Grønlandsposten - 01.03.1946, Qupperneq 23
1. Marts
GRONLANDSPOSTEN
51
man kunde stole paa. Han hadede uret, og det maa
være familien en trøst i den store sorg at vide, at
Eli aldrig et øjeblik tvivlede om den sag, for hvilken
han gav sit liv.
Da de fremmede trængte ind i Grønland og med-
bragte sorg og ulykker som i alle andre lande, de
var trængt ind i, opstod der blandt os i patruljetjene-
sten et kammeratskab af næsten ophøjet karakter.
Vi vidste alle, hvad der kunde ske, men vi vidste
ogsaa nøjagtig, hvor vi havde hinanden.
Da man i marts maaned for snart 3 aar siden
skulde bruge to mand til en speciel mission, meldte
Eli sig straks. Ikke med ønsket om at foretage sig no-
get helteagtigt, men simpelthen fordi en kammerat
paa en udsat post skulde advares og hjembringes.
Eli var den af de tilstedeværende, der bedst egnede
sig til opgaven, og selvfølgelig meldte han sig. Da
jeg paa Sandodden tog afsked med de to mænd,
kunde jeg ikke vide, at det var sidste gang, jeg skulde
se Eli. Faa dage efter faldt han for et fjendtligt bag-
hold netop paa det sted, hvortil han følte sig stær-
kest knyttet paa Grønland fra den første dag, han
gik i land.
Vel vidste vi, at situationen kunde blive alvorlig,
men vi talte ikke meget derom, for det gør man nu
engang ikke deroppe.
Døden rammer vist haardest i ødemarken. Vi
kendte hinanden saa godt, vi var saa faa, og vi kunde
næsten ikke taale at miste en eneste kammerat.
Og saa vendte vi hjem i efteraaret.
I glæden over gensynet efter adskillelsen glemte vi
aldrig den sorg, det er for et hold at vende tilbage og
mangle en mand.
Eli maatte blive deroppe i det land, han lærte at
holde af, som kun faa af os lærte det. Hans smukke
gravhøj ved Sandodden vil til fjerne tider staa som
et minde over ham, der gav det meste for vor fælles
sag, som et menneske kan give, nemlig sit liv.
For os kammerater er det i dag en stor dag, hvor
Grønlands Styrelse giver denne smukke sten til Elis
minde som et synligt udtryk for statens anerkendelse
af Eli’s gerning.
Jeg haaber, at familien og Elis moder maa kunne
dulme sorgen over den mistede søn ved bevidstheden
om, at vi hans venner, altid vil mindes ham som en
storartet kammerat, og vil staa vagt om hans minde.
Eli fandt sin død i forsøget paa at bringe en kam-
merat hjælp. Kan mon en værdigere død tænkes?
Paa kammeraternes vegne vil jeg udtale et ÆRE
VÆRE ELI KNUDSENS MINDE!
Begivenhederne ved Angmagssalik
fra august 1944-september 1945.
Vejret var hele foregaaende vinter overvejende
overskyet, dog med enkelte dages klart vejr ind imel-
lem. Først henimod slutningen af juni maaned fik
vi længere perioder med solskin, men stadig meget
vekslende og med megen nedbør. Vinterens laveste
temperatur konstateredes den 25. februar 1945 med
minus 25,1 grader celcius.
Storisen blev observeret den 17. november 1944 og
var hele vinteren til stede i rigelig mængde. I slut-
ningen af juli maaned spredte isen sig, men der er
dog stadig en del spredt is udenfor endnu i august,
som dog ikke frem byder nogen vanskelighed for sej-
ladsen.
Vinterisen dannedes ret sent, og først hen mod
midten af februar var islægget brugbart. Det blev
aldrig særlig godt, og allerede i slutningen af april
maaned brød isen op Overalt.
Sælfangsten har været normal overalt. Saavel klap-
myds som smaasæler er der fanget en del af i denne
sommer.
Hverken narhval eller hvalros er fanget i aar.
Rævefangsten har været noget under normalen for
dette distrikt, idet der er fanget 24 dyr.
Bjørnefangsten har derimod givet større udbytte
end normalt for de senere aar, og der er indhandlet
ialt 50 skind.
Søfuglejagten samt rypejagten har som sædvanlig
været næsten betydningsløs.
Angmagssatbjergningen gav rigtig godt udbytte
saavel i Angmagssalikfjorden som ved Tiniteqilak,
og en del fisk er blevet tørret til vinterforraad.
Hajfiskeriet har givet nogenlunde udbytte ved ko-
lonistedet samt ved Qernertuarssuit, men ringe ud-
bytte ved Kap Dan.
Helleflynder og hellefisk har som sædvanligt væ-
ret fisket i mindre mængder ved Kungmiut og Quer-
nertuarssuit.
Torskefiskeriet har givet meget ringe udbytte i aar,
hvilket muligvis skyldes, at der stadig ligger nogen
storis udenfor.
Ernæringsforholdene har været gode overalt. De i
distriktet saa kendte suiteperioder har der ikke været
nogen af. Sundhedstilstanden har været god.
S/S »Gustav Holm« ankom den 3. august og afgik
den 5. august, ankom atter den 24. august og afgik
den 28. august. Af fremmede Skibe har Angmags-