Atuagagdliutit - 17.10.1996, Blaðsíða 14

14
Nr. 81 • 1996
^Caa&'a&'cfé/g £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Rundkørsler fremtiden
for trafikken i Nuuk
Den første nye rundkørsel etableres ved Fiskerbyen
sprængningsarbejde blive ud-
ført, og i 1998 vil selve rund-
kørslen blive etableret.
Pris: 2.500.000 kroner, som
er en ren kommunal opgave.
NUUK(KK) - Trafikken i
Nuuk bliver tættere og tætte-
re, især i midtbyen midt på
dagen og ved fyraften, og
Nuup Kommunia arbejder på
flere fronter for at løse de tra-
fikale problemer.
Den store vejomlægning
ved 400-vejen, Sipisaq Ka-
ngilleq og Eqalugalinnguit er
ved at være færdigetableret,
og med kommunalbestyrel-
sens vedtagelse af den over-
ordnede centerplan er det især
rundkørsler, som skal løse
fremtidens trafikproblemer.
Nuup Kommunia har søgt
råd hos Vejdirektoratet i Dan-
mark, som netop har peget på
rundkørsler som en effektiv
måde at løse op for trafikknu-
deme. På ferie i Danmark har
mange også konstateret, at
rundkørsler skyder op over
alt.
Det er slet ikke så tosset,
for rundkørsler er med til at
give en mere glidende trafik
end lysreguleringer, hvor tra-
fikken går i står, og hvor der
opstår stressede situationer op
til gult og rødt.
Lederen af byplanafdelin-
gen i Forvaltningen for Tek-
nik og Miljø i Nuup Kommu-
nia Irvind B. Jensen bor selv i
Paamat ved den store rund-
kørsel på Nuussuaq, og han er
meget godt tilfreds med den
måde, hvorpå trafikken glider
i dette område. Ifølge den
grønlandske færdselslov har
biler på vej ind i en rundkør-
sel ubetinget vigepligt, og
bilisten vil møde en »3-kant
på spidsen«. Inde i rundkørsel
skal bilisten reagere, som om
han kører på en lige vej, og
han skal først blinke ud, når
han forlader rundkørslen.
Ifølge politiet i Nuuk har
bilisterne lært at begå sig i
rundkørslen på Nuussuaq, så
der vil næppe opstå proble-
mer i en række af rundkørsler
langs Aqqusinersuaq.
Ved Fiskerbyen
Den første rundkørsel bliver
etableret, hvor Aqqusiner-
suaq, 400-vejen og Adolf Jen-
sensvej mødes. Det er et sted,
hvor trafikken altid har været
problematisk, og med vejom-
lægningen ved Nordhavnen
er trafikken langs 400-vejen
op til Aqqisinersuaq steget.
I forvejen foregår der næste
par år et stort arbejde med
renovering af Fiskerbyen, og
Nuup Kommunia benytter
lejligheden til at regulere tra-
fikken i området med en
rundkørsel.
I 1997 vil det nødvendige
Soraarfiup nalaani Nuup Qeqqani bussinik utaqqisarfik
inunnik ulikkaartarpoq. Taamaammat Teknikimut
avatangiisinullu ingerlatsivik illuaraq taarserlugu bussinik
utaqqisarfiliornissamik pilersaaruteqarpoq, taannalu
atortoqartinneqassaaq, soorlu perusuersartarfinnik.
Tamanna aamma pisuinnaat aqqusemanni
Naapittarfunmiittartunut iluaqutaassaaq.
Der er ved fyraften trængsel omkring busskuret lige midt i
Nuuk. Forvaltningen for Teknik og Miljø arbejder derfor
med planer om at skifte skuret ud med en egentlig
busterminal med en række faciliteter som for eksempel
toiletter. Det vil være godt for de mange mennesker, som
dagligt opholder sig på gågaden Naapittarfik.
Nuussuarmi Nuummiittumi kaajallarissamik aqqusineqareerpoq, ukiullu tulliani
Aqqusinersuup, 400-vejen-ip aamma Adolf Jensensvej-ip naapiffiat kaajallarialerneqassaaq.
Fiskerby-mi iluarsaassinermut atatillugu Adolf Jensen-ip kaajallariassamut naajfissaa
allanngortiterneqassaaq.
Nuuk har allerede en rundkørsel på Nuussuaq, og til næste år starter arbejdet med at
etablere af endnu en rundkørsel på det vasnkelige sted, hvor Aqqusinersuaq, 400-vejen og
Adolf Jensensvej mødes. I forbindelse med renoveringen af Fiskerbyen vil Adolf Jensensvejs
udmunding i rundkørslen blive ændret.
Fem andre rundkørsler
Men dermed stopper etable-
ringen af rundkørsler ikke.
I den overordnede center-
plan for Nuuk bliver der peget
på endnu fem rundkørsler
langs hovedgaden Aqqusiner-
suaq:
1) Samuel Kleinschmidt-
vej/Aqqusinersuaq,
2) Kuussuaq/Aqqusinersuaq,
3) H. J. Rinksvej/-
Aqqusinersuaq,
4) Ceresvej/Aqqusinersuaq,
5) Kongevej/Aqqusinersuaq.
Den største trafik foregår
på stedet, hvor Aqqusiner-
suaq munder ud i H. J. Rinks-
vej, og denne rundkørsel har
høj prioritet hos Forvaltnin-
gen for Teknik og Miljø.
Om der kan etableres rund-
kørsler på alle disse fem ste-
der langs Aqqusinersuaq, er
endnu ikke afklaret. Rund-
kørsler fylder meget, og der
kan opstå pladsproblemer.
Disse problemer skal kom-
munens teknikere se nærmere
på i den kommende tid.
Busterminal
Heller ikke den kollektive tra-
fik er glemt i den overordnede
centerplan i Nuuk.
Det kommunale trafiksel-
skab Nuup Bussii A/S har
godt gang i buskørslen, og det
giver travlhed og kø, især ved
busstoppestedet lige midt i
Nuuks centrum.
Derfor arbejder Forvaltnin-
gen for Teknik og Miljø også
med foreløbige planer om at
opføre en busterminal i stedet
for det nuværende skur, hvor
gågaden Naapittarfik møder
Aqqusinersuaq. Bustermina-
len kan komme på tegnebor-
det i 1997 og derefter på kom-
munens budget for 1998.
Der er i kommunalbestyrel-
sen et stort ønske om at løse
nogle af problemerne på
gågaden Naapittarfik, og det
kunne blandt andet ske ved at
installere en række toiletter i
forbindelse med bustermina-
len.
Kommuneingeniør Kim
Hvistendahl og lederen af by-
planafdelingen Irving B. Jen-
sen har i forbindelse med et
andet besøg i København
været en tur på Rådhusplad-
sen for at se på den udskældte
busterminal i København. Så
stor en busterminal har vi
næppe brug for i Nuuk, men
selve ideen fejler ikke noget.
Mor hjælp mig med at børste tænder
Debatindlæg under overskriften »Anaana - kigutikka salittigit!«, skrevet af overtandlæge Frank Senderovitz
Overskriften til denne artikel
er en opfordring, ja nærmest
en bøn. Man skal forestille
sig, at rigtigt mange børn i
dette land dagligt fremover
griber fat i mor eller i far og
fremkommer med den lige-
fremme opfordring: »Børst
mine tænder sammen med
mig!«.
Hvorfor nu pludselig dette,
vil nogen måske spørge.
Hvorfor skal børnene komme
med sådanne mærkelige udta-
lelser til forældrene?
For nogle forældre vil dette
ganske givet heller ikke være
nødvendigt. Der er heldigvis
mange forældre, som fuldt ud
ved, at de har hovedansvaret
for børnenes tandsundhed.
De er klar over, at det lille
barn fra naturens side stort set
altid fødes med sunde tænder.
De er også opmærksomme
på, at der skal gøres en aktiv
indsats for, at disse tænder
bliver ved med at være sunde.
De har lært, at de små børns
tænder uhyggeligt hurtigt
ødelægges, hvis de ikke dag-
ligt holdes rene, og de har
også - de fleste af dem - hørt,
at gode tandbørstevaner, som
indlæres helt fra starten, har
gode chancer for at blive
bevaret livet ud, samt at bør-
nene skal være ret store, man-
ge omkring 10 år, før de er så
udviklede, at de selv kan kla-
re at holde tænderne tilstræk-
keligt rene.
TILBAGE bliver imidlertid,
at rigtig mange bøm i Grøn-
land har meget dårlige tæn-
der. Langt over halvdelen af
de tre-årige bøm i dette land
har huller i tænderne, mange
af dem endda så alvorligt, at
de efter svære lidelser over
lang tid må sige farvel til
mange tænder under triste
besøg hos tandlægen.
UANSET hvilken måde, vi
ønsker at se tingene på, så er
der kun én grund til dette. De
hullede tænder har været hele
- og de var rene, da de brød
frem. De er altså blevet for-
sømt.
Glæden ved bøm er gen-
nemgående ret stor i Grøn-
land, og manglende tandom-
sorg fra forældrenes side kan
ikke ses som udtryk for ond
vilje. Der må ligge noget
andet bag. Jeg har hørt mange
forsøg på forklaringer på bag-
grunde hertil. Det er blevet
sagt, at mange voksne ikke
ved nok om tænder og pleje af
disse til at kunne passe or-
dentligt på egne og børnenes
tænder.
Det er også blevet sagt, at
det har de fleste hørt til hud-
løshed, men at der er meget
langt fra at vide noget - og så
gøre det. Det sidste er i hvert
fald rigtigt, det ved vi fra
mange andre sider af tilværel-
sen.
Det er også blevet sagt, at
mange har så mange alvorlige
problemer i tilværelsen, at de
ikke har overskud til noget så
simpelt som at tage sig af
deres børns tænder.
Dette kan man så forholde
sig til på flere måder. Det er
jo rigtigt, at mange har meget
at slås med i dette samfund,
og man kan næsten fristes til
at forstå, at overskuddet til
tænderne mangler. Jeg siger
udtrykkeligt »næsten«, for
man kan jo også vende sagen
om og mene, at netop når man
har mange problemer, og
måske ikke er i stand til at
give sig selv og sine bøm den
tilværelse, man gerne vil, så
bliver det ekstra værdifuldt at
tænke på, at der dog findes
områder, som ikke koster
penge, kun koster meget lidt
tid, og hvor en indsats kan få
så betydelige og gode følger,
som det er tilfældet med tæn-
derne. Du kan ikke give dit
barn nyt og lækkert tøj hvert
andet øjeblik eller kostbare
computere, men du kan give
dem et smukt og funktions-
dygtigt tandsæt - næsten så let
som ingenting.
NÅR TALEN i det daglige
går på tandpleje i Grønland -
og i den senere tid har debat-
ten været nok så livlig - så går
den meget på manglende pen-
ge og manglende tandlæger.
Det er der i sig selv ikke noget
at sige til. Flere og flere voks-
ASS./ FOTO:VIVI MØLLER-OLSEN