Atuagagdliutit - 17.10.1996, Blaðsíða 15

Nr. 81 • 1996
15
a&a&c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
rørm®

Ji ‘ ■
v s
•—i
mSSW'fei
i*2**6\

■' i ... m

fip ratl •. * t.«< •
Nuup Kommuneani Teknikimut avatangiisinullu ingerlatsivimmi teknikerit Københavnimiin-
nertik iluatsillugu Rådhuspladsen takusarpaat. Danmarkimi sumiiffiit tusaamasaanersaanni
nuannarineqanngitsorujussuarmik bussinik utaqqisarfeqarpoq. Taanna angissutsini inissisi-
maffinilu pissutigalugu isornartoqartinneqarpoq, bussinik utaqqisarfiunini pinnagu.
Teknikere fra Forvaltningen for Teknik og Miljø i Nuup Kommunia har været i København,
hvor de også benyttede lejligheden til at besøge Rådhuspladsen. På Danmarks mest berømte
plads er der blevet bygget en busterminal, som er blevet utrolig meget skældt ud. Kririkken
går på bygningens størrelse og placering, ikke på dens funktion som busterminal.
Siunissami Nuummi
kaajallarissat atulissapput
Aqqusineq kaajallariaq nutaaq siulleq Fiskerby-p
eqqaaniissaaq
NUUK(KK) - Nuummi aqqu-
sinikkut angallattut akulikilli-
artuinnarput, pingaartumik
ullup qeqqata soraamerullu
nalaani illoqarfiup qeqqa a-
ngallaffiulluartarluni, taman-
nalu aaqqinniarlugu Nuup
Kommunea arlalitsigut sulini-
uteqarpoq.
400-vejen-imi, Sipisaq Ka-
ngillermi Eqalugalinnguanilu
aqqusinemik allanngortiteri-
neq naammassingajalerpoq,
kommunalbestyrelsillu illo-
qarfiup qeqqanut annertusisa-
mik pilersaarutit akuereriar-
patigit pingaartumik kaajalla-
rissat siunissami atomeqalis-
sapput.
Nuup Kommuneata Dan-
markimi Vejdirektorati siun-
nersueqqullugu saaffigigami-
uk angallaffiulluartuni kaajal-
larissanik aqqusinniortiternis-
sat pitsaanerusut erseqqissaa-
vigineqarpoq. Inuppassuit su-
linngiffeqarlutik Danmarki-
miittamerminni suni tamani
kaajallarissanik aqqusineqar-
toq malugisarpaat.
Tamanna ajussanngeqaaq,
aqqusernimmi kaajallarissat
qulliit atorlugit angallatsitsi-
nermit ajornannginnerusar-
put, tassami qulliit sungaartu-
mit aappaluttunngornissaan-
nut tuaviupiluttoqartariaqar-
tarpoq.
Teknikimut avatangiisinul-
lu ingerlatsiviup illoqarfimmi
pilersaarusiortarfiata pisortaa
Irvind B. Jensen Nuussuarmi
aqqusemup kaajallarissap eq-
qaani Paarnani najugaqarpoq,
taassumalu aqqusinermi tas-
sani angallanneq naammagi-
simaarluarpaa.
Kalaallit angallannermut i-
natsisaat naapertorlugu biilit
aqqusinikkut kaajallariakkoo-
riartortut pinngitsooratik siul-
liusussaapput, biilertullu »pi-
ngasunik teqeqqulik« tikittus-
saavaa. Biilertoq siumuinnaq
ingerlasutut aquttussaavoq,
aatsaallu kaajallariamit anilla-
leruni sangunermini nalu-
naarutini ikittaartittussaallugit.
Nuummi politiit oqamerat-
tut biilertartut Nuussuarmi
aqqusineq kaajallariaq ilikka-
reerpaat, taamaammallu Aq-
qusinersuup kaajallariaqaler-
nerani ajomartorsiortoqarna-
viarani.
Fiskerby-mi
Aqqusineq kaajallariaq siul-
leq Aqqusinersuup, 400-ve-
jen-ip aamma Adolf Jensens-
vej-ip naapiffianni sanane-
qassaaq. Tassani angallanni-
arneq ajornakusoortuarpoq,
Sarfaannguullu eqqaani aqqu-
sinermik allanngortitsinikkut
400-vejen-ikkut Aqqusiner-
suup tungaanut angallanneq
annertunerulersimavoq.
Ukiuni tulliuttuni Fiskerby-
mi iluarsaassisoqangaatsias-
saaq, tamannalu iluatsillugu
Nuup Kommuneata aqqusi-
neq kaajallariaq sanatittussaa-
vaa.
1997-imi qaartitigassat su-
1 i arineqassapput, 1998-imilu
aqqusineq kaajallariaq sana-
neqassalluni.
Akia:2.500.000 kronit, ta-
makkerlutik kommunimit isu-
magineqartussat.
Allat tallimat
Tamatumanili kaajallarissa-
nik aqqusinniortitemeq unis-
sanngilaq.
Nuup qeqqata pilersaarusi-
omera malillugu aqqusemit
pingaamersaat Aqqusinersu-
aq sinerlugu tallimanik kaa-
jallarialiortoqassaaq:
1) Samuel Kleinschmidt-
vej/Aqqusinersuaq,
2) Kuussuaq/Aqqusinersuaq,
3) H. J. Rinksvej-
/Aqqusinersuaq,
4) Ceresvej/Aqqusinersuaq,
5) Kongevej/Aqqusinersuaq.
HJ. Rinksvej-ip Aqqusi-
nersuarmut naaffia angallaffi-
ulluartuuvoq, tassanilu aqqu-
sinermik kaajallarialiinissaq
Teknikimut avatangiisinullu
ingerlatsivimmi pingaartin-
neqarluarpoq.
Aqqusinersuarmi kaajalla-
rissat tallimat tamarmik sa-
naneqassanersut suli iluamik
aalajangemeqanngilaq. Kaa-
jallarissat initoorujussuupput,
taamaammallu inissaaleqitit-
sisoqalersinnaalluni. Piffissa-
mi aggersumi tamakku kom-
munip teknikeriisa misissuif-
figissavaat.
Bussinik utaqqisarfik
Aammattaaq Nuup qeqqata
pilersaarusiornerani ataatsi-
mut angallattarneq puigor-
neqanngilaq.
Kommunip angallatsitsivia
Nuup Bussii A/S ingerlaartu-
arpoq, pingaartumillu Nuup
qeqqani bussit unittarfianni
ulapittoqangaatsiarlunilu siu-
leriiaartoqartarpoq.
Taamaammat Teknikimut
avatangiisinullu ingerlatsivi-
up pilersaarutigigallarpaa pi-
suinnaat aqqutaata Naapittar-
fiup Aqqusinersuullu naapif-
fiini illuaqqamut taarsiullugu
bussinik utaqqisarfiliomiarlu-
ni. Bussinik utaqqisarfik
1997- imi titartarneqassaaq
1998- imilu kommunip ani-
ngaasanut missingersuutaanut
ilanngunneqassalluni.
Kommunalbestyrelsimi an-
nertuumik kissaatigineqarpoq
pisuinnaat aqqutaanni Naapit-
tarfimmi aaqqiisoqarnissaa,
ilaatigullu taamaaliortoqar-
sinnaavoq bussinik utaqqisar-
filiomermut atatillugu peru-
suersartarfippaalunnik sa-
naartomikkut.
Kommuneingeniør Kim
Hvistendahl illoqarfimmilu
pilersaarusiortarfmp pisortaa
Irving B. Jensen Københavni-
miinnertik iluatsillugu Råd-
husplads-imi bussinik utaqqi-
sarfik nuannarineqanngitso-
rujussuaq takusarsimavaat.
Bussinik unittarfimmik taama
angitigisumik Nuummi ator-
fissaqartitsisoqanngilaq, kisi-
annili eqqarsaat ajoquteqan-
ngilaq.
■miiiii '»"■iin
sa—
HOB
ne opdager nytten og tilfreds-
heden ved at have egne vel-
fungerende tænder i munden,
hvorfor de naturligt stiller fle-
re og flere krav.
Det bliver sværere og
sværere at imødekomme dis-
se krav. Man kan sige, at
folks egen opfattelse af behov
mere og mere kommer til at
ligne den opfattelse af behov
for tandpleje, som tandlægen
har lært under sin uddannelse.
DET ER også rigtigt, at det i
disse år er svært at finde vel-
kvalificerede tandlæger, der
ønsker at komme til Grønland
- eller for den sags skyld, at
det er svært at finde unge i
landet, som ønsker at uddan-
ne sig til tandlæge.
Der er mange rigtige ting at
sige om tandplejens proble-
mer. Det ændre bare ikke rig-
tigt hovedbudskabet i denne
artikel. Og hvis det gør det, så
gør det i virkeligheden bare
budskabet så meget desto vig-
tigere, for man kan med rette
påstå, at aldrig er det vigtige-
re med gode tandplejevaner
og rene tænder, end når tand-
plejen har svært ved at imøde-
komme befolkningens ønsker
og krav.
FOR TANDPLEJEN er dette
ikke nyt. I de sidste 20 år er
der faktisk gjort ganske man-
ge anstrengelser på det fore-
byggende område, både over
for den enkelte patient i stolen
og i for eksempel skoler og
børneinstitutioner. Man kan
vælge at ærgre sig over, at
resultatet af anstrengelserne
ikke er blevet bedre, eller man
kan vælge at tro på, at det
havde været meget værre
uden disse anstrengelser.
Uanset, hvad man vælger,
er der næppe tvivl om, at
tandplejen nok kan blive bed-
re i sine forsøg på at nå ud i
befolkningen med gode bud-
skaber, og det vil den under
alle omstændigheder gøre sig
umage for at blive.
SAMTIDIG må der være på
sin plads her at komme med
et lille spark til alle de foræl-
dre, som nok ved en del, men
som aldrig har taget sig sam-
men til at støtte deres børn.
Jeg vover den påstand, at
det er en let opgave at sørge
for, at børnene beholder tæn-
derne sunde. Den er let, tak-
nemmelig og dejlig.
Samtidig med, at jeg kunne
tænke mig at opfordre alle
børnehaver til at lære deres
børn at sige »Anaana, kigu-
tikkka salittigit« derhjemme,
kunne jeg således ønske, at
det blev mindre og mindre
nødvendigt at lære dem det.
- Meeqqat kigutigittuaan-
nartinnissaat ajornaatsuu-
voq, kigutit nakorsaasa
pisortaat Frank Senderovitz
oqarpoq
- Det er let opgave at sørge
for, at børnene beholder
tænderne sunde, siger over-
tandlæge Frank Senderovitz.
ASS./ FOTO: AG