Atuagagdliutit - 04.06.1959, Blaðsíða 11

SPORTEN i GRØNLAND i
Kalåtdlit-nunåne sporte
. 5
arssamik unangminerit:
unangmerérnerit —
unangminigssatdlo
1959-ip nånerane arsséutartut sisamat kisimik unangmisimésångitdlaf
arssamik unangminerit kingugdler-
mik nalunaerutiginerisa kingomagut
nauk ardlaKångitsunguåinarnik tusar-
simagaluardluta arssamik unangmisi-
massut tamåkerdlutik nalunaerutigi-
neKarnerat ilångutisavarput arsséu-
tartut tamarmik, pingårtumik unang-
merérsimassut, takusinauniåsangmå-
ssuk unangminerit ingerdlateridsa-
guvtigik kikut arssåutugssaussut.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
18.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
Fodboldturneringen 1959-60
Kalak, Frederiksdal SiuteroK, Nanortalik 1 —
Exaluk, TasiussaK 20-5
Narssarmiutax, Sletten 1 »•
Arssax, Sydprøven Kigssaviarssuk, Julianehåb J 1 3-1 P j .
Agssik, NarssaK Nagtoralik, Frederikshåb 9- .
lliarssuk, Fiskenæssef i
TusilarfoK, Kangex Kigtorax, NarssaK Nuk, Godthåb K'ornoK, K'ornoK Kapisigdlit, Kapisigdlit GSS, Godthåb }^1 j 1 . 12’ 11-0 l' :
1 1 urJ- ]
SapitsoK, Napassox Kågssagssuk, Sukkertoppen
K'åsuk, Kangåmiut SAK, Holsfeinsborg MtngoK, Hunde Ejlande A 51, Akunax 12-3 —
UiloK, Nivåx 23.
T. 41, Egedesminde 17-0
K. S. P., Godhavn Nanox, K'utdligssat , '
Kugsak, Christianshåb L28-
(pernaK, Claushavn NagdlunguaK, Jakobshavn Malamuk, UmånaK f 3-2 b 29.
Exaluk, Ikerasak 5-0 29.
Kalålex, Niaxornat 32. 6-0
IsungaK, Igdlorssuit K'ingmex, Upernavik J 6-4 1 ,
K'ingmiarax, KuvdlorssuaK r—
Den understregede klub er arrangør i den første kamp.
agdlagtugaK una issigingnåråine ta-
kuneK ajornéngilaK kujatåne „Kalak“,
NarssaK kujatdleK, ama „SiuteroK" u-
nangmistnaugaluartut Kanordle pisso-
KarsinåungitsoK „Kigssaviarssuk“,
K’aKortoK amalo „Agssik", NarssaK,
ingmingnut unangmerérsinagit. Kiter-
pasingnerussume „Iliarssuk“, K’eKer-
tarssuatsiait, ama „Nuk", Nuk, unang-
missugssångorput, kisiatdle K’ornoK
Kapisigdlitdlo amalo „SapitsoK“, Na-
passoK, ama „Kågssagssuk", ManitsoK,
utarKissaulerdlutik.
K’eKertarssup tunuane pissugssat
pingårnerssaråt unangminigssat uko
nåmagsineKarnigssait: „MingoK“, Kit-
sigsuarssuit, ama „A. 51“, AkunåK —
„K.S.P.", K’eKertarssuaK.ama „Na-
noK“, K’utdligssat, kisalo „Kugsak“,
K’asigiånguit amalo „NagdlunguaK",
Ilulissat.
avangnarpasingnerussume neriuti-
gårput „K’ingmeK", Upernavik, åma
„K’ingmiaraK", KuvdlorssuaK, unang-
misinåusassut ajugaussoK „Malamuk"-
mit, UmånaK, unangmisavdlugo Ka-
ngale utarKineKalermat.
1959 nåtinago ima angussaKartigisi-
maniåsagaluarpugut arsséutartut sisa-
mat kisimik kiserngorusimåsavdlutik.
arsséutartunik soKutigissaKartut nang-
mingnérdlutik erKoriartalerérsinauvåt
arsséutartut sisamat kikut taima sivi-
sutigissumik „umasinaunersut".
„Ågssik“, NarssaK, mana pitsaune-
russumik arssåutarfigtårsinaulisaoK.
G.I.F.-ip tapissuteKarneratigut Nar-
ssame ukioK måna nutåmik arssåutar-
filiortoKartugssaungmat.
kuglestød hammerkastilo -
itsarnitsanit kingornussat
aussaunerane timerssutigssarKigsoK — timerssutit åssigingitsut
atautsikut ingerdlatdlugit.
måna aussalerpoK, tamåna pivdlugo
atletik ingerdlåniartariaKalerparput.
téuna aussame timerssutigisavdlugo
piukunaKaoK. sapingisamik piårtumik
sungiusalertariaKarpoK, aussaunerani-
me angussaKardluésagåine upernåkut
sungiusarneK Kangale ingerdlaterérsi-
massariaKarmat. taimale OKamikut
sule autdlartisimångitsut autdlartig-
ssamårtut KOKagssiniarneKångitdlat,
atletikime imalunit timerssomeK
nangmineK piumåssutsimit ingerdla-
taK nersornautigssarsiniardlune angu-
ssatdlunit pitsaunerpåt anguniardlu-
git ingerdlatagssåungingmat. uvdlui-
narne sulinerme suliap KanoK issusia
pissutigalugo nukingit ilåinit atugau-
vatdlårtarput nukingit nålagkersorne-
Karatik aulanigssaraluat akornusersi-
massardlugo. igsiåinardlune sulissut
kisimik matumunékut erKarsautigine-
Kångitdlat. éssigiåginarmik artornar-
tulerivdlune sulinikut nukingit ilait
nukigtortikalugtuinarneKarsinåuput
timerdlo iluserdlugtungortisinauvdlu-
go. inuit taiméitunik suliagdlit fri
idrætimik ingerdlatsinigssåt pissaria-
KardluinarpoK. fri idrætime ingerdlå-
kéine nukingit nålagkersomeKaratik
— pingitsailineKaratik — pissusigssa-
migtut aulatineKarsinåuput.
atletikime sungiusagagssat åssigi-
ngitsut takuinardlugit sujunertaKå-
ngitsusorerKaj ånartaraluarput, encar-
sautigivdlualerdlugitdle påsineK ajor-
nartångilaK arpangnerme, pigsingner-
me någkiarnermilo sungiusarnerit pi-
lerKårnere tamåkununatigutdlo angu-
niagaussut sussut sunalo pivdlugo su-
ngiusartariaKartut. tåuko sungiusarne-
risigut nukingit aulateriarKausé ator-
dlugit sungiusartariaKarmat. åssersu-
siulåratdlardlanga. sukasumik 60 me-
terinit 400 meterit anguvdlugit arpag-
tartugåine inuit piniarnerinarmik inu-
ssutigdlit piniagagssamingnik maler-
ssuissartut åssigalugit sukasumik ar-
pagtartuniartariaKarpoK, sukasuming-
me arpagsinaugåine aitsåt piniarniar-
neK iluanårutausinaungmat. piniarne-
rup iluanårutaunigsså avdlatigut pi-
ssuteKarsinaussarpoK piniagkap sivi-
sumik malerssorneKarsinaunera — Ka-
sunane. taima pisinauneK sivisumik
arpagtartut anguniartarpåt.
silame arpangneK soruname akomu-
tigssaKångitsungilaK. akornutaussut é-
ssigåt akornusersusersugkåkut ar-
pangneK sapingisamik sukanerpåmik
ingerdlåniagaK. akornutaussut téssau-
sinåuput kuit Kaersumilunit Kupat
pigsigtarissat. pigsingnermik sungiu-
sartup ungasigdliartuinartumut pig-
sigtarnerine sumut iluaKutigisinaugå
tamatumunåkut takusinauvarput.
någkiartartup takordlugagssarå pi-
niartOK ungasigsuajåmut någkiartar-
tOK. kuglestød-hammerkastilo erKåisa-
géine takordluisinauneK angnerussoK
sule pigissariaKarpoK. takordloråinile
såssuneKardlune umassunit nujuarta-
nit inungnitdlunit akeraussunit tauva
inup Kangarssuardle pissuserisimassa-
ne maligdlugo ujarak tigusavå sassu-
ssissordlo miloriardlugo. miloriusinau-
ssat agdliartortlnarsmaugåine unga-
singneruj artuinartumutdlo naloriusi-
naugåine pitsaunerpaujartusaoK.
stafetløbimik arpangnerup takor-
dlortilersinauvå itsaK avdlanik angat-
dlateKångikatdlarmata oKariartutau-
ssup ingerdlatilertorneKarnigsså isu-
magalugo arpagtartunit sukasunit ki-
ngorårtéutunit OKariartutigineKartar-
nera. arpagtut Kasussutdlo taorserne-
Kartardlutik avdlarpagssuarnik åsser-
susiorsinaugaluarpunga. sujuleKUtåi-
naugamigdle tåukuinauniaratdlardlit.
tugdliane iltsersutaunerussunik na-
ngisaugut.
»Landsmuseet skal ikke
gå over åen efter vand«
— Der er mange gamle grønlandske brugsting endnu ude på de små ste-
der, siger humanisten og etnologen, magister George Nellemann, der
køber Gronlandsting til påtænkt etnografisk Århus-museum
Magister i etnologi, George Nellemann — den ene af de såkaldte huma-
nister, der interview’er i Nordgrønland — benytter sig af lejligheden, når han
rejser rundt og hjemsøger hver en boplads med sine spørgeskemaer, til at holde
sine etnografiske kundskaber vedlige. Han er blevet opfordret af en af sine
tidligere kolleger fra Nationalmuseet, der nu er tilknyttet Århus Museum, til
at opkøbe grønlandske brugsting, — ting, der skal finde deres plads først på
Århus Museum, siden på et specielt etnografisk museum, man agter at oprette
i den jyske hovedstad.
— Hvad har De købt?
— Rundt regnet et halvt hundrede
enkeltgenstande. Jeg har fået et beløb
på tusind kroner at købe ind for — og
for det har jeg foreløbig bl. a. i K’ut-
dligssat erhvervet et gammelt skrabe-
bræt, fremstillet af hvalknogle, i Ja-
kobshavn en amat — en kvindepels
med rygpose til barnet — der iøvrigt
oprindelig stammer fra Kronprinsens
Ejlande, rundt omkring fra forskelli-
ge redskaber til at fremstille sæl- og
laksegarn med, samt hundeseler og
piske.
Endelig har jeg fået en gammel fan-
ger fra Arsivik til at fremstille en
slæde som man lavede slæder, da han
var dreng.
Det er tanken, at man på museet
skal danne helheder af hver sin del
af det grønlandske liv, det vil sige, at
slæden f. eks. bliver opstillet med alt,
hvad der hører til slædekørsel.
Ingen dubletter fra Nationalmuseet
— Køber De også ind til Grønlands
nye landsmuseum?
— Nej — men jeg ved, at Grønlands
landsmuseum har bedt Nationalmu-
seet, om det eventuelt kunne få nog-
le dubletter. Imidlertid vil min chef
dér, dr. Birket-Smith, ikke give nog-
le dubletter fra sig. Det synes jeg er
rigtigt, — for så længe jeg kan rejse
rundt her på udsteder og bopladser
og købe næsten alle de gamle ting,
synes jeg ikke, der er nogen grund til,
at Grønlands landsmuseum skal im-
portere dem fra København. Man
skal ikke gå over åen efter vand ...
Rige muligheder nordpå —
En helt anden ting er, at National-
museet — såvidt jeg ved — har lovet,
at hvis der skulle være ting, der ikke
kan skaffes mere, og som det har i
dublet, kan landsmuseet godt få dem.
Men der er meget endnu ude på de
små steder. Der er måske ikke så me-
get i Godthåb, men hvis man tager
nordpå, er der rige muligheder ...
-p s
11