Atuagagdliutit - 17.10.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 81 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarflk Immlnut plglsoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqquslnersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail:
atuagagdliutit@tgserv.greennet.gl
Siulersuisut
1
Anralo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
.aaaMavaaHaaaMMMl
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasariia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kud Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./loto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møiler
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Bronlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Martun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^AtuagassiivikÆekimoPrees,
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
UULIA APE00UTAASSAA0
ANINGAASATIGUT isumalluuteqarani nammi-
nersortoqalersinnaanngilaq. Naalakkersuisunut siu-
littaasoq Lars Emil Johansen Johan Lund Olsen-
imut inatsisartullu marlunngormat ualikkut oqallin-
neranni namminersulemianut taamatut oqariartuute-
qarpoq. Oqallinnermi aallaaviuvoq nunap pisuussu-
taasa siunissamut isumalluarfigineqamerat.
Qillerisoqarnialerpoq, neriunarporlu uuliamik
nassaartoqarumaartoq. Statoil-ikkormiut novembe-
rimi akuerineqarpata ukiuni tulliuttuni isumalluarfi-
usut eqquutissanersut paasinarsiumaarput.
Lars Emil Johansen ukiortaami ammaallunilu o-
qalugiamermini isumalluarneraraluarluni Kalaallit
Nunaata siunissami namminersulemissaminut uulia
aqqutigalugu aningaasaqamikkut tunngavissaqaler-
nissaq qulakkiivissimanngilaa. Uuliaaruppammi?
Taamaattoqassapput pikkoriffeqaraluarluta ullut
nuannersut eqqaakuluttalissavagut, siunissamilu
periarfissaarutissalluta.
- Taamaalluni namminersulerumaarpugut, Lars
Emil Johansen inatsisartuni oqarpoq. - Kisianni si-
oqqutsilluta nuannaassanngilagut.
- Qanorlu pisoqassava illuatungaannarsorluta
Danmarkimit peeraluarutta, qilleriviillu imaaruppa-
ta? Taamaattoqassappat natsagut kaasarfitsinnut
ikillugit uteqqinniarluta qinnuuluussanerpugut?
ISUMALLUUTEQARTOQANNGIPPAT nuna
namminersulersinnaanngilaq. Taakku imminnut
ataqatigiipput. Inuunermi naalagaalluinnalersima-
voq aningaasaatilik aalajangiisarluni. Tunisisinnaa-
soq aalajangiisarpoq tunniussassaq suussanersoq -
ataasiartaannaagaluaruni marloriaataagaluarunilu.
Taamaappoq taamaattuassaarlu.
Taamaammat aningaasatigut isumalluuteqartaria-
qannginnissaq allatigut isumalluuteqannginnissa-
mut apeqqutaalluinnartarpoq, taamaammallu ani-
ngaasatigut isumalluuteqartariaqannginnissap
ingerlaannamissaa pingaaruteqarluni.
Danmark kunngikkullu illorsuat, allallumi attuu-
massuteqarsinnaasut tunussagutsigit nunap iluani
inuussutissarsiomeq, atortakkatsinnit naleqameru-
jussuarnik tunisassiorfiusinnaasoq peqqissuusaria-
qarlunilu ingerlalluarsinnaasariaqassaaq.
Assersuutigalugu uulia ikiortaalluarsinnaavoq,
aatsaalli aningaasat isumatusaartumik atorsinnaa-
gutsigik. »Uuliaatilissuit« pisarsimanerattut ani-
ngaasat atupilunneqassanngillat. Norge aningaa-
sarsiungaatsialerami ukioq siulleq pisiortorujussu-
arpoq. Atuisartunut iluaqutissarpassuamik. Aqqusi-
nersuit kilometerinik tusinderpassuamik takissusil-
lit, aserfallatsaalineqarnermikkut aputaajameqartar-
nermikkullu akisoorsuit, suliffissuit sanaartukkallu
aningaasartuuteqarfiungaatsiartut, uuliaarunnerani
nunamut ajutoorutaasussat. Oqallittoqangaatsiar-
porlu, tunisassiorflnnut siuarsaataasumik suliniuti-
nut siunissalinnut aningaasaliisinnaalemerup ilik-
kamissaata tungaanut.
Tamakkuttaaq nunatsinni eqqumaffigisariaqarpa-
gut. Uuliasiomermi tassanngaannaq unissinnaasumi
aningaasarsiussagutta aningaasat inuussutissarsiuti-
nut imminnut nammassinnaasunut tutsittariaqarpa-
gut, taamaaliorluta siunissami aningaasatigut isu-
malluuteqartariaqannginneq qulakkeemerusinnaa-
gatsigu.
Tamanna iluatsissappat, nunatsinnilu isumatu-
saartumik atuisinnaaneq ilikkameqarpat namminer-
sulemissaq eqqartussallugu tunngavissaqalissaaq.
Massakkut taamaanngilaq, aningaasaqameq nam-
minneq naalagaaffigisinnaanagu tunngavigilluin-
nartariaqaratsigu.
NAMMINERSULERN1SSAQ anguniameqarpoq,
anguniagarli suua? Namminersulersinnaaneq qanoq
eqqarsaatigaarput? Kalaallit Nunaanni suna tamaat
aalajangersinnaareerlugu, namminerisatsinnik kul-
tureqarluta oqaaseqarlutalu aammalu immitsinnut
tunngasunut tamanut oqartussaaneroreerluta? Aam-
malu aningaasaqamikkut isumalluuteqartariaaruk-
kutta? Taava annertunerusumik namminersulemis-
saq suna kissaatigisimavarput?
Tamanna misigissutsinut tunngavoq. Aammalu
soorunami pingaaruteqarluinnalertussaavoq. Allanit
attartomermit namminerisamik illoqarnissaq pitsaa-
neruvoq. Kisianni misigissutsit illuliuussinnaan-
ngilagut. Pisissutissatsinnik aningaasaateqartaria-
qarpugut, aningaasaateqaleruttalu pisiumaarpugut.
Taamaaliussaagullu.
Lars Emil Johansen inatsisartuni taamatut oqar-
poq. Taamaalluta namminersulerumaarpugut.
Anguniagassaq ungasippoq, kisianni anguniamissa-
anut piumasaqaatit annertupput, pinngitsooratik pif-
fissamik atuiffiusussat. Suliassanut peqatigitillugu
tunngaviusussat pilertortumik pilersinniarsarinngik-
kutsigit suliassaq taanna tuaviuunneqarsinnaanngi-
laq: aningaasaqameq siunissamut qulakkiigaq, inu-
ussutissarsiutinit, nunarsuarmi sunilluunniit tunisas-
siortunut pikkorissorsuarnut naleqqiullugu tunisas-
siorluarsinnaasunit unammillerluarsinnaasunillu
pilersinneqartoq.
UAFHÆNGIGHED UDEN OLIE
NUL SELVSTÆNDIGHED uden økonomisk uaf-
hængighed. Det var landsstyreformand Lars Emil
Johansens budskab til Johan Lund Olsen og andre
løsrivelsestilhængere under landstingsdebatten tirs-
dag eftermiddag. Diskussionen tog udgangspunkt i
forventningerne til fremtidige rigdomme i under-
grunden.
Nu skal der bores, og forhåbentlig begynder olien
at springe. Statoil-gruppen får koncession til no-
vember, og så vil de næste par år vise, om der er
hold i forventningerne.
På trods af Lars Emil Johansens egen optimisme,
som han har luftet i nytårs- og åbningstaler, er han
ikke overbevist om, at olien kan skabe økonomisk
grundlag for et frit Grønland ud i al fremtid. For
hvad nu, hvis olien slipper op? Så står vi med alle
vores talenter og mindet om en fed tid og uden
fremtidsmuligheder.
- Vi skal nok blive selvstændige en skønne dag,
sagde Lars Emil Johansen i Landstinget. - Men vi
skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.
- Og hvad ville der ske, hvis vi ensidigt løsrev os
fra Danmark, og borehullerne løb tørre? Skal vi så
stå med hatten i hånden og bede om at komme ind i
varmen igen?
UDEN ØKONOMISK uafhængighed bliver man
ikke et selvstændigt land. De to ting hænger sam-
men. Naturloven for mammon er nu engang sådan,
at den, der har pengene, bestemmer. Den, der giver,
bestemmer, hvad omgangen består af - om det skal
være en enkelt eller en dobbelt. Sådan er det, og
sådan vil det altid være.
Derfor er den økonomiske afhængighed en forud-
sætning for al anden uafhængighed, og derfor er det
vigtigt, at den økonomiske uafhængighed bliver
ved.
Forudsætningen for at droppe Danmark og kon-
gehuset, og hvad det ellers vil indebærer, er derfor
et sundt og bæredygtigt indre erhvervsliv, som pro-
ducerer for større værdier, end vi bruger.
Det kan en eventuel olie godt hjælpe med til, men
kun hvis vi bruger pengene fornuftigt. De må ikke
snoldes op, som andre »oliemillionærer« har gjort.
De første år, Norge fik store indtægter, købte man
stort ind. Forbrugsgoder i lange baner. Tusindvis af
kilometer vejanlæg, som i vedligeholdelse og sne-
rydning koster det hvide ud af øjene, omkostnings-
krævende institutioner og anlæg, som ved et olie-
stop ville betyde ruin for landet. Og debatten gik
højt, indtil man lærte, at investere i produktions-
fremmende, eksportfremmende aktiviteter med
fremtid i.
Det samme skal vi holde os for øje i Grønland.
Eventuelle indtægter fra et olieeventyr, der kan
stoppe lige så hurtigt, som det begynder, skal sættes
i selvbærende erhverv, som kan være med til at sik-
re en større økonomisk uafhængighed i fremtiden.
Hvis det lykkes, og Grønland i øvrigt lærer at sæt-
te tæring efter næring, så er der grundlag for at snak-
ke selvstændighed. Det er der bare ikke nu, hvor vi
er bundet på hænder og fødder af økonomiske oms-
tændigheder, som vi ikke er herre over.
UAFHÆNGIGHED er et mål, men hvilket mål?
Hvad forestiller vi os ved uafhængighed? Hvis vi i
forvejen kunne opnå at bestemme alting i Grønland,
har egen selvstændig kultur og eget sprog og suve-
rænitet over alt, hvad der vedrører os selv? Og hvis
vi oven i købet bliver økonomisk uafhængige! Hvad
er det så for større selvstændighed, vi ønsker?
Det er noget følelsesmæssigt. Og det er naturlig-
vis også af stor betydning. Det er bedre at bo i eget
hus end at leje sig ind hos andre. Men vi kan bare
ikke bygge hus for følelser. Vi er nødt til at have
penge at købe for, og når vi har dem, kan vi gøre det.
Og så gør vi det.
Det er det, Lars Emil Johansen sagde i Landstin-
get. Vi skal nok blive selvstændig en skønne dag.
Det er et langsigtet mål, men det er en proces, som
stiller store krav, og som uundgåeligt tager tid. Det
er ikke en proces, man kan forcere, uden samtidig at
forcere etableringen af de grundlæggende forudsæt-
ningenen fremtidssikret økonomi, byggende på et
produktivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv, der
kan klare sig i en verden af knalddygtige producen-
ter af hvad-som-helst.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV