Atuagagdliutit - 17.10.1996, Blaðsíða 4

4
Nr. 81 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Qaqortormmt mittarfissap
taamaatinneranut pakatseqaat
- Mittarfissaraluaq talittarfimmik taarserniarnera ajorluinnarpoq,
kommunalbestyrelsip misilittagartortaa Henrik Lund oqarpoq
NUUK(KK) - Nalitsinni sa-
naartomersuit annersaanni ar-
fineq marlunnik mittarfiliorti-
temissami Qaqortup kisimiil-
luni mininneqamera Qaqortu-
mi pakatsissutigineqaannar-
nani tupassutigineqaqaaq.
Kommunalpolitiker misigi-
sartooq Henrik Lund-ip nar-
rutsalluni oqaaseqarfigaa Ina-
tsisartut ataasinngomermi 14.
oktober aalajangemerat Qa-
qortumi mittarfiliomissaralu-
aq taamaatinnarlugu, mittar-
filiortiternissat immikkoortui-
sa aappaanni Upemavik aam-
ma Paamiullu kisimik mittar-
filiomeqassallutik.
- Inuussutissarsiornermut,
angallannermut pilersuiner-
mullu naalakkersuisup Peter
Grønvold Samuelsen-ip Ka-
laallit Nunaanni sanaartomis-
sanut pilersaarusioriaasiata
nassatarissavaa kommunik-
kaartuni pilersaarusiortamerit
tamakkerlutik pisariaarunnis-
saat, Henrik Lund oqarpoq.
Ukiorpaalunngulersuni
Qaqortumi ineriartortitsinis-
satsinnut mittarfiliortitemissat
immikkoortuisa aappaanni i-
lanngunneqamissarput aallaa-
vigisimavarput, mittarfiullu u-
kioq 2001-imi atulemissaa. Pi-
lersaarutigut aserorluinnarput,
assigiinnarpaalu kommunimi
pilersaarusiornerit tamaasa
naalakkersuisut ingerlatiliin-
narunikku, soorlu Grønlands-
styrelseqarallarmat taamaat-
toqartartoq.

KNI Pisiffik a/s
pissarsiorpoq
Pisiniarfimmi
naalakkatut
atorfininniamik,
allaffissornermi
pisortamik
iffiortumillu
Pisiniarfimmi naalakkatut
atorfininniaq
Kujataani immikkoortortaqarfitsinnut KNI Pisiffik pissarsiorpoq pisiniarfimmi
naalakkatut atorfininniamik sulissutigisassanik aallarniisinnaassuseqarluartu-
mik, sinerissami nioqqutissaarniarfiit annersaat ineriartortitseqataaffigissallu-
gu peqataarusuttumik.
Pisiniarfiup naalagaatut ukiuni arlalinni misilittagaqartuuvutit, sulisullu aqut-
sinissamut sungiussisimasuullutit. Pisiniarfimmi naalakkatut atorfininniatut
tuniniaanermi, pisinianillu sullissinermi malunnaatilimmik sulisinnaassuseqas-
saatit. Sulisut 20-50 akornanniittut aallartitsissarneq pissutigisatit oqaatigalu-
git nassuiarsinnaallugit, sulisunullu qiimmannartumik isumassarsititsisinnaas-
sallutit, taamatuttaaq pisiniarfiit annerit sinerissamiittut arfinillit arfineq-pi-
ngasullu akornanniittut arlaat aqussinnaanissaanut sapissanak. Nammineer-
sinnaanerpit ilagissavaa, akit kisiisa pinnagit piviusumik anguniakkat kiisalu
niiverniutigalugit saqqummiussat nalunngissagitit. Angalangaatsiartarnissaat
naatsorsuutigissavat.
Allaffissornermi pisortaq
KNI Pisiffik a/s Nuummi pisiniarfimmut allaffisomermi pisortassamik pissarsi-
orpoq. Allaffissornermi pisortatut akisussaaffigissavatit allaffissomikkut sulisu-
nut tunngassuteqarsinnaasut pisiniarfitsinni Nuummiittuni siuariartortinnis-
saat. Siornatigut atorfeqareersimanerit tunngavigalugu tuniniaanermik sungi-
ussisimasuuvutit kiisalu naatsorsuuserinermik ilinniartitsisinnaanermillu tu-
nuliaqutaqarlutit.
Iffiortoq - bagersvend
KNI Pisiffik Nuummi iffiorfimmut atorfinitsitsiniarpoq aallamiisinnaassuseqar-
tumik iffiortutullu ilinniarsimasumik. Ilinniarsimasannut iffiugassanut assigiin-
ngitsvmut pikkorissuseqarputit, atorfimmullu assingusumi sulisunut aqutsiner-
mi sungiussisimasuullutit.
Atorfinnut qulaani taaneqartunut makku atuupput, inuttut atorfimmi ulapaar-
fiusumi sungiussisiomasuusutit atorfimmullu tunngatillugu unammillersinnaa-
neq sapissanagu. Uagut akissavatsigit, illit inuttut ilinniarsimasannullu misi-
littagaqarusussutsit naapertorlugu aningaasarsiaqartinneqamissat.
Atorfiit qulaani taaneqartut arlaat ilinnut
tulluartuuppat, taava misilittagaqarusukku-
it qinnuteqaatit kingusinnerpaamik oktobe-
rip 31-at 1996 uunga nassiuguk:
KNI Pisiffik a/s
Sulisoqarnermut immikkoortoqarfik
Postboks 1009.3911 Sisimiut
Att.: Personalechef Klaus Snedvig .. ■ KNI Detail A/S

Fsiffik
Oqaatsit sakkortuut.
Uukapaatitsineq
Mittarfiliomissamut 166 mil-
lioner kroneqartussaagalua-
mut taarsiullugu Qaqortumi
inissialiortiternerit amerlin-
eqamissaat containerersortu-
nullu talissarfiliomissaq ili-
masaamtigineqarput.
AG: - Taarsiutassat naleq-
qutinnginnamik?
Henrik Lund: - Naagga, oqa-
luttualiamut eqqaanameruvoq
»Ataatap iliomeri tamatigut
eqqortuupput«. Naalakkersui-
sut taarsiiniamermikkut aala-
jangikkatik akerlilerlugit iliu-
lerput. Namminersomemllutik
oqartussat umiarsuaatileqatii-
anni Royal Arctic Line-imi
containerersomeq tamakker-
lugu Nuummi talittarfimmik
millionerpassuamik akilimmik
sanatitsinermik aallaaveqar-
poq. Maannali naalakkersuisut
namminneq pilersaamtitik a-
jortisarnialerpaat illoqarfinni
allani containerersortunut talit-
tarfiliomiamikkut, sutigullu si-
latusaamemnersoq uagut Qa-
qortumi takujuminaatsipparput.
- Soorunami Qaqortumi,
Kujataani angallannikkut qiti-
usumi, pitsaasumik talittarfe-
qamsuppugut, Henrik Lund
erseqqissaavoq, taamatulli
taarsiiniarnikkut sipaarutaa-
sinnaasut takujuminaatsip-
pagut. Containerersortunut ta-
littarfik akisussaqaaq, imaas-
sinnaavoq mittarfiliassaralu-
up 166 millioner kroneqartus-
saagaluap akeqatigissavaa.
Taava sutigut sipaaruteqarto-
qassava?
- Mittarfissaraluaq talittar-
fimmik taarsemeratigut land-
skarsi sipaarutissaqanngilaq,
taamaattumik taamatut uuka-
paatitsiniameq Qaqortumi a-
kuerisinnaanngilarput, Hen-
rik Lund oqarpoq.
Nammaqatigee-
rusunnginneq
AG: - Sooruna Qaqortumik
mittaifiliomissaq pingaarute-
qaqaa?
Henrik Lund: - Nunap im-
mikkoortuini Kujataa kisimi
illoqarfiit eqqaanni mittarfili-
orfigineqassanngilaq. Kuja-
taani illoqarfiit pingasut Nar-
saq, Qaqortoq aamma Nanor-
talik pitsaasumik imminnut
attaveqaqatigiinniarnerat pi-
viusunngussanngilaq, mittar-
figiniagarput inuit eqiteruffii-
nut taamaku ungasitsigisumik
inissisimatillugu, soorlu Nar-
sarsuaq taamaattoq.
AG: - Taamaakkaluartoq
kommuneqarfiit Qaqortup eq-
qaamiui Qaqortumi mittarfil-
iortoqartussaannginnera a-
juusaarutiginngilaat?
Henrik Lund: - Aap, ajora-
luartumik. Kujataani kommu-
neqarfiit suleqatigiinnerat i-
nuusunnemik kommunalpoli-
tikeritaartorneq ilutigalugu
isasoorluinnarsimavoq.
- Ajuusaamarpoq, Kujataa-
nimi immitsinnut ungasin-
nginnatta suleqatigiinnissar-
pul periarfissagissaaralua-
qaaq, suleqatigiinnissamulli
periarfissat tamakku atorluar-
neqanngillat. Qaqortumi mit-
tarfiliomissaq assersuutit ila-
gaat, Qaqortumilu kulturip il-
lua ataatsimut iluaqutissanik
atorluaanissaraluamut maan-
gaannartitsinermut assersuu-
tinut ilaavoq.
AG: - Taavami?
Henrik Lund: - Inatsisartu-
ni partiit tamaasa qinnuigem-
suppakka piviusunik aallus-
seqqullugit, siunissarlu eqqar-
saatigeqqullugu, pereersima-
sut kingunipilui uummaris-
sarnagit. Kujataa taamatut
isummersortamemut pilliuti-
gineqassanngilaq. Maanna
katataalluta kingulemnneqa-
reeipugut.
Qaqortoq er dybt skuffet
over nej til landingsbane
- Et rigtigt dårligt bytte at skifte landingsbanen ud med en
atlantkaj, siger kommunalbestyrelsens nestor Henrik Lund
NUUK(KK) - At Qaqortoq
som den eneste af de syv
byer, der er omfattet af ȁr-
hundredes anlægsopgave«,
bliver snydt for sin landings-
bane, har ikke alene skabt
skuffelse, men også chock i
Qaqortoq.
Det siger den garvede kom-
munalpolitiker Henrik Lund
som en syrlig kommentar til
Landstingets beslutning man-
dag den 14. oktober om at
droppe Qaqortoq i 2. etape af
de regionale landinsbaner, som
herefter kun kommer til at
omfatte Upemavik og Paamiut.
- Den måde, hvorpå lands-
styremedlem for erhverv, tra-
fik og forsyning Peter Grøn-
vold Samuelsen planlægger
infrastrukturen i Grønland,
betyder i virkeligheden, at al
kommunal planlæg bliver
overflødig, siger Henrik Lund.
- Vi har i Qaqortoq i flere år
baseret hele vor udvikling på
den forudsætning, at vi var
med i 2. etape af de regionale
landingsbaner, og at vi ville
kunne åbne en landingsbane i
år 2001. Nu ligger hele vor
planlægning i ruiner, og så kan
landsstyret lige så godt overta-
ge hele den kommunale plan-
lægning, som det også skete i
Grønlandsstyrelsens tid.
Stærke ord i oktober.
En narresut
Til gengæld for en landings-
bane til 166 millioner kroner
er Qaqortoq stillet et øget bo-
ligbyggeri og etableringen af
en atlantkaj til containertra-
fikken i udsigt.
AG: - Er det ikke et rimeligt
bytte?
Henrik Lund: - Nej, det
minder mest om eventyret om
»Hvad fatter gør, er altid det
rigtige«. Landsstyret er i den-
ne byttehandel i direkte strid
med sine egne beslutninger.
Hele containeriseringen hos
hjemmestyrets eget rederi
Royal Arctic Line er bygget
op omkring en enkelt contai-
nerhavn i Nuuk, som allerede
er anlagt for mange millioner
kroner. Nu vil landsstyret ud-
hule sine egne planer ved at
anlægge containerhavne i
andre byer, og det har vi i Qa-
qortoq ærlig talt lidt svært at
se fornuften i.
- Selvfølgelig vil vi gerne
have gode havnefaciliteter i
Qaqortoq, Sydgrønlands trafi-
kale knudepunkt, understreger
Henrik Lund, men vi har svært
ved at se nogen besparelse i
dette bytte. En atlantkaj til
containertrafikken vil koste
mange penge, ja måske bliver
den lige så dyr som de 166
millioner kroner, som landing-
banen ville have kostet. Og
hvad er der så vundet derved?
- Landskassen sparer ingen
penge ved at bytte en lan-
dingsbane med et atlantkaj, så
den narresut hopper vi i
Qaqortoq ikke på, siger Hen-
rik Lund.
Manglende solidarit
AG: - Hvorfor er det så vig-
tigt med en landingsbane i
Henrik Lund: - Sydgrøn-
land bliver den eneste region,
som ingen lufthavn får i
nærheden af et bysamfund.
En sund kommunikation mel-
lem de tre sydgrønlandske
byer Narsaq, Qaqortoq og
Nanortalik bliver aldrig en
realitet, så længe vor såkaldte
lufthavn ligger så langt væk
fra regionens tættestbefolke-
de områder, som det er tilfæl-
det med Narsarsuaq.
AG: - Alligevel græder Qa-
qortoqs nabokommuner tørre
tårer over beslutningen om at
droppe landingsbanen i Qa-
qortoq?
Henrik Lund: - Ja, des-
værre. Det fælleskommunale
sammenhold i Sydgrønland er
faldet fra hinanden i takt med
en ny generation af kommu-
nalpolitikere.
- Det er sørgeligt, fordi vi
netop i Sydgrønland har alle
muligheder for at nå hinanden
indenfor korte afstande, men
disse samarbejdsmuligheder
bliver ikke udnyttet. Lan-
dingsbanen i Qaqortoq er et
eksempel, kulturhuset i Qa-
qortoq er et andet tilfælde af
spildte chancer til fælles gavn.
AG: - Hva’ nu?
Henrik Lund: - Jeg vil ger-
ne rette en appel til samtlige
partier i Landstinget om at
holde sig til realiteterne og
tænke på fremtiden i stedet
for at dyrke produkter af for-
tiden. Sydgrønland skal ikke
være offer for denne hold-
ning. Vi sakker allerede
agterud.