Málfríður - 15.03.2006, Blaðsíða 16

1 MÁLFRÍÐUR
Eftirfarandi grein er útdráttur úr BA ritgerð í dönsku
við Háskóla Íslands sem lokið var í jan. 2005. Leið­
beinandi var Auður Hauksdóttir. Ritgerðin fjallar
um samanburð á dönskum og íslenskum orðtökum
er snerta líkamann, þ.e. nefna einn eða fleiri lík­
amshluta. Í fyrri hluta greinarinnar er fjallað um
skilgreiningar á orðtökum og hvað aðgreinir þau
frá öðrum flokkum orðatiltækja svo sem orðastæð­
um (kollokationer) og málsháttum. Í seinni hluta
verða sýnd nokkur dæmi um orðtök sem eru alveg
jafngild á dönsku og íslensku og einnig um orðtök
sömu merkingar sem þó eru að ýmsu leyti frábrugð­
in í framsetningu. Að lokum örstutt um mismun­
andi uppruna orðtaka.
Hvad forstår vi ved idiomer?
Der har i faglitteraturen været en del terminologi­
forvirring hvad angår idiomer og andre faste for­
bindelser. Især betegnelserne talemåder og idiomer
kan forekomme i forskellige betydninger.
Andersen (2001: 12–14) giver i Talemåder i dansk
følgende definition af idiomatiske vendinger. Det
de har til fælles, trods en høj grad af forskellighed,
kan sammenfattes i fem punkter:
1. Idiomatiske vendinger er større end enkelt­
ord.
2. Idiomatiske vendinger er i deres grundform
mindre end hele sætninger.
3. Idiomatiske vendinger er temmelig faste i
deres ydre form.
4. Idiomatiske vendinger har en samlet betyd­
ning, som ikke fremgår af enkeltelementernes
betydning, og kan derfor give anledning til
misforståelser.
5. Idiomatiske vendinger betegner abstrakte
fænomener.
At idiomatiske vendinger er større end enkeltord,
udelukker enkelte ord med overført betydning som
tørvetriller og dyneløfter, dvs. det man kalder kompo­
sita.
At de er mindre end hele sætninger adskiller idio­
matiske vendinger fra bonderegler (når solen går ned
i en sæk, står den op i en bæk) og ordsprog (når katten er
ude spiller musene på bordet) som begge udgør færdige
sætninger med almene udsagn om tilværelsen. Dog
findes der idiomer der har deres oprindelse i kendte
ordsprog som fx at vide hvor skoen trykker (Den ved
bedst, hvor skoen trykker, som har den på). Også
idiomatiske vendinger dannet over citater fra litte­
raturen som fx at kende sine Pappenhejmere (Schiller:
“Daram erkenn´ ich meine Pappenheimer”) og af
bibelsk oprindelse som: (æde sit brød) i sit ansigts sved
fra Mosebog 13,19: “ I dit ansigts sved skal du æde
dit brød” (Andersen 2001: 12).
At de er faste i deres ydre form betyder dog ikke
at der ikke findes visse variationsmuligheder (fra
a til z/å, fare/flyve i flint, bægret/målet er fuldt), “men
de må siges at være af forholdsvis begrænset art”
(Andersen 2001: 13). Det er ofte muligt at udskifte et
indledende verbum med et andet semantisk nærstå­
ende, uden at betydningen går tabt. (Bergenholtz et
al. 1997: 140) Fx noget går eller stiger én til hovedet, og
at få eller have fast grund under fødderne.
Idiomer har en overført betydning, som fx : fra a
til z som betyder fra begyndelsen til enden, også når
det ikke har noget med alfabetisk orden at gøre. Det
udelukker dog ikke at ordforbindelser som denne
kan bruges i bogstavelig forstand.
Det gælder for de såkaldte somatoidiomer som
krumme tæer, få sved på panden og rynke på næsen at
“der er tale om hhv. idiomer og kollokationer, som
leksikalsk er tæt forbundne. Men som regel kan
man klart afgrænse en enten idiomatisk eller litteral
realisering” (Farø 2000b: 175­76). De to afkodnings­
Björg Ólínudóttir
Fluer i hovedet
Sammenligning af danske og islandske idiomer
Björg Ólínudóttir
Björg Ólínudótti­r er
kennari­ í dönsku vi­ð
Menntaskólann vi­ð
Sund og Iðnskólann í
Hafnarfi­rði­.