Atuagagdliutit - 17.10.1996, Blaðsíða 3

Nr. 81 ■ 1996
3
y^taa&'a&ofé/g t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Statoil-ermiut Fyllas Banke-mi
qillerisuussapput
Nunaoil A/S 15 procentimik piginneqataassuteqarluni suleqataassaaq
NUUK(JB) - Statoil-ermiut
Fyllasbanke-mi qillerisuusus-
sanngorput. Tamanna aatsi-
tassat pillugit siunnersuiso-
qatigiit marlunngormat ataat-
simiinnerminni innersuussu-
tigaat. Sinneri eqqartortaria-
qanngillat.
Inaarutaasumilli aalajangii-
nissamut naalakkersuisut aam-
ma avatangiisinut nukissior-
nermullu ministerip Svend
Auken-ip innersuussummut
isumaqataanissaat apeqqu-
taassaaq, kisiannili tamanna
ilimanareerpoq, suullu tamar-
mik novemberip ingerlanerani
naalakkersuisunut siulittaasup
Lars Emil Johansen-ip aamma
avatangiisinut nukissiorner-
mullu ministerip Svend Au-
ken-ip atsiornissaannut pia-
reereerlutik.
Isumasioqatigiit innersuus-
suteqarnissaat sioqqullugu
Nuup avataani Fylla-mi kul-
brintinik misissuinissaq ator-
luaanissarlu pillugit isuma-
qatiginninniartoqarpoq. Isu-
maqatiginninniarnerit martsi-
mili uuliasiorfinnit marlunnit
ingerlanneqarput, taakkulu
pineqartumi sulinissaminnut
qinnuteqaammik nassiussa-
qarsimapput.
Qaammatini kingullerni
Statoil-ikkonniut isumaqati-
ginninniarfigineqarput, taak-
kulu tassaapput Statoil, Phi-
lips aamma DOPAS, Dansk
Olie- og Naturgas-ip tunisas-
siorftulaa.
Isumaqatigiinneq
Statoil-ikkormiut akuersis-
summik uppernarsaatitalim-
mik isumaqatigiissuteqarfi-
gineqarput, ilaatigut ingerlat-
seqatigiiffiit pingasut Nunaoil
A/S-illu, 15 procentimik pi-
ginneqataassuteqarluni peqa-
taasussap suleqatigiinnissa-
mut isumaqatigiissutaannik
ilaqartumik.
Lars Emil Johansen Svend
Auken-ilu atsioreeriarpata
Statoil-ikkormiut piareersar-
lutik aallartissapput, aallaq-
qaammut annertuumik pia-
reersamerup saniatigut 1997-
imi sumiiffimmi pineqartumi
sajuppillatsitsisarlutik misis-
suisussaallutik. Qillerinissap
siulliup 1998-imi pinissaa
naatsorsuutigineqarpoq.
Fylla-mut akuersissut Ka-
laallit Nunaanni 1970-ikkun-
ni uuliasiornerup kingorna
kulbrintimik (uulia gassilu -
aaqq.) ujarlemissat siullersa-
raat, massakkullu uuliasior-
fissuit akuerisaasut allanit
unammillerluameqartut sule-
qataasussaammata isumasi-
oqatigiit neriupput, uuhasior-
tut aammattaaq Kalaallit Nu-
naata kitaani sumiiffinni alla-
ni uuliasiornissamut gassisi-
ornissamullu soqutiginninne-
rulerumaartut.
Isumasioqatigiit sumiiffim-
mi pineqartumi qillerinerit
inemissaat soqutigineqarluas-
sasut ilimagaat. Tamatumani-
mi uppemarsineqartussaavoq
nunap iluani uuliamik aam-
ma/imaluunniit gassimik pe-
qamersoq.
Namminersulemissaq
Kalaallit Nunaanni arlalinnit
uuliasiornerup aatsitassarsior-
nerullu inernissaat isumallu-
arfigineqarpoq, tamatumalu
piiersitaanik kalaallit nammi-
nersulivinnissaat oqallisaaq-
qilerluni (inatsisartuni oqal-
linneq quppemermi matuma-
ni takuuk - aaqq.).
snablen i Fylla-grunden
Nunaoil A/S går sammen ind med en andel på 15 procent
Aatsitassanut
Oqartussaasoqarfik
1998-imi Kalaallit
Nunaannut
NUUK(KK) - Naalakker-
suisut siulittaasuat Lars
Emil Johansen siunnersuu-
teqarpoq Aatsitassanut O-
qartussaasoqarfik 1. januar
1998 Københavnimit Ka-
laallit Nunaannut nuunne-
qassasoq.
Pissusissamisooipoq
Nunatta aatsitassanik pi-
suussutaannut oqartussaa-
neq nunatsinniippat, Lars
Emil Johansen oqarpoq.
Qallunaat nunattalu naa-
lakkersuisui Kalaallit Nu-
naanni aatsitassaanik aqut-
sinerup siunissami ineriar-
tortinneqarnissaa pillugu
november 1994-imi isuma-
qatigiissuteqarput.
Aatsitassanut Oqartussaa-
soqarfik qallunaat avatangii-
sinut nukissiomermullu mi-
nisteriaqarfimmi Køben-
havnimi ingerlaannarpoq,
paarlattuanilli namminer-
somerullutik oqartussat aat-
sitassaqamermut allaffeqar-
fia Nuummiittoq pitsan-
ngorsameqaipoq.
Isumaqatigiissut ukiuni
pingasuni atuuttussa 1.
januar 1995 aallartippoq
1997-ip naanerani atorun-
naartussaalluni. Isumaqati-
giissutip nassataraa aatsi-
tassat pillugit Kalaallit Nu-
naanni iluarsaassineq sius-
innerpaamik 1. januar 1997
isumaqatigiissutiginiarne-
qarsinnaasoq, tamannalumi
naalakkersuisut piareersi-
maffigaat.
- Aatsitassat pillugit ilu-
arsaassinermi siunertat tun-
ngaviusut naamma atuuttut
naalakkersuisut allanngor-
tilersaanngilaat, Lars Emil
Johansen erseqqissaavoq.
Taamaalilluni Lars Emil
Johansen-ip marlunngor-
nermi 16. oktober Inatsi-
sartuni oqallinneq misigis-
sutsinik attueqisoq aallar-
nerpaa, oqallisigineqarluni
naalagaaffeqatigiinnermik
Kalaallit Nunaata sunniutai
kiisalu siunissami naala-
gaaffittut namminersortutut
periarfissat.
Qallunaat kalaallillu naa-
lakkersuisuisa isumaqati-
giissutaata nassatarissavaa,
nunatsinni aatsitassanik ilu-
anaarutit siulliit 500 millio-
ner kronit naalagaaffiup
namminersomerullutillu o-
qartussat akunnerminni
amerlaqatigiinnik agguas-
sagaat.
Inatsisartunut ilaasortaq
Johan Lund Olsen, Inuit
Ataqatigiit, kissaateqarpoq
agguaqatigiinnissaq 50-50-
iussanngitsoq, 75-25-ussa-
sorli kalaallit amerlanemik
pissarsillutik. Taamatullu
iluarsiineq kalaallit nammi-
nersulivinnissaannut allori-
amerussaaq siulleq.
Lars Emil Johansen-ip
Johan Lund Olsen eqqissii-
meqquaa: - Taamaalluta
namminersulissaqqaarpu-
gut, siumulli qilanaareerta-
riaqanngilagut. Qanoq pi-
soqassava namminersuuti-
galugu Danmarkimit aviss-
aarutta, kingusinnerusuk-
kullu Fyllap ikkannersuani
piiakkat nunguppata? Nal-
ligeqqusaarluta Danmarki-
mut ilanngunniaqqissaa-
gut? Naamik, politikkikkut
namminersorneq aningaa-
saqarnikkullu namminer-
someq assigiinngillat.
NUUK(JB) - Det bliver
Statoil-gruppen, der skal stik-
ke olie-boret i Fyllas Banke.
Det har Fællesrådet vedrøren-
de Mineralske Råstoffer ind-
stillet på et møde i tirsdags.
Resten er formaliteter.
Ganske vist afhænger den
endelige afgørelse af, at
Grønlands Landsstyre og mil-
jø- og energiminister Svend
Auken tilslutter sig indstillin-
gen, men det er der alle tegn
på, at de gør, og alt skulle
være klar til landsstyre-
formand Lars Emil Johansens
og Miljø- og energiminister
Svend Aukens underskrifter
engang i november.
Forud for fællesrådets ind-
stilling har der været en ræk-
ke forhandlinger om efter-
forskning og udnyttelse af
kulbrinter i Fylla-området ud
for Nuuk. Forhandlingerne
har siden marts været følt
med to grupper olieselskaber,
som har indsendt ansøgning
på området.
Forhandlingerne har de sid-
ste måneder koncentreret sig
om Statoil-gruppen, der be-
står af Statoil, Philips og DO-
PAS, der er Dansk Olie- og
Naturgas’ produktionssel-
skab.
Enighed
Der er opnået enighed med
Statoil-gruppen om en til-
ladelsestekst med tilhørende
dokumenter, blandt andet den
såkaldte samarbejdsaftale
mellem de tre deltagende sel-
skaber og Nunaoil A/S, der
deltager med en andel på 15
procent.
Når underskrifterne fra
Lars Emil Johansen og Svend
Auken er sat på de endelige
dokumenter, går Statoil-grup-
pen i gang med forberedelser-
ne, der foruden en omfattende
planlægning af projektet i
første omgang vil bestå af
seismiske undersøgelser i
området i 1997. Den første
boring påregnes udført i
1998.
Fylla-tilladelsen er den
første kulbrintekoncession
(olie og gas - red.) i for off-
shore-områder i Grønland
siden olieefterforskningen i
1970’erne, og da det denne
gang er en gruppe af store
anerkendte olieselskaber, der
nu i skarp konkurrence med
andre går aktivt ind i området,
mener fællesrådet, at det gi-
ver håb om, at olieindustrien i
bredere forstand vil begynde
at interessere sig for olie- og
gasmulighedeme også i andre
områder i Vestgrønland.
Fællesrådet forventer stor
interesse for resultaterne af
den første efterforsknings-
boring i området. Den vil
nemlig afklare, om de såkald-
te »flat-spots« i undergrunden
er udtryk for olie- og/eller
gasforekomster eller ej.
Selvstændighed
Der er fra flere sider i Grøn-
land optimistiske forventnin-
ger til resultaterne af både
olie- og mineralforekomster i
landet, og det har sat fornyet
gang i diskussionen om en
øget grønlandsk selvstændig-
hed (se landtingsdebatten et
andet sted på siden - red.)
Råstofforvaltningen
til Grønland i 1998
NUUK(KK) - Landsstyre-
formanden Lars Emil
Johansen lægger nu op til,
at Råstofforvaltningen flyt-
ter fra København til Grøn-
land den 1. januar 1998.
- Det er naturligt, at for-
valtningen af ressourcerne i
Grønlands undergrund sker
i Grønland, siger Lars Emil
Johansen. Landsstyret er
overbevist om, at vi med
den kompetence, som i dag
er opbygget i vort eget
råstofkontor, er i stand til at
løfte opgaven på en kompe-
tent og effektiv måde.
Den danske regering og
det grønlandske landsstyre
indgik i november 1994 en
aftale om den fremtidige
udvikling omkring admini-
strationen af Grønlands
råstoffer.
Råstofforvaltningen for-
blev i det danske miljø- og
energiministerium i Køben-
havn, men til gengæld blev
hjemmestyrets eget råstof-
kontor i Nuuk styrket. Sam-
tidig skød staten og hjem-
mestyret yderligere 60 mil-
lioner kroner ind i deres
fælles olie- og mineralsel-
skab Nunaoil A/S.
Den 3-årige aftale trådte i
kraft den I. januar 1995 og
udløber ved udgangen af
1997. Aftalen indebærer, at
forhandlinger om råstoford-
ningen i Grønland tidligst
kan begynde den 1. januar
1997, men det er landsstyret
til gengæld helt indstillet
på.
- Landsstyret ønsker til
gengæld ikke at ændre de
grundlæggende principper
i den nuværende råstoford-
ning, understreger Lars
Emil Johansen.
Og dermed åbnede Lars
Emil Johansen i Landstin-
get tirsdag den 16. oktober
op for en følelsesladet debat
omkring Grønlands rolle i
rigsfællesskabet og mulig-
heden for en fremtid som en
selvstændig nation.
Aftalen mellem den dan-
ske stat og det grønlandske
hjemmestyre indebærer, at
de første 500 millioner kro-
ner, som bliver tjent på den
grønlandske undergrund,
skal deles ligeligt mellem
stat og hjemmestyre.
Skulle vi komme i den
gunstige situation, at vi tje-
ner mere end 500 millioner
kroner på råstofferne, skal
fordelingen af overskudet
over den halve milliard for-
handles mellem de to par-
ter. Men den tid , den glæ-
de.
Landstingsmedlem Johan
Lund Olsen, Inuit Ataqati-
giit, ønsker, at fordelings-
nøglen ikke skal hedde 50-
50, men 75-25 i grønlandsk
favør. Og denne ændring
skal være det første skridt i
retningen af en grønlandsk
selvstændighed.
Lars Emil Johansen bad
Johan Lund Olsen om at
spise brød til: - Vi skal
såmænd nok blive selv-
stændige en skønne dag,
men vi skal ikke sælge skin-
det, før bjørnen er skudt.
Hvad ville der ske, hvis vi
ensidigt løsrev os fra Dan-
mark, hvorefter brorehuller-
ne på Fyllas Banke løb
tørre? Skulle vi så stå med
hatten i hånden og melde os
ind i Danmark igen? Nej,
politisk selvstændighed og
økonomisk selvstændighed
er to sider af samme sag.