Atuagagdliutit - 04.06.1959, Blaðsíða 4

C.oUi«
Punkt

Punkt Wegen®r
Station Qu®ont
hovedstation
Punkt Ane«'*
Ujr W
P$jBSH/\VN
(!ODHAvm.
,rW
Punkt Syd
•HlH i*
rIANSHAA 0
UdjangspunkX

G°DT«aas;
1-------------------------1
Denne vej
vandrer Victor [
Den Internationale Glaciologiske
Ekspedition er begyndt, og som De vil
kunne forstå ved at se på denne kort-
skitse, er det ikke just nogen ferietur,
Paul Emile Victor og hans lille hun-
drede medarbejdere er taget ud på. I
de kommende halvandet år skal de
uforfærdede franskmænd, schweizere,
tyskere, østrigere og danskere arbejde
på den øde grønlandske iskalot i en
zone, der er ca. 100 kilometer bred og
1000 kilometer lang, strækkende sig
fra Disko-bugten tværs over indlands-
isens højeste dele til Cecilia Nunatak
på østkysten. Desuden skal man un-
dersøge et nord-syd-gående profil, ca.
400 kilometer langt og strækkende sig
omtrent parallelt med isranden langs
Disko-bugten og XJmanak-bugten.
Profilet tværs over indlandsisen
langs den indtegnede rute vil blive ni-
velleret og markeret ved nedborede
stager, idet disse stager tillige vil bli-
ve benyttet til at bestemme akkumu-
lationen af sne og til måling af isens
bevægelseshastighed. Ad seismisk vej,
d. v. s. ved formelige dynamitspræng-
ninger, måler man samtidig iskappens
tykkelse. Ved punktet mærket „Ho-
vedstation" — i 3000 meters højde, et
sted, hvor der er målt temperaturer
ned til -i- 65 grader — vil seks mand
overvintre i en underjordisk station.
Herfra skal de foretage meteorologi-
ske observationer. Forsyningspunktet
„Punkt Wegener“ er opkaldt efter den
tyske polarforsker Alfred Wegener,
der i 1930 omkom under en ekspedi-
tion på isen.
tupa imigagssatutdle
erKartorneKarsmaungila ?
isumaliutigiuåinagara piviussungor-
tikumavdlugo A/G sågfigåra neriug-
kama soKutiginarpat ilångukumasi-
naugå.
KuleKutsiussara sivisumik isumaliu-
tigissarsimavara taimalo pigiliukiar-
torsimavdlugo. aningaussat tupamut
atorneKartartut ingassaKaut. måna nu-
naKarfigput niuvertoruseKarfiuvoK
250 sivnitsiardlugit inulik, tupavdlo
tungånut nikanéngivigsoK. angmagssi-
vingmiut 1957-ip ingerdlanerane tupa-
sisimåput 55,000 kr.-nik nalilingnik.
1958-ip nånerane 75,000 kr. anguvdlu-
git tupasissutigineKarsimåput. kisitsi-
sit tåuko tusåinaréine påsissariaKar-
poK KanoK aningaussat amerdlatigi-
ssut atomeKarsimassut. aningaussat
taima amerdlatigissut atorneKarsima-
nerinut ilalerisimassorujugssuit tåssa
inusugtuarKat sule ukiumikut inoKi-
ssut tupatorpatdlårtutdlo. aningaussaK
sumut atugagssarujugssugaluaK tupa-
mut nungulugsinartarpåt. uverigånga-
migdlo isumaliortarunångitdlatdlunit
aningaussat atorfigssaKarnerussunut
atorsimagaluarunikik KanoK angitigi-
ssumik kingunerigsårtinerusimåsaga-
luardlugit. angajorKåt Kavsime taima
Kitornamik sule ukiukekissut tupator-
niarnerat påsigaluardlugo inerteriga-
luardlutigdlo nålåneKångikångamik
Kitornamik aningaussatigut ilångartui-
nerat avdlatut ajornartumik nåmagl-
nartariaKalersardlugo.
nalungilarput tupa imigagssatut
inungmit silaerussutauneK ajortoK. tu-
pale uvguna navianauteKarsoråra:
perKingnigssamik migdlisaissarpoK
aningaussartutauvdlunilo. isumaKar-
pungalo imigagssatut akornutaussoK.
Josef Knudsen,
Angmagssivik.
(nailisatsiagauvoK, åritigss.)
Har Grønland og Danmark
engang ligget ved Ækvator?
Der skrives meget om fugle, en del
om dyr, noget om planter— og altid
om vejret, men sjældent om jordens
magnetisme! Jordmagnetisme er nem-
lik ikke noget, man kan tage og føle
på, men er ikke desto mindre en me-
get betydende faktor for de kår, jor-
den kan byde sine højst forskellig-
artede beboere. Det kan imidlertid
være svært at omtale jordmagnetis-
me, når vidtløftige redegørelser skal
undgås, men heldigvis kender de fleste
et kompas og ved, at det er noget,
man kan bestemme verdenshjørner
med, og at en magnet kan tiltrække
jern.
Hvis man hænger en magnet løst op
i en snor, vil magneten altid indstille
sig på een bestemt måde sådan, at
den ene ende vender mod nord og den
anden mod syd, d. v. s. at enderne
vender mod jordens magnetiske poler,
som ikke ligger samme steder på vor
klode som de geografiske poler. Kom-
passet ville derfor vise galt i forhold
til landkortet, —■ hvis man altså ikke
havde været så forudseende, at man
havde indstillet kompassets skala, så
man alligevel ved kompassets hjælp
er i stand til at finde de geografiske
poler: Man korrigerer for kompassets
„misvisning".
Der sker noget under os
Nu fortæller statsmeteorolog Johan-
nes Olsen i et nummer af „Ingeniøren"
i en længere redegørelse, at „misvis-
ningen" bestandigt varierer eller ænd-
res under indvirkning af jordens indre
magnetisme m. m. Kompasnålen, be-
tragtet over perioder på en halv snes
år, afslører uden spor af ståhej, at der
til stadighed må ske store ting i jor-
dens indre kerne ca. 2900 km under os,
hvor alt antages at være flydende
smeltemasse, og hvor langt den over-
vejende part af jordens magnetiske
kræfter er koncentreret.
Palmerne på Grønland
Man antager, at „jordkappen" på en
måde svømmer på jordkernens fly-
dende masser, og at jordrotationen i
forbindelse med strømninger i den
flydende og tunge jordkerne bevirker,
at jordkappen forskyder sig på jord-
kernen i forhold til de magnetiske po-
ler. Da nu jordens omdrejningsakse
ligger fast — omtrent da — i forhold
til universets himmellegemer, altså og-
så i forhold til vor sol, så vil en sådan
forskydning af jordkappen antages at
kunne medføre, at f. eks. Grønland
engang for millioner af år siden har
haft sin beliggenhed i bagende varme
ved jordklodens ækvator. Der har jo
som bekendt i en fjern fortid vokset
palmer på Grønland. Lige så sikkert
kan det tænkes, at Danmark engang
har ligget i klodens tropiske områder.
Rester af fortidsdyr i vore jordlag vid-
ner om, at klimaet engang har været
meget, meget varmt. — Og modsat kan
det udmærket tænkes, at Danmark i
istiden lå den magnetiske nordpol
langt nærmere end nu, nemlig den-
gang også Danmark var dækket af
indlandsis, sidst for ca. 100.000 år si-
den.
Hvor glider vi hen!
I aflejrede jordlag er fundet bekræf-
telse på, at jordens magnetiske poler
„har flyttet sig" gentagne gange i for-
hold til jordens overflade i de sidste
500.000 år. Hvor „glider" vi da hen nu?
— Ja, det kan beregnes, at „misvis-
ningen" faktisk bliver mindre og
mindre, således at jordens magnetiske
og geografiske poler omtrent vil falde
sammen i slutningen af dette århun-
drede. Det vil sige, at „misvisningen"
efterhånden vil nærme sig til 0 — dog
ikke i et sådant tempo, at vejret i
morgen af den grund vil føles varmere
(Fortsættes side 28)
nunat tamalåt sermerssuarmut ili-
simassagssarsiortue månåkut autdlar-
terérsimåput, sordlulo nunap dssinga-
nit takuneKarsinaussoK, Paul Emile
Victorip suleKataisalo 100-ussut su-
livfiginiagdt imåinåungeKaoK. ukiup
åipå avigdlugo sivisutigissumik fran-
skit, svejtsimiut, tyskit, østrigimiut
danskitdlo Kalåtdlit-nunåta sermer-
ssuane ilisimassagssarsiortugssåuput
100 km-tut siligtigissume 1000 km-tut-
dlo isorartutigissume, Diskobugtimit
Tunume Ceciliap nunataisa tungånut.
åmåtaordle kujåmut avangnamutdlo
400 km-tut isorartutigissoK misigssu-
ivfigineKartugssauvoK, Diskobugtime
XJmånavdlo suvdluane sermip kigdli-
nge atuardlugit.
avKutigssåt titartarsimassoK atuar-
dlugo sermimut Kiv dierussanik tu-
ssaussalersuineKartugssauvoK, tåuko
ama aputip ivssugtikiartortameranut
ugtutitut atorneKartugssauvdlutik å-
male sermip aulanerata sukåssusianik
ugtåtitut. Kårtitsivdlune sermimik sa-
jugtitsinikut sermip ivssussusia ugtor-
neKartartugssauvoK. nalunaeKutsersi-
massume „Hovedstationen“ 3000 m-tut
Kutsigtigissume, 65-nik issigtoK ugtor-
neKarsimassume, angutit arfinigdlit
sermip iluane suvdluliane ukissug-
ssåuput, tåssane silasiomermut tunga-
ssunik ugtortaissugssauvdlutik. pajug-
tuissarfigssaK „Punkt Wegener“ taigu-
serneKarsimavoK, tyskeK ilisimatoK
Alfred Wegener, 1930-ime tamåne ili-
simassagssarsiordlune ajunårtoK at-
siutdlugo.
Copyright A/G
Victor maunarKutisaoK
4