Atuagagdliutit - 04.06.1959, Qupperneq 14

Læserbreve
“ KLIP
Mere om BONUSORDNINGEN
I sidste nummer af „Atuagagdliutit"
spørger „Tuma" om bonusordningen
er rigtig. — Spørgsmålet kan forstås
på to måder: Er systemet med bonus
rigtigt og er regnestykket om bonus’ens
størrelse rigtigt?
Indsenderen skelner desværre ikke
mellem disse to problemer, så jeg skal
forsøge at forklare det hele:
Først og fremmest kan vi blive enige
om, at overskudet ved produktionen
i Grønland tilhører de grønlandske fi-
skere og andre producenter. Man kan
naturligvis som „Tuma" mene, at pen-
gene burde i konjunkturudlignings-
fonden, men vi er dog mange andre,
som anser systemet med k-fond for
skadelig og som symbol på en gammel
tids kolonistyre. Det kan man vel di-
skutere til dommedag. Nu har
KNAPP’s bestyrelse imidlertid vedta-
get, at pengene skal direkte ud til fi-
skerne, og så bliver spørgsmålet: hvor-
dan?
„Tuma" glemmer det vigtigste ved
det nye system: Kun en stor produk-
tion giver penge til fiskerne. Og ingen
kan ved begyndelsen af et år forud-
sige hvor mange tons torsk, der
indhandles i Grønland. Derfor betales
almindelig takstpris indtil 10.000 tons
fisk er indhandlet, og først når dette
resultat er nået begynder der at kom-
me bonuspenge ind, først med mindre
beløb og senere med større beløb.
En virkelig forståelse af bonussyste-
mets idé kræver en del kendskab til
begyndelsesgrundene i almindelig
regnskabsførelse, specielt driftskalku-
ler, og det vil være vanskeligt at få
det forklaret her, hvor man jo siden
Hans Egedes tid kun har kendt til
KGH’s meget specielle regnskabssy-
stem der overvejende er et vareregn-
skab, og intet har med driftsregnskab
at gøre. „Tuma“s bemærkninger om
tryksager og vejerne viser, at han i
alle tilfælde ikke har forstået noget
videre, men det må sikkert være min
forklaring i A/G no. 10, der har været
mangelfuld. Jeg skal prøve en gang
til:
I vor produktion af f. eks. saltfisk
har vi en hel del omkostninger, som
skal betales af varens salgspris. Jo
mindre omkostningerne er, jo flere
penge kan der blive til fiskerne.
En del af disse omkostninger er „fa-
ste", d. v. s. de varierer ikke i årets
løb. Enten der fiskes mange fisk eller
få fisk, så er de faste omkostninger
noget, som i alle tilfælde skal betales.
Et nærliggende eksempel: En mand
har en nummerbåd, som er forsikret
for 10.000,— kr. Han skal i præmie til
landskassens m/b-forsikring betale
250,— kroner hvert eneste år.
Dette beløb 250,— kr. er en fast ud-
gift, og den ændres ikke enten man-
den fisker 10 tons fisk eller 20 tons
fisk på et år. Hvis fiskeren sælger 10
tons fisk på eet år, så ser vi let, at
forsikringspræmien svarer til 25,—
kroner pr. tons. Dette eksempel viser
os en af driftsøkonomiens grundlove:
Jo større produktion, jo mindre faste
omkostninger pr. produceret enhed.
Ganske som motorbådsejeren har
„faste udgifter", således har også den
grønlandske produktion faste udgifter,
som skal betales med et konstant be-
løb, lige meget, hvor mange eller hvor
få tons som indhandles. Produktionens
faste udgifter hedder bl. a. renter og
afskrivninger på anlæg og installatio-
ner, lønninger til fastansatte, fordeling
af visse minimumskvanta af hjælpe-
materialer i produktionen (salt, hes-
sian o. s. v.) og mange andre poster.
Der er også noget som hedder variable
omkostninger. For den lille nummer-
båd kan man kalde udgifter til solar-
olie for en variabel udgift: Hvis båden
ikke sejler koster den ikke noget til
Kaj Karup
olie, sejler den lidt koster den lidt, og
sejler den langt og længe bruger den
mere olie. Det er soleklart.
Produktionens variable omkostnin-
ger hedder bl. a. forbrug af salt, løn-
ninger til arbejdere, procenter til
fastansatte, papirer og blanketter,
fragt af produktionen til køberens
plads o.s.v. o.s.v.
Vi kommer nu til hovedsagen: For
torskeproduktionen regner vi med, at
når der er indhandlet 10.000 tons flæk-
ket fisk, så har vi dækning for alle de
faste omkostninger i vort regnskab, og
vi har samtidig fået betalt de variable
omkostninger for de 10.000 tons. Hvis
indhandlingen stiger endnu mere, så
behøver vi ikke tage flere penge fra til
renter og afskrivninger på vore anlæg
i land, for de er betalt. Der bliver alt-
så flere penge til fiskerne, og det er
det vi kalder bonus.
I praksis virker systemet ikke så
nemt som her skitseret. En del om-
kostninger står nemlig midt imellem
faste og variable. F. eks. reparationer-
ne af et salteri. Et hus skal have en
vis vedligeholdelse om året mod vin-
den og vejrets indflydelse. Endvidere
skal det måske have reparationer mod
slitage under brug. Derfor bliver ska-
laen for bonus i praksis en glidende
skala med mange satser, men hoved-
princip’et er fortsat: Større produk-
tion over en nedre grænse giver mere
overskud.
Nu kunne man selvfølgeligt sige: Vi
blæser på det nuværende bonussy-
stem. Det er meget lettere at forhøje
kiloprisen, f. eks. i takt med de satser
Se WEST BEND ’59 riwe/ukM
tfwu2
MhOhk,
PÅHÆNGSMOTOR
West Bend er Amerikas mest moderne
påhængsmotor i form og teknik, skabt af en
virksomhed med mange års tradition for kvalitet.
West Bend fremstilles i størrelser fra 2-40 hk
og til priser som ligger under, hvad man sæd-
vanligvis regner med for tilsvarende kvalitets-
motorer. Derfor er West Bend selvskrevet i
alle 1959-planer om køb af påhængsmotorer.
Har De lyst til en demonstration, vil en af de
autoriserede West Bend forhandlere med glæde
arrangere en sådan uden forpligtelser af nogen art.
&(xh kirti på hmdm L olm Mt p/uAklaMa
1------------------------—---------------------
• Omfattende reservedelslager 2 hk.......kr. 985,-
6 - ...... - 1985,-
• Service ved specialister 8 - - 2260,-
12 - - 2695 -
• Et helt irs fuld garanti, 16 - L.LL - 2965I-
der includerer ^5 - ..fra ‘
reservedele og arbejdsløn! excl, evt. fjernkontrol
TIL JAGT OG SPORT, FISKERI OG FORNØJELSE
BESTIL DET NYE DANSKE 1959 WEST BEN
TIL AXEL KETNER - V0RDINGB0RGGADE 6-
KØBENHAVN 0
Send mig venligst West Bend 1959 katalog
NAVN.
ADR...
som giver bonus. Altså indtil 10.000 t
betales flækket fisk med 35 øre/kg og
mellem 10. og 12.000 tons betales 40
øre/kg, o.s.v. o.s.v. Hvert år kunne man
så begynde forfra med at komme op på
de 10.000 tons.
Dette system blev faktisk foreslået
under drøftelserne sidste sommer, men
det fik den ubehagelige virkning, at
fiskerne på visse steder i Grønland —
hvor sæson’en for torskefiskeri er kort
— i praksis aldrig fik mulighed for at
sælge torsk med bonus. Nu får der-
imod alle fiskere i Grønland adgang
til at få ekstrabetaling udover takst-
prisen, og derfor er ordningen indført.
Der er derimod ingen tvivl om, at
når de store industrianlæg engang er
færdige, så vil bonusordningen blive
ændret, så bonus-udbetalingerne kom-
mer til at ske til de steder, som har
den store og stabile produktion. Det
skal indrømmes, at den nuværende bo-
nusordning på visse punkter er uret-
færdig, men det er de større pladsers
bedste fiskere, som det går ud over.
Kaj Karup.
Hr. redaktør.
Jeg har længe haft lyst til at sige
Dem tak for Deres daglige „Aktuelt
kvarter". Det er en udsendelse, jeg
hver dag hører med interesse og for-
nøjelse.
Tak for den.
Med venlig hilsen
Knud Rasmussen, lærer,
Godhavn.
Kontorchef Rosendahl
på sommerrejse
Det gamle Nordgrønlands tidligere
landsfoged, kontorchef Ph. Rosendahl,
vil i sommer gæste Vest- og Nord-
grønland på en tjenesterejse.
Af flere artikler i Grønlandsposten
vil bladets læsere have set, at Rosen-
dahls arbejdsområde er sager om
fangstregulering i Grønland og inter-
nationale fredningsforhandlinger samt
sager om hundehold og dyrebeskyt-
telse.
Rosendahl ønsker for de fire tjene-
steår, han har tilbage, at være bedst
muligt underrettet om disse forhold
ved samtaler med fangere, kommunal-
bestyrelsesmedlemmer og landsråds-
medlemmer o. a.
Rosendahl berejser Diskobugten,
Umanak, Upemavik og Thules di-
strikter, og afslutter sin rejse i vest-
kystens sydlige del.
Lad. os skabe en
sørgehøjtidsdag
Den store katastrofe i vinter gav os
mange forskellige tanker. Selv om der
sker katastrofer hvert år, der er for-
skellige i deres omfang og skaber med-
lidenhed med de efterladte, var den
store katastrofe i vinter den, der ry-
stede os mest af dem alle.
Denne store tragiske hændelse hav-
de gav mig denne tanke: Jeg synes,
vi bør have en fast dag i året til at
mindes de omkomne. Denne dag bør
være den 30. januar, den dag, „Hans
Hedtoft" forliste. På denne dag kan
alle, der i årets løb er omkommet i
vores farvande, mindes på een gang.
Jeg ved, at de omkomne bliver mindet
på deres hjemsted, og dette kan man
ikke undvære. Flere gange mister vi
gode erhververe og gode hjælpere i
bestræbelserne på at holde det hele i
gang i vort land, når de omkommer
under udførelsen af deres ikke helt
lette opgave.
Man må skabe en dag, hvor sådanne
mænd kan blive takket for deres ind-
sats. Vi må huske på, at sådanne
mænd skylder hele nationen en tak,
fordi de ofrede deres liv under deres
arbejde for nationen. Derfor synes jeg,
at denne dag også kan blive en ind-
samlingsdag. De indkomne penge kan
eventuelt blive anvendt som supple-
ment til kommunens hjælp til de ef-
terladte.
Hvor skal så pengene bruges til, og
hvordan skal de forvaltes? Sålænge
tanken ikke er realiseret, synes jeg
ikke, man bør tænke på disse sider af
sagen.
Denne tanke fremkom jeg med un-
(Fortsættes side 21)
14