Atuagagdliutit - 17.10.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 81 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
»Uulmerniiut«
ukiut 30-inngorpaat
Kalaallit suliniuteqarfigisaannik børnehjemmiliat
siullersaat nalliuttorsiorpoq
Ukiut 30-it matuma siorna børnehjemmi »Uulinermiut« ammarneqarmat allamik
børnehjemmeqareerpoq, taamanili børnehjemmioreersoq meeqqanik
pingasuleereersimasuinnarnik ineqartitsisarpoq.
Da Børnehjemmet »Uulinermiut« blev oprettet for 30 år siden, var der et børnehjem i
forvejen, men det eksisterende børnehjem var kun normeret til børn over tre år.
»Uulinermiut«
runder de 30 år
Første børnehjem, der blev bygget på grønlandsk
initiativ, holder jubilæum
NUUK(KKL) - Nuummi bør-
nehjemmi »Uulinermiut« ok-
toberip 15-iani ukiut 30-in-
ngorlugit nalliuttorsiorpoq,
ullorlu malunnartinniarlugu
qaasaasoqarpoq.
Uulinermi børnehjemmi
kommunip ingerlataatut aallar-
tittoq aallaqqaammut meeq-
qanut aqqaneq marlunnut inis-
saqartitsiviuvoq, taamani kom-
munip paaqqutarinninnermut
ataatsimiititaliaata meeqqat
angerlarsimaffimminit arlaan-
nik peqquteqarlutik aserortunit
qimaguttariaqalersut inissinni-
ameqartamerinik ajomartorsi-
utai alliartuinnarmata pilersin-
neqarluni.
- Ane Holm, taamani Nuup
Kommuneani paaqqutarin-
ninnermi ataatsimiititaliap si-
ulittaasorisaa bømehjemmip
pilersinniarneqarnerani qa-
susuilluni akersuuttuarpoq,
Anna Hansen, ukiuni 28-ini
bømehjemmimi forstanderiu-
sinnarluni ukiut marlussuit
matuma siorna pensionertoq
oqarpoq.
- Taamani Nuummi alla-
mik børnehjemmeqareerpoq,
tassa Røde Kors Børnehjem-
mi, taannalu meeqqanut pi-
ngasunik ukioqalereersima-
suinnamut atorneqarpoq. Ta-
manna akimmiffiusarpoq,
meeqqallu pingasut inorlugit
ukiullit anaanartik napparsi-
malersimappat imaluunniit
angajoqqaat arlaannik peqqu-
teqarlutik meeqqaminnik uki-
ukitsunik paaqqinnissinnaa-
junnaaraata napparsimavitoq-
qamut inissinneqartarput.
Ane Holm Dansk Kvinde-
samfund-ip Kalaallit Nunaan-
nut ataatsimiititaliaanut, Dansk
Røde Kors-imut aammalu
Nuup illoqarfittut ikinngutaa-
nut Lyngby-Tårbæk-imut
kommunimi bømehjemmilior-
nissamut pisariaqartitaminik
ikioqqulluni saaffiginnippoq.
Kalaallit Nunaanni kom-
munit bømehjemmiutaasa s-i-
ullersaat 15. oktober 1966-
imi ammarneqarmat inuit un-
tritillit najuupput.
Maligassiuilluarpoq
Ukiut 30-it matuma siorna
kommunit bømehjemmiutaa-
sa siullersaat ammanemeqar-
toq, Nuummi kommunalbe-
styrelsip kommuninut allanut
maligassaalluartutut isigaat.
Taamani kommunalbesty-
relsimi siulittaasuusoq, Ras-
mus Berthelsen angerlarsi-
maffiup ammarneqarnerani
oqalugiamermini ilaatigut o-
qarpoq ukiunut ineriartorfiu-
sunut ulloq malunnaatilik nal-
lertoq, taannalu kommunip
kisimiilluni isumagisimagaa.
Namminersornerulerneq
eqqunneqarmat bømehjemmi
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit tiguneqarpoq, ullu-
mikkullu meeqqanut inuusut-
tunullu 14-inut inissaqartitsi-
viulluni.
NUUK(KKL) - Børnehjem-
met »Uulinermiut« i Nuuk
fejrede sit 30-års jubilæum
15. oktober og markerede
dagen med et åbent-hus-
arrangement.
Børnehjemmet på Uulineq-
vej, der oprindelig var en
kommunal institution var i
starten normeret til 12 børn
og blev oprettet, fordi kom-
munens daværende forsorgs-
udvalg stod med et voksende
problem med at få anbragt
bøm, hvis hjem af den ene
eller anden grund var blevet
opløst.
- Ane Holm, der var for-
mand for forsorgsudvalget i
Nuup Kommunea, har været
en utrættelig forkæmper for,
at børnehjemmet blev en rea-
litet, fortæller Anna Hansen,
der har været forstander for
hjemmet i 28 år og som gik på
pension for et par år siden.
- Dengang var der i forve-
jen et børnehjem i Nuuk,
nemlig Røde Kors Børne-
hjem, men hjemmet var kun
normeret til børn over tre år.
Det var et problem dengang,
hvor bøm under tre år måtte
bo på det gamle sygehus, hvis
moderen blev syg, eller når
andre forhold forhindrede
forældre i at passe deres min-
dreårige bøm.
Ane Holm henvendte sig til
Dansk Kvindesamfunds
Grønlandsudvalg, Dansk Rø-
de Kors og til Nuuks ven-
skabsby Lyngby-Tårbæk for
at få den fornødne hjælp til
etableringen af et kommunalt
børnehjem.
Det første kommunale bør-
nehjem i Grønland blev åbnet
15. oktober 1966 i overværel-
se af ethundrede mennesker.
Godt eksempel
Oprettelsen af det første kom-
munale børnehjem for 30 år
siden, blev af kommunal-
bestyrelsen i Nuuk anset som
et eksempel for andre kom-
muner.
Daværende kommunalbe-
styrelsesformand Rasmus
Berthelsen sagde blandt andet
i sin tale ved åbningen af
hjemmet, at nu var en ny
mærkedag føjet ind i disse
udbygningens år, og alene
ved kommunal foranstalt-
ning.
Børnehjemmet, der efter
hjemmestyrets indførelse
blev overtaget af Grønlands
Hjemmestyre, er i dag norme-
ret til 14 bøm og unge.
- Ane Holm, taamani Nuup Kommuneani paaqqutarinnin-
nermi ataatsimiititaliap siulittaasorisaa bømehjemmip
pilersinniarneqarnerani qasusuilluni akersuuttuarpoq, Anna
Hansen, ukiuni 28-ini bømehjemmimi forstanderiusimasoq
oqarpoq.
- Ane Holm, der var formand for forsorgsudvalget i Nuup
Kommunea, har været den mest utrættelige forkæmper for at
børnehjemmet blev en realitet, fortæller Anna Hansen, der
har været forstander for børnehjemmet i 28 år.
Anaana kigutikka salitsigit
»Anaana - kigutikka salitsigit! «-mik qulequtserlugu oqallisissiaq, kigutit
nakorsaasa pisortaannit Frank Senderovitz-imit allagaq
Allaaserisap qulequtaa kaam-
mattuutaavoq, qinnunertu-
ngajak nipeqarluni. Takor-
loor-neqassaaq meerarpassuit
ullut tamaasa siunissami a-
naanaq ataatarluunniit ima pi-
umasaqarfigalugit saaffigisar-
nissaat: »Kigutikka salitsi-
git!«.
Sooq maanna eqqartome-
qassava, taamatut aperisoqas-
sagunarpoq. Sooq meeqqat a-
ngajoqqaatik taamak eqqu-
miitsigisumik piumasaqarfi-
gissavaat?
Angajoqqaalli ilaannut piu-
masaqarfigineqamissaq pisa-
riaqanngilaq. Qujanartumik
angajoqqaarpassuaqarpoq
meeqqamik kigutaasa pitsaa-
nissaannut akisussaanermin-
nik ilisimannilluartunik.
Ilisimalluinnarpaat meeq-
qat pitsaasunik kiguteqarlutik
inunngortartut. Paasilluartar-
paallu meeqqat kigutaasa pit-
saaginnamissaannut ilunger-
suuteqartussaallutik.
llinniarsimavaat meeqqat
mikisut kigutaat ajortipallas-
sinnaasut ullut tamaasa salit-
tanngikkaanni, amerlanerillu
tusarsimavaat kigutit salinnis-
saat aallaqqaammulli ilikkar-
lugit ileqqorinnaleraanni, i-
nuuneq tamaat pigiinnamis-
saannut periarfissarissaarne-
russasut, kiisalu meeqqat aat-
saat allilaareerlutik, amerlasut
qulit missaanni ukioqalemer-
minni, ima peroreersimatigi-
sartut namminneerlutik kiguti-
tik saligaatsillualersinnaagaat.
APORFIUVORLI, Kalaallit
Nunaanni meeqqat amerlaqi-
sut kigutiluttorujussuummata.
Meeqqat pingasunik ukiullit
affaat sinningaatsiarlugit ki-
gutaat putoqartarput, amerla-
suut ima ingasatsigisarlutik
sivisuumik naallioreeqalutik
kigutit nakorsaaliartareerlutik
kiguterpassuarminnik annaa-
saqartarlutik.
PISSUTS1T qanorluunniit isi-
gerusukkaluarutsigit tamanna
ataasiinnarmik peqquteqar-
poq. Kigutit tamakku puttuk-
kaangamik putoqamatillu sa-
ligaatsuusarput. Taamaam-
mat sumiginnameqarsimasar-
put.
Kalaallit Nunaanni meeq-
qat ataatsimut isigalugit nuan-
narineqarluarput, angajoq-
qaallu meeqqamik kigutaan-
nik isumaginnittannginnerat
ajorniarnertut isigineqarsin-
naanngilaq. Allanik peqqute-
qarsimassapput. Tamatumun-
nga peqqutiginiagarpassuit
tusarnikuuakka. Oqartoqar-
tarpoq inersimasut amerla-
suut kigutinik taakkulu pas-
sunnissaannik ilisimasakit-
suusartut, namminneq meeq-
qamillu kigutaannik pitsaasu-
mik saligaatsuutitsinissanut
paasisimasakitsuusarlutik.
Oqartoqartarportaarlu a-
merlanerit tusartuaannaraat,
paasitinneqamermilli iliuuse-
qamissamut ungasissorujus-
suusarpoq. Kingulleq ilu-
moorluinnarpoq, aammalumi
inuunitsinni pissuserpassuar-
ni taamaattoqartartoq ilisi-
malluarparput.
Amerlaqisuttaaq oqartarput
artorsaateqarlutik atugarlior-
nermik qitomamik kigutaasa
isumaginissaannut nukissa-
qamatik.
Tamanna arlalitsigut isum-
merfigineqarsinnaavoq. Ilu-
moorpormi inuiaqatigiinni
amerlaqisut ilungersuuteqar-
mata, kigutillu nukissaqarfi-
gineqannginnerat paasissallu-
gu orniginarsisarpoq. Erseq-
qissumik oqarpunga paasisal-
lugu orniginarsisartoq, illua-
tungaanulli saatsinneqarsin-
naavoq isummerlunilu ajor-
nartorsiuterpassuaqaraanni,
isumarlu malillugu immut qi-
tomanullu pitsaasumik atu-
gaqartitsisinnaanngikkaanni,
immikkut pingaaruteqalis-
saaq eqqarsaatigissallugu ani-
ngaasartuutaasussaanngitsut
sorpassuusinnaasut, piffissa-
torfiuallaanngitsumillu iliu-
useqartoqarsinnaasoq pingaa-
ruteqartunik pitsaasunillu
kinguneqartunik, soorlu kigu-
tit eqqarsaatigalugit taamaat-
toqarsinnaasoq. Imaalitsiaan-
naq piumallerlutillu qitomatit
nutaarsuamik kusanaffaarin-
nillu atisanik tunisinnaanngi-
latit imaluunniit akisoorsuar-
mik qarasaasiarsillugit, aker-
lianilli kiguteqartissinnaavatit
kusanartunik, pitsaasunik a-
torluarsinnaasunillu - ilunger-
suutiginngikkaluarlugu.
KALAALLIT Nunaanni ki-
gutigissaaneq nalinginnaasu-
ASS./ FOTO: AG