Atuagagdliutit - 17.10.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 81 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Nunarput namminerisaminik isiginnaartitsivittaalerpoq
Silamiukkut kulturip illussaanut Katuamut nuukkallassapput
NUUK(KK) - Kulturi akeqar-
p°q.
Tamanna kultureqamermut
naalakkersuisup Konrad
Steenholdt-ip nassuerutigaa.
- Nuummi kulturip illorsu-
assaata Katuap sananeqamis-
saa naammanngilaq. Matu-
manissaaq isiginnaartitsisar-
tut ilinniartitsinermut isigin-
naartullu isiginnaakkaminnik
misigisaqarluamissaannut a-
vatangiisaat pitsanngorsarta-
riaqarpagut, Konrad Steen-
holdt oqarpoq. Taamaammat
Kalaallit Nunaata nammineri-
saminik isiginnaartitsisarfis-
saanik pilersitsisariaqarpugut.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taq neriorsuivoq 1997-imi
upernaakkut ataatsimiinnis-
samut isiginnaartitsisarfim-
mut aningaasaliissutissatut si-
unnersuummik piareersima-
titsiumalluni.
Ataasinngomermi oktobe-
rip 14-iani inatsisartut nunat-
sinni isiginnaartitsisameq pil-
lugu nassuiaat, suleqatigiisi-
tap Silamiukkunnit isigin-
naartitsisartullu peqatigiiffi-
annit ilaasortaaffigineqartup
suliaa oqallisigimmassuk taa-
matut neriorsuuteqarpoq.
Suleqatigiissitap innersuus-
sutigaa isiginnaartitsisameq
Kalaallit Nunaanni tamani a-
tuuttussamik inatsisiliuunne-
qassasoq.
Isiginnaartitsisarfik
Suleqatigiissitap oqameratut
inatsit Nuummi nunatta isi-
ginnaartitsisarfissaanik, Katu-
amut atasussamik sananis-
samut periarfissiisussaasoq,
kisiannili taassuma akuttun-
ngitsumik sineriak tamakker-
lugu angalanissamut pisus-
saaffeqassasoq. Isiginnaartit-
sisarfik ukiut tallimakkaarlugit
pisortamik, isiginnaartitsisar-
tunik pingasunik aqutsisus-
samillu atorfmitsitsisassaaq.
Isiginnaartitsisarfimmi isi-
ginnaartitsisamerit saniatigut
isiginnaartitsisartutut ilinniar-
fimmik sanasoqassaaq, ilinni-
arfillu taanna ukiut allortarlu-
git pingasukkaarlugilluunniit
ilinniartussaminik tigusisas-
saaq. Ilinniartut ilinniagassat
nalinginnaasut ilinniarfinni
allani ilinniartassavaat, ukiu-
nilu sisamani ilinniartitaane-
mp affaa nunami allami i-
ngerlanneqartassaaq. Paarlat-
tuanik Nuummi ilinniarfik
nunani issittuni allani isigin-
naartitsisutut ilinniartunik ti-
kisitsisassaaq.
Ilinniartitaanerilli allat
aamma inissinneqartussaap-
put. Suleqatigiissitaq siunner-
suuteqarpoq kulturimut tun-
ngasunik suliaqartut ukiut af-
fakkaarlugit pikkorissartin-
neqartalissasut - immaqa niu-
ernermik ilinniarfinni - pikko-
rissamerillu taakku isiginna-
artitsisartut allanilluunniit su-
liaqartut kulturimut tunngatil-
lugu aallartitsiniartut aaqqis-
suisuusussallu ingerlaqqiffis-
satut periarfissarissagaat.
Isiginnaartitsisarfissaq pi-
viusunngussappat isiginnaar-
titsisartut Silamiut ikaarsaari-
amissaannut aaqqissuussivi-
gineqassapput, Silamiut pi-
sortaat isiginnaartitsisartuilu
isiginnaartitsisarfimmi atorfi-
nissappata atorfinissanngip-
pataluunniit.
Ataasinngormat partiit ta-
marmik erseqqissarpaat ka-
laallit kulturiata isiginnaar-
titsineq aqqutigalugu ingerla-
teqqinneqartarnissaata pi-
ngaamteqassusia, partiillu ta-
marmik Konrad Steenholdt
neriorsorpaat nunatta isigin-
naartitsisarfissaa aamma isi-
ginnaartitsisarnermut inatsit
pillugu 1997-imi upernaakkut
siunnersuuteqamerani taper-
sersommaarlugu.
Silamiut Katuamut
Isiginnaartitsisartut Silamiut
pisortaat Simon Løvstrøm
AG-mut oqarpoq Silamiut
oktoberip naanerani Katuami
allaffeqarfissaminnut sungi-
usartarfissaminnullu nutser-
tussaasut.
Silamiut Nuussuarmi Illor-
put kiilerianni init atukkatik
tigummiinnassavaat.
AG: - Silamiut nunatta isi-
ginnaartitsisarfissaanni sule-
qataanissartik naatsorsuuti-
gaat?
Simon Løvstrøm: - Sooq
nunatta isiginnaartitsisarfit-
taassaanni suleqataassanngin-
nerluta takusinnaanngilara.
Silamiut ukiut ingerlanerini
Kalaallit Nunaanni isigin-
naartitsisartunut ilinniarsima-
sunut tamanut attaveqartuar-
poq, aningaasanullu inatsim-
mi 783.000 kroninik illuartit-
sivigineqarpugut, taamatullu
kalaallit isiginnaartitsisutut
teknikeritullu ilinniartitaane-
rat tigusimavagut. Linda Pe-
trussen qanittumi isiginnaar-
titsisartutut ilinniartunngor-
poq, kiisalu Leif Emmanuel-
sen teknikeritut ilinnialerut-
torluni.
Ulapeqaat
AG: - Silamiut sunik takutit-
aqarsinnaappat?
Simon Løvstrøm: - Isigin-
naartitsisartuuvugut suliniu-
tissanik uj ariersut, taamaam-
mat Kalaallit Nunaanni ava-
taanilu periarfissagut atorlu-
artarpagut. Ukiut ingerlaneri-
ni isiginnaartitsisartorpaaluit
kalaallit ilinniarsimapput,
ilaatigut Fjaltring-imi imaa-
tigullu Nuummi Silamiuni.
- Ilinniartitaaneq taanna
nunani tamani atorsinnaavoq,
isiginnaartitsisartuilu nunani
issittuni avannarlemilu anga-
lasarput. Isiginnaartitsisartut
ataasiakkaat Danmarkimi na-
jugaqarput, amerlanersaasali
sulinerminni Kalaallit Nunaat
aallaavigaat. Isiginnaartitsi-
sartut kalaallit amerlaqisunit
aggersaqquneqartuarput, taa-
maammallu suliassaaleqina-
tik.
AG: - Maannakkummi Sila-
miukkut sulerippat?
Simon Løvstrøm: - Isigin-
naartitsisartut Agga Olsen
aamma Rassi Thygesen Fre-
derik Nielsen-ip isiginnaartit-
sissusiaa »Amajaraq«, inuu-
suttunit isiginnaartitsissuti-
gineqartussaq ilitsersuisuuf-
figaat, taannalu Katuap febru-
arip 15-iani pisortatigoortu-
mik ammaneqamerani aqa-
gukkut isiginnaartitsissutigi-
neqartussaavoq. Isiginnaartit-
sissusiami inuusuttut Nuum-
LANDSTINGET
meersut 16-it isiginnaartitse-
qataasussaapput, massakku-
mullu inuusuttut arfineq pi-
ngasut-qulingiluat isiginnaar-
titseqataarusuttut attaveqar-
figaagut. Isiginnaartitseqqaar-
nermi erinarsukkat CD-n-
ngorlugit saqqummersinne-
qassapput.
- Uanga Indra Lorentzen
peqatigalugu isiginnaagassiaq
»Arsamerit« ilitsersuisuuffi-
gaara, taannalu H. C. Peter-
sen-ip isumassarsinera aallaa-
vigalugu suliarineqartussaa-
voq. Isiginnaagassiami isigin-
naartitsisartut tallimat isigin-
naartitsissaapput, taannattaar-
lu Katuap atoqqaarfissiome-
qamerani takutinneqaqqaas-
saaq.
- Kingusinnerusukkut eri-
narsomertalimmik isiginnaa-
gassiaq Hans Hansen-ip erin-
niugaa aamma Villads Villad-
sen-ip taalliugaa aallaavigalu-
gu suliaq takutinneqassaaq.
- Pingaartorsiutiginngikka-
luarlugu oqaatigisinnaavara
Silamiut ulapeqimmata, min-
nerunngitsumik isiginnaartit-
sisartorpassuatta Kalaallit
Nunaata avataani angalanerat,
taamatullu filmiliortartut Ka-
laallit Nunaannut filmilioriar-
lutik tikittamerat eqqarsaati-
gissagaanni, Simon Løvstrøm
oqarpoq.
Grønland får et nationalteater
Foreløbigt flytter Silamiut ind i kulturhuset Katuaq
NUUK(KK) - Kultur koster
penge.
Det erkender landsstyre-
medlemmet for kulturen Kon-
rad Steenholdt.
- Det er ikke nok at bygge
kulturhuset Katuaq i Nuuk.
Vi skal også udfylde rammer-
ne, så skuespillerne får lov at
arbejde med deres uddannel-
se, og publikum får nogle go-
de teateroplevelser, siger
Konrad Steenholdt. Derfor
skal vi etablere Grønlands
Nationalteater.
Landsstyremedlemmet lo-
ver at have konkrete forslag
om bevillingerne til et natio-
nalteater klar til forårssamlin-
gen 1997.
Løftet kom mandag den 14.
oktober, da Landstinget drøf-
tede en redegørelse om teater-
livet fremtid i Grønland, som
en arbejdsgruppe med repræ-
sentanter for blandt andet
Silamiut og skuespillernes
forbund har udarbejdet.
Arbejdsgruppen anbefaler,
at der bliver udarbejdet en
teaterlov, som omfatter hele
teaterområdet i Grønland.
National teater
Loven skal ifølge arbejds-
gruppen åbne mulighed for at
etableres et Grønlands Natio-
nalteater i Nuuk, med tilknyt-
ning til kulturhuset Katuaq,
men med pligt til jævnlige
turneer langs hele kysten. Na-
tionalteatret skal for fem år ad
gangen ansætte en teaterchef
og tre skuespillere samt en
administrator.
Foruden opførelserne på
national teatret skal der etable-
res en skuespillerskole, som
kan optage nye elever hvert
andet eller tredie år. Elever-
nes uddannelse i de almene
fag skal ske på de andre ud-
dannelsesinstitutioner, og
halvdelen af den 4-årige
uddannelse skal ske i et andet
land. Omvendt vil elevskolen
i Nuuk kunne optage skue-
spillerelever fra andre Inuit-
lande.
Men der skal mere uddan-
nelse på plads. Arbejdsgrup-
pen foreslår, at der - måske på
en af handelsskolerne - eta-
bleres et halvårligt kursus for
kulturarbejdere som en mu-
lighed for efteruddannelse af
skuespillere og andre fag-
grupper, som skal være
igangsættere og organisatorer
på det kulturelle område.
Arbejdsgruppen foreslår, at
Silamiut Teatret rykker ind i
kulturhuset Katuaq snarest
muligt, og at de økonomiske
forhold mellem Silamiut og
hjemmestyret bliver reguleret
af en rammeaftale.
Hvis nationalteatret bliver
etableret, skal der laves en
overgangsordning med Sila-
miut Teatret, både hvis Sila-
miuts leder og de tilknyttede
skuespillere bliver ansat på
nationalteatret, og hvis de ik-
ke gør det.
Alle partier i Landstinget
understregede i mandags vig-
tigheden af et grønlandske
teater som formidler af den
grønlandske kultur, og parti-
erne afgav et positivt løfte til
Konrad Steenholdt om at støt-
te hans forslag om et Grøn-
lands Nationalteater og en
teaterlov på forårssamlingen
1997.
Silamiut til Katuaq
Lederen af Silamiut Teatret
Simon Løvstrøm siger til AG,
at Silamiut flytter ind i kultur-
huset Katuaq i slutningen af
oktober, hvor teatret får kon-
tor og øvelokale.
Silamiut vil fortsat beholde
sine nuværende lokaler i kæl-
deren på beboerhuset Illorput
på Nuussuaq.
AG: - Regner Silamiut
Teatret med at blive det nye
Grønlands Nationalteater?
Simon Løvstrøm: - Jeg har
svært ved at se, hvorfor vi
ikke skulle blive det nye na-
tionalteater. Silamiut har gen-
nem årene haft kontakt med
alle uddannede skuespillere i
Grønland, og vi har i dag på
finansloven med 783.000 kro-
ner, lige som vi har påtaget os
uddannelsen af grønlandske
skulespi liere og teatertekni-
kere. Linda Petrussen er net-
op startet som skuespillere-
lev, mens Leif Emmanuelsen
er i fuld gang med en uddan-
nelse som tekniker.
Travlhed
AG: - Hvad kan Silamiut
præstere?
Simon Løvstrøm: - Vi er et
projektorienteret teater, hvis
aktiviteter er et spejl af de
muligheder, så vi udnytter i
Grønland og udenfor vore
grænser. Der er uddannet en
snes grønlandske skuespillere
i årenes løb, dels på Tuukkaq
Teatret i Fjaltring og dels hos
Silamiut Teatret i Nuuk.
- Det er en international ud-
dannelse, og i dag rejser skue-
spillerne i det arktiske område
og i de nordiske lande. Enkel-
te skuespillere har valgt at slå
sig ned i Danmark, men fler-
tallet bruger Grønland som
base for en international kar-
riere. Der bliver kaldt på de
grønlandske skuespillere fra
mange sider, og det er ikke
svært at få arbejde.
AG: - Hvad er Silamiut i
gang med lige nu ?
Simon Løvstrøm: - Skue-
spillerne Agga Olsen og Ras-
si Thygesen er i et ung-
domsprojekt instruktører på
Frederik Nielsens skuespil
»Amajaraq«, det grønlandske
svar på Snehvide, som skal
opføres i kulturhuset Katuaq
dagens efter den officielle åb-
ning den 15. februar. Skue-
spillet bliver opført af 16
unge fra Nuuk, og vi har fore-
løbig kontakt med otte til ni
unge, som har lyst til at være
med. I forbindelse med pre-
mieren bliver sangene fra
skuespillet udsendt på en
CD’er.
- Sammen med Indra Lo-
rentzen skal jeg selv instruere
skuespillet »Arsamerit«, ba-
seret på en idé af H. C. Pe-
tersen. Stykket, som omfatter
fem skuespillere, får også
premiere ved Katuaqs ind-
vielse.
- Senere går vi i gang med
en musical, baseret på Hans
Hansens musik og Villads
Villadsens tekst.
- Jeg synes i al ubeskeden-
hed, at Silamiut teatret har
travlt, ikke mindst når vi tager
i betragtning, at mange af vore
skuespillere er på turne uden-
for Grønlands grænser, lige
som flere og flere filmselska-
ber kommer til Grønland for
at optage deres film heroppe,
siger Simon Løvstrøm.
Eqqumiitsu-
liomerugami?
NUUK(KK) - Kulturi su-
naava?
Apeqqutitsiala, inatsisar-
tunullu ilaasortap Otto
Steenholdt-ip, Atassut, ata-
asinngomermi 14. oktober
taamak aperivoq, Kalaallit
Nunaanni isiginnaartitsisar-
nemp siunissaa pillugu Ina-
tsisartut oqallimmata.
Otto Steenholdt-ip taak-
kartorpaa, Kalaallit Nunaat
erinniarsuamik erinniortar-
tuuteqanngimmat, ilisiman-
ngilaalu, kalaallit isigin-
naartitsisartut nunat allami-
ut isiginnaagassiaannik isi-
ginnaartitsisimanersut.
Shakespear imaluunniit
Holberg kalaallisut isigin-
naartitsissutigalugit.
Otto Steenholdt aperaaq
»Uaajeerneq« ilumut ka-
laallit kulturikkut pigine-
raat, ilisimagaluarlugu ka-
laallit isiginnaartitsisartui-
nit isiginnaartunillu nuan-
narineqartartoq.
- Nalunngilarput kom-
muneqarfiit ilaata meeqqa-
nik ersisaarisartunik taallu-
git illoqarfimminni isigin-
naartitseqqinnissaat iner-
teqqutigilersimagaa. Kii-
narpalerlutik isiginnaartit-
sisunut meeqqat tatamittut
takusarnikuuakka, apereru-
suppungalu, ilumut uagut
kalaallit pigineripput?
Kultureqamermut naa-
lakkersuisup Konrad Steen-
holdt-ip, Atassut, uaajeer-
neq kalaallit pigineraat ilisi-
masaqarfiginiarsarerusun-
ngilaa:
- Tunumi pinnguaataasi-
mavoq, maannalu atome-
qartarluni, ersisaarutituun-
ngitsoq, quiasaarutitulli.
Ska' det være
kunst?
NUUK(KK) - Hvad er kul-
tur?
Det er et godt spørgsmål,
og landstingsmedlem Otto
Steenholdt, Atassut, rejste
spørgsmålet mandag den
14. oktober, da Landstinget
drøftede teaterlivets frem-
tid i Grønland.
Otto Steenholdt hæftede
sig ved, at Grønland ikke
har fostret klassiske kom-
ponister, lige som han hel-
ler ikke var bekendt med, at
grønlandske skuespillere
har opført fremmede landes
skuespil. Ikke noget med
Shakespear eller Holberg
på grønlandsk.
Otto Steenhold spurgte,
om maskespillet »Uaajeer-
neq« i virkeligheden er grøn-
landsk kultur, selv om han
udmærket vidste, at maske-
spillet er populært, både hos
de grønlandske skuespillere
og hos publikum.
- Vi ved, at en enkelt
kommune har forbudt den-
ne form for skuespil, fordi
den skræmmer bøm, sagde
Otto Steenholdt. Jeg har
selv set bøm blive skræmt
af disse maskespillere, og
det får mig til at spørge, om
det virkelig er grønlandsk -
eller hva’.
Landsstyremedlemmet
for kultur Konrad Steen-
holdt, Atassut, ville ikke
gøre sig klog på, hvor grøn-
landsk dette maskespil er:
- Det har været en leg i
Østgrønland, og nu bliver
det brugt, ikke til at skræm-
me, men til at more.