Atuagagdliutit - 17.10.1996, Blaðsíða 5

Nr. 81 • 1996
5
GRØNLANDSPOSTEN
Qaqortoq mittarfimnuk minippaat
Inuit Ataqatigiit kisimik taartitut Kujataa allanik sanaartorfigeqquaat
NUUK(KK) - Sinerissami ar-
fineq marlunnik mittarfiliorti-
temissami, nalitsinni sanaar-
tugassat annersaattut taane-
qartumi mittarfiliassat arfini-
liinnanngortinneqarput.
Illoqarfinni arfineq marlun-
ni ukiut nikinnerini mittarfit-
taartussatut toqqameqareer-
suni Qaqortoq kisimi minin-
neqassaaq. Mittarfik Akun-
naat kitaanni inissinneqartus-
saagaluaq, illoqarfimmit 6 '/2
kilometerimik aqqusemeqar-
tussaagaluarpoq.
Tamatumunnga taarsiullu-
gu illoqarfimmi allanik sa-
naartortoqarnissaanik ilima-
saarisoqarpoq, mittarfissalli
166,3 millioner kroninik ake-
qartussaagaluartup nalingi a-
ngoqqajarnagit sanaartorto-
qamiarpoq.
Ilaatigut illoqarfiup amerla-
nernik inissialiorfiunissaa kii-
salu umiarsuamut containeri-
nik assartuutinut talittarfilior-
nissaq neriorsuutigineqarput.
Akilersinnaanngilaq
Angallannermut naalakkersu-
isoq Peter Grønvold Samuel-
sen, Siumut, nassuerpoq U-
pemavimmi, Paamiuni aam-
ma Qaqortumi mittarfiliassat,
mittarfiliortitemissap immik-
koortuata aappaanut ilaasut
ataatsimut katillutik akisoqi-
sut, ilaasullu ikittuinnaat kif-
NUUK(KK) - ȁrhundredes
anlægsopgave«, som etable-
ringen af syv landingsbaner
som perler på en snor langs
kysten er blevet kaldt, er
skrumpet ind til kun seks lan-
dingsbaner.
Qaqortoq bliver som den
eneste af de syv byer, som fra
starten blev stillet en lan-
dingsbane i udsigt omkring
årtusindeskiftet, snydt for sin
landingsbane. En bane, som
skulle anlægges vest for
Munkebugten, forbundet med
byen af en 6 */2 kilometer
lang vej.
Til gengæld bliver byen
stillet en række andre anlægs-
opgaver i udsigt, men slet
ikke nok til at kompensere de
166,3 millioner kroner, som
en landingsbane ville have
kostet.
Foreløbigt er byen blandt
andet stillet et øget boligbyg-
geri og et atlantkaj til contai-
nertrafikken i udsigt.
Slet ikke rentabelt
Landsstyremedlem for trafik
Peter Grønvold Samuelsen,
Siumut, erkender, at lan-
dingsbanerne i Upernavik,
Paamiut og Qaqortoq, som til
sammen udgør i 2. etape af
»Århundredes anlægsopga-
ve«, er relativt dyre at an-
fartuuttartussaallugit.
Mittarfiit ingerlatsinikkut
inuiaqatigiinnullu imminnut
akilersinnaanngillat, aningaa-
sartuutaaginnassallutik ani-
ngaasallu kisiisa tunngavigis-
sagaanni sananeqassanngik-
kaluarlutik.
- Naalakkersuisulli naliliip-
put Avannaani mittarfiit a-
merlinissaat tunngavissaqar-
luartoq, Peter Grønvold Sa-
muelsen oqarpoq.
Taamaalilluni Qaqortoq
eqqomeqarpoq.
Narsarsuaq ataannassaaq
Narsarsuarmi mittarfissuaq
Kujataani timmisartukkut a-
ngallannermi qitiusutut ata-
tiinnameqassaaq.
- Kujataani inuussutissarsi-
ornikkut takornariartitsinik-
kullu siunissami ineriartortit-
sinitsinni Narsarsuaq pinngit-
soorsinnaanngilluinnarput,
Peter Grønvold Samuelsen o-
qarpoq.
Siunissami ilaasut Narsar-
suarsuarmit ullumikkutulli
helikopterinik sinerissamut
timmisartuunneqartassapput.
Taamaattumik Nanortalimmi,
Qaqortumi Narsamilu heli-
portit kiisalu nunaqarfinni
anginerni Alluitsup Paa-ni
(479-inik inulimmi) aamma
Arsummi (277-inik inulimmi)
helistopit piorsarneqassapput.
lægge, lige som de kun skal
betjene relativt få passagerer.
Landingsbanerne er såvel
driftsøkonomiske som sam-
fundsøkonomiske urentable,
og de vil ud fra et rent økono-
misk synspunkt slet ikke blive
anlagt.
- Landsstyret vurderer
imidlertid, at der er gode
grunde til at satse på især ud-
bygningen af landingsbaner i
Nordgrønland, siger Peter
Grønvold Samuelsen.
Og så falder klokken i slag
for Qaqortoq.
Narsarsuaq opretholdes
Den internationale lufthavn i
Narsarsuaq skal opretholdes
som det trafikale knudepunkt
i Sydgrønland.
- Vi kan slet ikke undvære
Narsarsuaq i den fremtidige
erhvervs- og turistudvikling i
Sydgrønland, siger Peter
Grønvold Samuelsen.
Fra Narsarsuaq skal passa-
gererne såvel i dag som i
fremtiden flyves ud til kys-
tbyerne i helikoptere. Derfor
skal helipoitene i Nanortalik,
Qaqortoq og Narsaq samt he-
listoppene i de store bygder
Alluitsup Paa (479 indbygge-
re) og Årsuk (277 indbygge-
re) udbygges.
Og med denne trafikstruk-
Angallannerullu taamak
iluarsaanneqamissaa tunnga-
vigalugu Qaqortumi timmi-
sartunut suluusalinnut mittar-
filiornissaq pisariaarutissaaq.
Jonathan najuutinngilaq
Tamanna inatsisartuni ataa-
sinngormat oktoberip 14-iani,
mittarfiliortitemissat immik-
koortuisa aappaat oqallisigi-
neqarmat Siumup, Atassutip
aamma Akulliit Partiiata a-
merlanerussuteqartut aalaja-
ngiuppaat.
Akerleriittoqaqqaarporli.
Qaqortumi mittarfiliorto-
qamissaa aalajangiusimallugu
Inuit Ataqatigiit akiuullua-
taavipput, ajomarti'nneqariar-
malli IA-p 166,3 millioner
kronit sanaartomemut, atuar-
fiit nutamemerinut, talittar-
fimmut kiisalu Qaqortumi ku-
jataanilu inuussutissarsiome-
rup ineriartortinneqamissaanut
atoqqullugit kaammattuivoq.
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata Lars Emil Johansen-ip iti-
gartippaa: - Mittarfiit oqaluu-
seritillugit allarluinnamut ani-
ngaasanik immikkoortitsini-
arsinnaanngilagut.
Kujataata aningaasatigut
tamakkiisumik isumagineqar-
nissaa IA-p aalajangiusima-
vaa, inatsisartunili ilaasortat
23-t tamanna akerleraat. Tas-
saappullu Siumup, Atassutip
tur er det ikke længere nød-
vendigt at etablere en lan-
dingsbane til fastvingede fly i
Qaqortoq.
Jonathan fraværende
Det vedtog et stort flertal i
Grønlands Landsting, be-
stående af Siumut, Atassut og
Akulliit Partiiat mandag den
14. oktober, da 2. etape af de
regionale landingsbaner var
til debat.
Men det skete ikke uden
sværslag.
Inuit Ataqatigiit kæmpede
som en løve for at fastholde
planerne om en landingsbane
i Qaqortoq, og da det ikke var
muligt, ja så ville IA bruge de
166,3 millioner kroner til
boligbyggeri, renovering af
skolebygninger, havneanlæg
og erhvervsudvikling i Qa-
qortoq og resten af Sydgrøn-
land.
Det afviste landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen: -
Vi kan ikke under en debat
om landingsbaner afsætte
penge til alt mulig andet.
IA fastholdt sit krav om
fuld økonomisk kompensati-
on til Sydgrønland, men det
blev afvist af 23 medlemmer
af landstinget. Det var Siu-
muts, Atassuts og Akulliit
Partiias medlemmer - minus
aamma Akulliit Partiiata ilaa-
sortai - Jonathan Motzfeldt
kisimi pinnani.
Jonathan Motzfeldtip Qa-
qortumi qinigaaffimmini mit-
tarfiliortoqarnissaa illersu-
ngaatsiareerpaa. Qaqortoq a-
ningaasatigut tamakkiisumik
isumagineqamissaanik IA-p
siunnersuutaa taasissutigine-
qamialermat Jonathan inatsi-
sartut ataatsimiittarfiannit qi-
maguppoq, taasisoqamerani-
lu najuutinngitsutut nalunaa-
rutigineqarpoq, partiimi ileq-
qorissaamermik unioqqutitsi-
nissaminut imaluunniit nalun-
ngissutsiminut akerliusumik
taasinissaminut omiginartin-
nerullugu.
Qaqortumi qinigaasoq alla,
Peter Ostermann, Atassut,
Qaqortumi mittarfiup taamaa-
tinnissaanut isumaqataavoq,
paarlattuanik illoqarfimmi
inuussutissarsiomeq allatigut
siuarsarneqassappat. Atas-
summit oqaaseqartutut kaam-
mattuivoq Qaqortumi mittar-
filiornissaq taamaativinne-
qassanngitsoq, atugarissaarto-
qarnerulernissaanulli kingu-
artinneqaannassasoq.
Upernavik ajugaavoq
Qaqortup mininneqamerani U-
pemavimmi iluarusuttoqarpoq.
Upernaviup borgmesteria,
inatsisartunut ilaasortaq Niels
Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt havde
talt varmt for en landingsbane
i Qaqortoq, hvor han er valgt.
Da Landstinget skulle stem-
mes om IAs forslag om fuld
økonomisk kompensation til
Qaqortoq, listede han lige så
stille ud af landstingssalen, så
han blev registreret som fra-
værende i stedet for at skulle
bryde partidisciplinen eller
stemme mod sin overbevis-
ning.
En anden politiker med ba-
se i Qaqortoq er Peter Oster-
mann, Atassut, som godt ville
gå med til at droppe landings-
banen i Qaqortoq, hvis byen
fik andre erhvervsfremmende
initiativer sat i gang. Han an-
befalede som ordfører for
Atassut, at en landingsbane i
Qaqortoq ikke skrinlægges,
men blot lægges i mølposen
til bedre tider.
Upernavik vinder
Mens Qaqortoq blev den sto-
re taber, ja så var der glæde i
Upernavik.
Upernaviks borgmester,
landstingsmedlem Niels Mat-
taaq, Siumut, kæmpede for at
få Upernavik sat først på
listen over de byer, som skal
have en landingsbane i anden
etape af ȁrhundredes an-
Mattaaq, Siumut, ilungersuu-
teqarpoq mittarfiliortitemis-
sat immikkoortuisa aappaanni
illoqarfinni mittarfiliorfissani
Upernavik siulliunneqassa-
soq.
Kommunip nunaqarfiisa ar-
fineq marluusut pilersomeqar-
nerisa ilungersunamerat taak-
kartorpaa, tunngavilersuullu
tamanna paasineqarpoq.
Taamaattumik 1997-imit
2000-imut Upemavimmi mit-
tarfiliortoqassaaq. Atomeqa-
lernissaa ukiunik marlunnik
siuartinneqarluni. Mittarfik
Upernaviup qeqertaata qaava-
ni, illoqarfiup avannaata ka-
ngiani, inissinneqartussaq 122
*/2 millioner kroninik ake-
qassaaq.
Mittarfiliortiternissanut i-
natsisartut inatsisaat 1997-imi
upemaakkut ataatsimiinnermi
iluarsaanneqassaaq, ilaatigut
aningaasat, 1997-imut ani-
ngaasanut inatsisissanut inis-
seriikkat nutaamik nalilersor-
neqassallutik.
Qaqortumi mittarfiliomis-
sap taamaatinneqarnerani
166,3 millioner kronit sipaar-
neqaannassanngillat, aamma-
li inatsisartuni piumassuse-
qartoqarpoq aningaasat ilaat
allanut atorneqarnissaannut,
aningaasalli tamakkerlugit
Kujataanuinnaq iluaqutissatut
atorneqassanngillat.
lægsopgave«.
Han henviste til den van-
skelige forsyningssituation
for kommunens syv bygder,
og det argument blev hørt.
Derfor skal der i Upernavik
etableres en landingsbane fra
1997 til 2000. Det er en frem-
rykning af åbningen på hele
to år. Prisen for landingsba-
nen, som skal placeres på top-
pen af Upernavik øen umid-
delbart nordøst for byen, er
122 '/2 millioner kroner.
Landingsbanen i Paamiut
bliver etableret i perioden fra
1998 til 2001. Den skal etab-
leres to kilometer nord for by-
en og vil koste 118 millioner
kroner.
Landstingsloven om anlæg
af landingsbanerne skal nu
revideres på forårssamlingen
1997, blandt andet skal de
økonomiske forudsætninger,
der er indarbejdet i finanslo-
ven for 1997, tages op til ny
vurdering.
Alt andet lige bliver der
sparet 166,3 millioner kroner
på en landingsbane i Qaqor-
toq, men der er i landstinget
en vilje til at bruge nogle af
penge, men dog ikke alle pen-
gene til gavn for Sydgrøn-
land.
Aamma Qaanaaq
mittarfittaassaaq
NUUK(KK) - Qaanaaq
namminerisaminik mittar-
fittaartussanngorpoq.
Angallannermut naalak-
kersuisoq Peter Grønvold
Samuelsen, Siumut, nunat
immikkoortuini mittarfilior-
titemerup immikkoortuata
aappaa inatsisartut ataasin-
ngormat oktoberip 14-iani
oqallisigimmassuk taamatut
oqarpoq. Qaanaaq pilersaa-
rutinut ilaanngikkaluarpoq,
kisianni nunatsinni kommu-
nit avannarlersaat Thule Air
Base-mit timmisartuussi-
nikkut sullinneqamermini a-
jomartorsiutiminik sorsu-
gassaqarpoq.
Peter Grønvold nerior-
suivoq Avanersuarmi mit-
tarfiliorsinnaanermut periar-
fissat naalakkersuisunit mi-
sissomeqassasut, taamaalil-
lunilu ilaasut nassiussallu a-
taatsimut aaqqiiffiginiame-
qassasut.
Inatsisartunut ilaasortaq
Peter Ostermann, Atassut: -
Qaanaap timmisartuussiffi-
gineqamissaq pinngitsoor-
sinnaanngilaa, mittarfilior-
nerlu inuiaqatigiinnut pi-
ngaaruteqarluinnartussaa-
voq aammalu nunap im-
mikkoortua taanna nunap
sinneranut qaninnerulersit-
sisussaalluni.
Kisianni Tuusi Motzfeldt,
Inuit Ataqatigiit, kalaallit
taamatut aaqqiinissaannut i-
sumaqataavallaanngilaq: -
Qaanaap mittarfilerneqar-
nissaa qallunaat naalagaaffi-
ata aningaasaliiffigisa-ria-
qaraluarpaa.
Tamatumunnga Jonathan
Motzfeldt, Siumut, isuma-
qataavoq: - Qaqortumi Qaa-
naantilu mittarfiliassat ka-
putartuutissanngilagut. Qa-
qortoq mittarfiliortitemerup
immikkoortuata aappaanut
ilaavoq, Qaanaarlu qallu-
naat/amerikarmiut ajomar-
torsiutissaraat.
Qaanaaq skal også
have landingsbane
NUUK(KK) - Nu skal Qaa-
naaq have sin landingsbane.
Det sagde landsstyremed-
lemmet for trafik Peter Grøn-
vold Samuelsen, Siumut, da
Landstinget mandag den 14.
oktober drøftede 2. etape al'
de regionale landingsbaner.
Godt nok er Qaanaaq ikke
med i denne plan, men Grøn-
lands nordligste kommune
slås med sine helt egne pro-
blemer omkring beflyvnin-
gen af Thule Air Base.
Peter Grønvold Samuel-
sen lover, at landsstyret vil
belyse mulighederne for at
etablere en bane i Avanersu-
aq, så problemerne omkring
såvel passager som gods
kan løses en gang for alle.
Landstingsmedlem Peter
Ostermann, Atassut: - Qaa-
naaq er total afhængig af
flytrafik, og en bane vil
knytte regionen tættere til
resten af landet.
Til genælg var Tuusi
Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit,
ikke meget for en grønlandsk
løsning: - Den danske rege-
ring bør finansiere en lan-
dingsbane i Qaanaaq.
Det synspunkt var Jona-
than Motzfeldt, Siumut,
enig i: - Vi skal ikke blande
landingsbanerne i Qaqor-
toq og Qaanaaq sammen.
Qaqortoq er en del af 2. eta-
pe af de regionale landings-
baner, mens Qaanaaq er et
dansk/amerikansk problem.
Qaqortoq snydt for sin lufthavn
Kun Inuit Ataqatigiit vil give Sydgrønland fuld kompensation i form af andre anlægsopgaver