Atuagagdliutit - 17.10.1996, Blaðsíða 9

Nr. 81 • 1996
9
GRØNLANDSPOSTEN
Qaanaap Danmark
eqqarhmssisulersuutilerpaa
Europami inuit piginnaatitaaffiisa eqqartuussivianni Strassbourg-imiittumi
suliarineqarnissaa ilimanarneruvoq
QAANAAQ - Thule-toqqa-
mit peersitaasut kinguaavilu
qallunaat naalagaaffiat eqqar-
tuussivinnut unnerluutigaat.
Peqatigiiffik »Hingitaq 53«-
ip Inuit issittormiut Kattuffiat
kiisalu siulittaasortik, inatsi-
sartunut ilaasortaasimasoq
Uusaqqak Qujaukitsoq siutto-
ralugit piffissanngorsoraat
Qaanaami pissutsinut sunniu-
taaqisup eqqartuussivikkoor-
tillugu misilinneqamissaanut.
Qallunaat inatsisilerituui
Harlang, Kock og Christen-
sen Thule-miunut neqerooru-
teqarput akeqanngitsumik
saqqummiussisuuniarlutik,
mannali tikillugu suli aalaja-
ngiunneqanngilaq kikkut eq-
qartuussivimmut tunniussi-
suussanersut.
Qularutissaanngilaq qallu-
naat naalakkersuisui immin-
nut illersoriarfissaleqissaqi-
sut. Tamanna sivisuumik ili-
simaneqareerpoq, pingaartu-
mik uppemarsaatit nutaat as-
sortoriarfissaqanngitsut saq-
qummiunneqareernerisa ki-
ngoma uppemarsineqarmat i-
lumut pinngitsaaliinikkut
nuutsitsisoqarsimasoq, erseq-
qilluinnartorlu nuutsitsinikkut
naalagaaffik arsaarinnilluni
allanut tunniussisimasoq,
ingasavissortorsuarmik.
Eqqartuussut Østre Lands-
ret-imut saqqummiunneqas-
saaq imaluunniit inuit pigin-
naasitaaffiinut eqqartuussi-
vimmut. Kingullermut saq-
qummiussisoqassappat Dan-
markip inuit piginnaasitaaffii-
nik pingaartitsisutut nuimane-
ra tusaamasaaneralu ajorluin-
nartumik kinguneqartussaa-
voq.
Uppemarsaatit
erseqqissut
- Aatsaat maannakkut upper-
narsaatit erseqqissut pigiler-
pagut, USA nuutsitsinissamik
piumasaqarsimasoq sakku-
tooqarfik allineqartussaam-
mat, Uusaqqak Qujaukitsoq
oqarpoq. Ippassaq unnukkut
Qaanaamut uterpoq paasisat
nutaat pillugit arlaleriarluni
ataatsimeeqateqartareerluni. -
Tamakku tunngavigalugit kii-
sami naalagaaffik eqqartuus-
sivinnut tunniunnialerparput.
Uusaqqak Qujaukitsoq aam-
ma Hingitaq 53 Inuit issittor-
miut Kattuffiannit ikiorseme-
qassapput, taannalu sioma su-
liami assingusumi ajugaavoq,
qanga Canada-mi pinngitsaa-
liinikkut nuutsitsisimaneq eq-
qartuussivikkoortikkamiuk,
innuttaasullu nuutsinneqarsi-
masut 40 millioner kroninik
taarsiiffigineqarput. Thule-mi
pisimasut taamatorluinnanga-
jak illersoruminartuupput, qa-
norli amerlatigisunik taarsiif-
figitittoqassanersoq suli aala-
jangiunneqanngilaq.
- Paasiniaqqaassavarput a-
vamersuarmiut ataatsimoor-
lutik, inuit ataasiakkaat ima-
luunniit peqatigiiffik eqqar-
tuussisunut tunniussisuussa-
nersut, inatsisileritooq Henrik
- Kiisami erseqqissunik
uppemarsaatissaqalerpugut,
Hingitaq 53-ip siulittaasua
Uusaqqak Qujaukitsoq
oqarpoq.
- Nu har vi endelig klare
beviser, siger formanden for
Hingitaq 53 Uusaqqak
Qujaukitsoq.
Karl Nielsen Jyllandsposten-
imut oqarpoq. - Aalajanger-
tussaavarputtaaq eqqartuus-
sineq Europami inuit pigin-
naatitaaffii pillugit eqqartuus-
sivimmi Strassbourg-imiittu-
mi ingerlanneqassanersoq, i-
maluunnit Østre Landsret-imi.
Immaqa Strassbourg-imi
Imaassinnaalluarpoq »Hingi-
taq 53« peqatigiiffiullu inat-
sisilerituuisa inuit piginnaati-
taaffiisa eqqartuussivik aala-
jangiukkaat. Østre Landsret-
imi eqqartuussisut qullersaat
Svend Ziegler, ukiuni arfineq
marlunni misissuereernermi
1996-imi saqqummiussisuni,
misissuisitanut siulittaasuusi-
manera tamatumunnga peq-
qutaatinneqarnerpoq. Misis-
suisitat isumaqarput avaner-
suarmiut sioorasaarneqarsi-
manatillu pinngitsaalineqarsi-
manngitsut. Nuutsitsinerli
»pisariaqarpoq, Thule-mi sak-
kutooqarfik allineqartussaam-
mat«. Misissuisitat isummer-
put qallunnaat aalajangertuu-
sut, taavanilu piniartut isuma-
qatigineri taamatut aalaja-
ngemermut tunngaviusoq.
Maannali paasinarsivoq taa-
matut isummemerit eqqunngi-
tsuusut. USA piumasaqarpoq
innuttaasut nuutsinneqassa-
sut, innuttaasut tassaniiginna-
raluarunik amerikamiut siu-
nissamut pilersaarutaannut
ilattoortitsisinnaammata. In-
nuttaasut allamik periarfissin-
neqanngillat, qanorluunniim-
mi isumaqarsimagaluarpat
nuutsitsineq pinngitsoorsin-
naasimanngilaq - pisariaqar-
pat pissaaneqameq atorlugu.
Inuit issittormiut Kattuffi-
anni siulittaasup tullia Aqqa-
luk Lynge oqaluttuarpoq, suli
aalajangiisoqanngitsoq qanoq
amerlatigisunik taarsiiffigi-
tinniartoqassanersoq. - Suliar-
li statsministerip naalakker-
suisullu siulittaasuata akor-
nanni asuleerluni peqquser-
susaarfigiunnaartariaqaler-
paat. Taakkumi marluullutik
suliaq unitsinneqartutut naa-
tsorsuutigilereerpaat, taa-
maattumik politikkikkut aala-
jangiiffigineqarsinnaajun-
naarpoq.
Qaanaaq stævner Danmark
Størst sandsynlighed for, at sagen kommer for den europæiske
menneskerettighedsdomstol i Strassbourg
QAANAAQ - De udstødte fra
det gamle Thule og deres
efterkommere lægger nu sag
an mod den danske stat. Det
er foreningen »Hingitaq 53«,
der med støtte fra Inuit Cir-
cumpolar Conference og med
formanden, tidligere lands-
tingsmedlem Uusaqqak Qu-
jaukitsoq, i spidsen har fundet
tiden inde til at prøve den sag,
der har så længe har præget
situationen i Qaanaaq.
Det danske advokatfirma
Harlang, Kock og Christen-
sen har tilbudt at føre sagen
kvit og frit for befolkningen i
Thule, men endnu er det ikke
besluttet, hvem der skal
lægge sag an.
Der er ingen tvivl om, at
den danske regering har en
dårlig sag. Det har man vidst
længe, men især, efter der er
fremkommet ny og uafviselig
dokumentation for, at der vir-
kelig var tale om tvangsflyt-
ning, står det lysende klart, at
flytningen var en regulær eks-
propriation, i stor målestok.
Sagen vil blive anlagt ved
Østre Landsret eller indbragt
for den europæiske menne-
skerettighedskommission.
Det sidste vil få alvorlige føl-
ger for Danmarks image som
et land, hvor menneskerettig-
hederne er i højsædet.
Klare beviser
- Det er først nu, vi har klare
beviser på, at det var USA,
der forlangte flytningen, fordi
basen skulle udvides, siger
Uusaqqak Qujaukitsoq. Han
vendte sent i aftes hjem til
Qaanaaq efter en række mø-
der om den aktuelle sag. - Det
er det, der er baggrunden for,
at vi nu omsider sagsøger sta-
ten.
Uusaqqak Qujaukitsoq og
Hingitaq 53 får desuden
hjælp af Inuit Circumpolar
Conference, der sidste år
vandt en lignende sag om
tvangsflytning i Canada, og
her fik befolkningen tilkendt
en erstatning på 40 millioner
kroner. Sagen i Thule fore-
kommer mindst lige så
oplagt, men hvad erstatningen
skal være, er der endnu ikke
truffet beslutning om.
- Vi skal nu finde ud af, om
sagen skal anlægges af det
lokale samfund, af enkeltper-
soner eller af foreningen,
siger advokat Henrik Karl
Nielsen til Jyllandsposten. -
Samtidig skal vi afgøre, om
den skal føres ved den euro-
pæiske menneskerettigheds-
kommission i Strassbourg,
eller om det skal være Østre
Landsret.
Måske Strassbourg
Det er meget sandsynligt, at
»Hingitaq 53« og foreningens
advokater vælger menneske-
rettighedsdomstolen. Men om
det har forbindelse med, at
den nuværende præsident for
Østre Landsret, Svend Zieg-
ler, har været formand for et
undersøgelsesudvalg, der
gennem syv år afsluttede
arbejdet i 1996. Udvalget
nåede frem til, at Thule-boer-
ne ikke var udsat for trusler
eller tvang. Men flytningen
var »en nødvendighed, fordi
Thule-basen skulle udvides«.
Udvalget fandt, at beslutnin-
gen var dansk, og at den blev
taget i overensstemmelse med
det lokale fangerfolk.
Det viser sig nu, at denne
udlægning er forkert. Det var
USA, der krævede, at befolk-
ningen blev flyttet, fordi dens
tilstedeværelse var uforenelig
med amerikanernes fremtids-
planer. Der var ikke noget
valg for befolkningen, og
uanset hvad den har givet
udtryk for, var flytningen ble-
vet gennemført - om nødven-
digt med vold.
Vicepræsident i Inuit Cir-
cumpolar Conference Aqqa-
luk Lynge fortæller, at der
endnu ikke er truffet beslut-
ning om, hvor stor en erstat-
ning, der skal gøres krav på. -
Men sagen skal væk fra
spilfægterierne mellem stats-
ministeren og landsstyrefor-
manden. De har nemlig alle-
rede så godt som lukket
sagen, og derfor kan den ikke
mere afgøres politisk.
Ole Bjerregaard
soraalerpoq
NUUK(arK) - Grøn- lunga. Oqarsinnaavungali
landsfly-mi pisortat qul-
lersaat Ole Bjerregaard
atorfimminit soraarniute-
qarpoq, aappaagulu april-
ip naanerani suliffeqarfik
qimassavaa.
- Narrusullutit soraaler-
pit?
Naamerluinnaq.
Grønlandsfly-mi atorfi-
nikkama allassimasoqan-
ngilaq inuunerma sinnera
tassani atorfeqassasunga.
- Maluginiarneqaralu-
arpoq Lars Emil Johan-
sen-ip tamanut saqqum-
miullugu oqaaseqarmat
eqqumiigalugu Grøn-
landsfly-mi pisortat qul-
lersaat politikkimut akuli-
uttoq? Eqqarsaatigaaga
Kujataani mittarfiliornis-
sat pillugit oqaaserisima-
satit pillugit ippassaanik-
kuni oqaaseqarmat.
- Tamanna oqaaseqarfi-
gissanngilara, taamaallaat
Grønlandsfly Angallan-
nermut Pisortaqarfimmit
arlalinnik apeqquteqarfi-
gineqarpoq oqaaseqaate-
qarfigisassanik, akissute-
qarpugullu, tusagassiortu-
nillu aperineqarpunga qa-
noq aperineqarsimaner-
sunga, tamannalu akissu-
teqarfigaara.
- Grønlandsfly qimak-
kukku sumunnassavit?
- København-iliassaa-
nga. Suliffittaassanni al-
lanngortiterineq peqqu-
tigalugu oqaatigisinnaan-
ngilara surni sulilissaner-
suliffeqarfimmi mikine-
rumaartumi kiffartuussi-
nermik sammisaqarfiusu-
mi pisortat qullersaattut
sulilissagama - maannak-
kut paasissutissiissanngi-
langa.
Ole Bjerregaard, ullu-
mikkut 45-nik ukiulik
1991-imi martsi qaammat
London-imi uuliamik su-
liaqartunit pissarsiarine-
qarluni Grønlandsfly-mi
pisortat qullersanngortin-
neqarpoq. Ukiut arfinillit
direktørioreerpoq.
- Kia paarlassavaatit?
- Nalulluinnaqaara. Si-
ulittaasorput Jonathan
Motzfeldt aperiniariuk,
Ole Bjerregaard naggasii-
voq.
Grønlandsfly-mi pisortat
qullersaat Ole Bjerre-
gaard aprili naappat
atorfimminit tunuassaaq.
Administrerende direk-
tør Ole Bjerregaard,
Grønlandsfly, forlader
sin stilling med udgan-
gen af april.
Ole Bjerregaard
har sagt op
NUUK(arl-.) - Admini-
strerende direktør Ole
Bjerregaard har sagt sin
stilling op ved Grønlands-
fly og forlader virksom-
heden med udgangen af
april næste år.
- Smækker du med
døren?
- Overhovedet ikke. Da
jeg blev ansat i Grøn-
landsfly, stod det ingen
steder skrevet, at jeg skul-
le blive her resten af livet.
- Det er ellers blevet
bemærket, at Lars Emil
Johansen offentligt har
gjort opmærksom på, at
han finder det underligt,
at en administrerende di-
rektør i Grønlandsfly
blander sig i politik? Jeg
tænker på hans bemærk-
ninger forleden til dine
udtalelser om landingsba-
nerne i Sydgrønland.
- Det har jeg ikke
nogen kommentarer til ud
over, at Grønlandsfly er
blevet stillet nogen
spørgsmål og bedt om
nogle kommentarer fra
Landsstyreområdet for
Trafik, dem har vi svaret
på, og så har journalister
spurgt om, hvad jeg er
blevet spurgt om, og det
har jeg også svaret på.
- Hvor skal du hen, når
du forlader Grønlandsfly?
- Jeg rejser til Køben-
havn. Jeg kan på grund af
nogle strukturomlægnin-
ger på min kommende
arbejdsplads endnu ikke
fortælle, hvor jeg skal
arbejde. Men så meget
kan jeg da røbe, at jeg
skal være administreren-
de direktør i et mindre fir-
ma i servicebranchen -
mere vil jeg ikke ud med
nu.
Ole Bjerregaard, der i
dag er 45 år, blev hentet
fra en stilling i Oliebran-
chen i London i marts
1991 til stillingen som
administrerende direktør i
Grønlandsfly. Han får
altså seks år i direktørsto-
len.
- Hvem skal være din
efterfølger?
- Det har jeg ikke den
fjerneste anelse om. det
må du må spørge min for-
mand Jonathan Motzfeldt
om det, slutter Ole Bjer-
regaard.
ASS./ FOTO: AG