Málfríður - 15.03.2006, Blaðsíða 17

MÁLFRÍÐUR 1
muligheder kan så spilles ud mod hinanden, fx i
vittigheder og reklame (Farø 2004: 209­10).
At idiomatiske vendinger betegner abstrakte
fænomener udelukker flerordskombinationer med
samlet direkte udpegende funktion. Det gælder fx
navne på madretter som arme riddere og dyrlægens
natmad, og planter, som svigermors skarpe tunge og
fandens mælkebøtte. Det udelukker også egennavne
med mere eller mindre omtolket og specialiseret
betydning som fx Røde kors og Det Hvide Hus.
Fællesidiomatik i dansk og islandsk
Ved sammenligning af danske og islandske idiomer
har det vist sig at der findes overraskende mange
fællesidiomer på dansk og islandsk. Ud af de tusind
danske somatoidiomer der danner grundlaget for
denne sammenligning, viser det sig at være 138
idiompar der er helt ækvivalente på dansk og
islandsk eller 13,8%. Idiomer med synonymvaria­
tion er 62, eller 6,2% af det samlede antal og idiomer
med partiel ækvivalens er 91, eller 9%. Så ifølge
denne sammenligning er der ca. 29% af de danske
kropsidiomer, der har en helt eller delvis ækvivalent
på islandsk.
For at betragtes som helt ækvivalente idiomer skal
de både have den samme billedlighed og samme
betydning. Der skal være tale om helt det samme
ordmateriale, en kropsdel ved samme navn som
hjerte­hjarta, hånd­hönd osv. og det samme verbum.
I tabel 1 ser vi nogle eksempler på det.
I nedenstående tabeller kan der forekomme en vis
inkonsekvens med hensyn til forkortelser, eftersom
idiomerne der fremstilles som de står i de forskellige
kilder. Og det er ikke nødvendigvis de idiomer vi
kender bedst som der findes eksempler på i skrift­
lige kilder som ligger til baggrund for denne sam­
menligning.
Dansk Islandsk
stå på egne ben standa á eigin fótum
få ngt på hjernen fá e­ð á heilann
lægge sidste hånd på ngt (især værket) leggja síðustu hönd á e­ð
have begge ben (solidt plantet) på jorden vera með/hafa báða fætur á jörðinni
se (i)gennem fingre med ngt sjá í gegnum fingur við e­n
at skyde sig selv i foden skjóta sig í fótinn/hælinn
at lægge nogen for sine fødder leggja e­n að fótum sér
lægge én ngt i munden leggja e­m orð í munn
at få fluer i hovedet fá (þá) flugu í höfuðið (að)

Tabel 1: Eksempler på helt ækvi­valente i­di­ompar
Hvis ikke der eksisterer ord med samme stamme
og samme betydning på de to sprog, betragtes de
stadig som ækvivalente, hvis der bruges ord med
samme betydning, som fx skulder­öxl, hvis der også
er den samme billedlighed, som i det første eksem­
pel i tabel 1: stå på egne ben vs. det islandske standa
á eigin fótum.
Desuden kan der forekomme nogle afvigelser,
selvom jeg mener der stadig er tale om helt ækviva­
lente idiompar.
Den islandske modpart til at have begge ben på
jorden giver variationsmuligheder med hensyn til
verberne at være med eller have.
Den islandske parallel til at se igennem fingre med
ngt divergerer fra den danske med hensyn til det
sidste led, dvs. om det er personen eller gerningen
man ser igennem fingre med. På dansk får man fluer
i hovedet, mens man på islandsk kun får én flue i
hovedet. Som det fremgår af eksemplerne i tabel 1
kan der være visse variationsmuligheder til forskel
på det danske og islandske idiom, selvom de på
baggrund af mine kriterier betragtes som idiompar,
og dermed helt ækvivalente. Der kan også være
bøjningsmæssige forskelle, som ental­ flertal og med
hensyn til bestemthed.
Ækvivalente idiomer med synonymvariation
Det er langtfra altid der findes et ord med samme
stamme på dansk og islandsk. Og selvom det findes
er det ikke altid det bruges i den samme betydning.
Så der findes mange idiompar hvor der er tale om
helt ækvivalente idiomer med den samme billedlige
reference, selvom nogle af ordene er synonymer.
I tabel 2 har vi eksempler på idiomer hvor der på
islandsk findes ord med samme stamme som ikke
bruges i idiomet, men et synonym i stedet.