Grønlandsposten - 01.03.1946, Side 21

1. Marts
GRØNLANDSPOSTEN
49
ofres noget for at finde ud af, hvilke Muligheder,
Grønland egentlig har.
Freuchens Teori om, at Rensdyrene maa være i
Danmark et Par Aar for at komme af med Okse-
bremsen, kan jeg ikke helt slutte mig til. Jeg vil dog
tro, at eet Aar maa være mere end nok. Man har i
vore Dage ret gode Midler til at udrydde dette Ska-
dedyr. Og hertil kommer, at jeg tror næsten ikke,
dette Insekt har store Muligheder for at formere sig
i Grønland. Det kan være, Oksebremsen kan klare
sig en kort Tid, men næppe ret længe. De voldsomme
Sydoststorme vil vistnok bevirke, at den blæses ned
og ganske stille vil uddø. Jeg tror, man ganske rolig
kan overføre Dyrene direkte fra Hjemstedet til Grøn-
land. Hvad om man prøvede med f. Eks. 100 Stkr. Det
var vel ikke uoverkommeligt?
K. N. Christensen.
En hyldest til landsfoged Eske Brun.
Ved krigens afslutning blev der mellem danske
tjenestemænd paa Grønland og grønlandske tjeneste-
mænd under dansk lov foretaget en indsamling til en
hædersgave til landsfoged Eske Brun som tak for
hans dygtige ledelse af Grønland under krigen. Den
25. januar overrakte en deputation af tjenestemænd
gaven til landsfoged Brun paa dennes bopæl sam-
men med en hyldestadresse undertegnet af 125 navne
fra hele Grønland. I hyldestadressen, i sig selv et
stateligt og kunstnerisk udført dokument, hed det:
»Hr. Landsfoged Eske Brun.
Igennem en vanskelig tid, hvor vejen frem var en
balancekunst, har De ført det grønlandske samfund
og været os tjenestemænd en forbilledlig chef.
I en brydningstid har De med aldrig svigtende
forstaaelse, ved snare og klare afgørelser efter skarp
tænkning faaet nyt til at gro frem, tvunget af nød-
vendigheden, men dog stadig i aanden i bevarelse af
Hans Egedes, Schwabes og Rinks tradition.
Vi beundrer Deres maalbevidsthed, der aldrig lod
sig rokke fra loyalitet mod Grønlands Styrelse.
Vi ærer Deres danskhed, der lige fra hine mørke
aprildage gav sig udslag i en urokkelig tro paa, at
Danmark atter vilde blive frit.
Vi har set Deres indre vækst fra den beskedne,
nyankomne landsfoged i Godhavn til den stærke,
myndige repræsentant for den danske stat og den
danske konge, saadan som vi vil huske Dem, da De
i Godthaab ved nytaar 1944 fastslog dette som det
sidste nytaar under adskillelsen, og end mere, da De
med bevidstheden om velgjort gerning gav Dem ind
under den danske regering den 5. maj 1945.
Vi hylder Dem og overrækker Dem denne gave
som en tak fra danske embedsmænd, danske, der har
Landsfoged Eske Brun faar adressen overrakt af seminarielærer cand.
mag. Finn Gad. I baggrunden ses fru Brun, kolonibestyrer Dan-Møller og
faareavlsbestyrer K. N. Christensen.
haft deres gerning i Grønland, og grønlandske tjene-
stemænd under dansk lov i Grønland i tiden 1940—
45.«
Med adressen l'ulge et spisestel til 12 personer i
kongeligt porcelæn samt et tilsvarende kaffestel.
Landsfoged Eske Brun modtog adressen og gaven
med bevægelse og udtalte:
»Mine herrer, jeg er dybt rørt over den tanke, der
ligger bag Deres smukke ord og gave til mig. I vir-
keligheden er det slet ikke mig, hvem takken rettelig
tilkommer for arbejdet i Grønland under krigen, men
derimod den dygtige og pligttro tjenestemandsstab,
der ufortrødent holdt ud gennem alle de svære aar.
Det har været ganske mærkeligt at se den overens-
stemmelse, der har været mellem Grønland og Dan-
mark. Da alt brød sammen, var det Danmarks og