsimanig-
ssap neriunartåssusia. amussat amerdlangarmata ardlaleriardlugit KaidtariaKartarput.
Efter ca. een times „lræk“ kan man hive trawlen ind, og når den er særlig tung, er der tegn på, at man har fanget en hel del. Forvent-
ningerne blev indfriede.
itissusersiut imap KanoK ititiginerata pasi-
niarneranut kisiat atugagsstiungilaK, auli-
sagkatdle åma titarlarne'harlarmata Kanon
ititigissumut ningitsinigssan nalunarneK
ajorpoh.
Ekkolodet tegner blot ikke bunden af havet,
men registrerer også fiskestimer. Det fortæl-
ler så fiskeren, i hvilken dybde han skal
sætte sine lang liner.
TEKST OG FOTO:
Hans Janussen
sulugpågkat amerdlaKaut?
ukioK måna aulisagkanik misigssuissut silar-
ssuarmit tamarmit pissut atautsiminigssamingne
onatdlisigissagssaisa ilagåt silarssuarme sulug-
pågkat sårugdlingnit amerdlanerunersut, Kanok
ineriartortarnersut, Kanon angitigilertarnersut, il.
il. isumaKartoualersimavoK sulugpågkat inussu-
tigssatut iluaKutiginiarnere månamit angnertu-
nerujugssuarmik pissariaKartoK.
misigssuinerme inuiaKatigit tamalåt suleKatigi-
kaluartut suliau angnerpåu Kalåtdlit-nunåne —
kalåtdlinit — suliarineKarpoK. Nungme aulisag-
kanik misigssuivfiup sulissuisa ukiup ingerdlane-
rane sulugpågarpagssuit ilåtigut kilisaivdlune pi-
ssarineKartut ugtortardlugit, siutaisa saunertait
piardlugit kutuilo piardlugit misigssugarissar-
pait. misigssuinerme påsissat ilisimatorpagssuit
atautsimilerpata nalunaerutigissagssaujumår-
dlutik.
Findes der flere rødfisk end torsk?
Fiskeribiologer fra hele verden skal mødes i år
og bl. a. drøfte rødfisk. Det er forholdsvis meget
lidt, man ved om denne dybhavsfisk; men inter-
essen for den er i de senere år blevet større. Der
er nogle, der mener, at der findes flere rødfisk
end torsk i verdenshavene, og at der ligger store
muligheder for at udnytte fisken.
Selvfølgelig samarbejder forskerne verden
over i „rødfiske-kampagnen"; men det største
arbejde udføres i Grønland og af grønlændere.
Medarbejderne på Grønlands fiskeribiologiske
Undersøgelser i Godthåb har i løbet af vinteren
ikke alene fanget en hel masse rødfisk, især med
trawl, men også målt fiskene, taget ørestenprø-
ver o.s.v. Rapporten fra Grønland vil dominere
de forskelliga rapporter fra hele verden.
16
17