Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 3

Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 3
1. December GRØNLANDSPOSTEN 229 mene og skovler Kul i Kurve, som derefter møj- sommelig hejses paa Land og videretransporteres paa Ryggen af de Lejede eller i Trillebøre. Det samme gælder Stykgods, der ogsaa ofte bæres op ad Trapper i de høje Pakhuse eller hejses op ved Hjælp af pri- mitive Haandspil. Der maa anskaffes Lastbiler el. lign. til Transporten, og der maa laves Elevatorer til at bringe Godset hurtigt op i Pakhusene, og der bør være Glideanordninger paa Lofterne, saa Varerne hurtigt kan bringes paa Plads. Kul og Stykgods maa kunne flyttes fra Pram til Vogn ved mekanisk Hjælp og ligeledes fra Vogn til Lagerplads. Nye Pakhuse bør bygges som lave, rummelige Bygninger, hvor Vognene kan køre ind og aflæsses. Al Transport rundt i Kolonien bør kunne ske med Lastvogn. Først maa Vejene udbygges og udbedres, og det kan man allerførst anvende Lastvognene til. Værkstederne bør udvides og moderniseres og Ma- skinkraft tages i Brug i saa stort Omfang som over- hovedet muligt. Under de nuværende Forhold er der — og har længe været — Mangel paa Haandværkere, og en Udvidelse af Staben vil atter bevirke, at der tages Folk fra Erhvervene. Og med den kommende Femaarsplan for Øje, er det vanskeligt at se, hvor man vil faa Haandværkere nok fra til at opføre de foreslaaede og nødvendige Sygehuse, Fiskehuse, Pak- huse og Beboelseshuse m. m., hvis man ikke vil mo- dernisere og mekanisere Værkstederne. Ved Hjælp af Maskiner kan den enkelte Haandværkers Arbejds- ydelse muligvis mangedobles, uden at Arbejdet der- for bliver sværere for ham. Ved Kolonier med flere Institutioner maa mange ensartede Arbejder kunne koordineres. De fleste Steder maa Institutionerne og mange private hver for sig sørge for Hentning af Kul, Brænde, Vand og forskellige Materialer og hver for sig sikre sig faste Kivfakker eller Lejede til dette dagligt tilbageven- dende Arbejde uanset, om de paagældende Folk maaske kun kan beskæftiges en ringe Del af Dagen herved. Saadant Arbejde maa kunne koordineres, saa en Lastvogn med et Par Mand kunde gøre alt dette, hvilket maaske vilde bevirke, at 10-12 delvis beskæf- tigede kunde frigøres. Man ser ogsaa endnu alt for tit, at Kommissionsgods uddeles ved, at fastansatte Folk sindigt vandrer rundt med Kurve paa Nakken og uddeler Varerne til Husene. Blandt denne Stab kan ofte tælles baade Smede og Tømrere, som der ellers er en syndig Mangel paa, ikke mindst naar »andre Institutioner« har Brug for dem. En Lastvogn og 2 Mand kunde bringe saadanne Varer rundt paa en Femtedel af den Tid, det tager for en hel Stab af Folk med Kurve paa Nakken. Der tiltrænges ogsaa de fleste Steder en Rationali- sering af Arbejdet f. Eks. en Samstemmen af de forskellige Arbejder i Forhold til hinanden. Alt for ofte ser man et Hold Lejede staa ledige i længere Tid, fordi de skal vente paa, at et andet Hold bliver færdigt. Der synes ofte at mangle betids Planlægning for de større Arbejder, der skal udføres i Sommerens Løb, hvilket igen medfører, at mange forberedende Arbejder, der kunde have været udført den foregaa- ende Vinter, ikke er blevet udført. Ofte skyldes det, at Bemyndigelsen til saadanne Arbejder fremkommer for sent. Ved en Rationalisering af Arbejdet vil Ar- bejdslederens Evner være af største Betydning. Over- ordentlig mange Bestyrere og Assistenter er gode Arbejdsledere, men det er ikke altid Tilfældet. Her vilde der maaske være Grund til — foruden at lade de unge Assistenter faa nogen Uddannelse som Ar- bejdsledere — ogsaa at gaa over til kun at anvende Assistenter med udprægede Evner i denne Retning som Arbejdsledere, og at anvende de Assistenter, der savner saadanne Evner, til Kontorarbejdet, som de muligvis har langt bedre Evner til. Og helt unge, umodne Assistenter bør aldrig anvendes som Ar- bejdsledere. Saa vil det være bedre at lade ældre, erfarne Formænd faa nogen mere Selvstændighed indenfor dette Felt. Man bør ikke være bange for at give en dygtig grønlandsk Formand stor Frihed i Arbejdsledelsen. Og hvad enten Arbejdet ledes af den ene eller den anden betroede Mand, saa bør ingen Overordnet gribe ind med Ordrer eller gode Raad under Dagens Arbejde. Et Arbejde maa være ordent- lig planlagt forud og kan saa kritiseres efter Arbejds- tid. Jeg vil tro, at en fornuftig Mekanisering og Ratio- nalisering af Arbejdet ved Kolonierne vil kunne med- føre, at det meste Arbejde kan udføres af en relativ lille Stab af Fastansatte og Fastlejede. Bedst vil det være, om det ofte trættende og sløvende Lejearbejde overlades til Folk, der selv synes, de er bedst tjent med at tjene deres Brød paa den Maade. Og lad de Folk, der arbejder fast som Lejede og gør god Fyl- dest, faa deres Arbejde betalt saaledes, at de socialt kan leve ligestillet med andre Erhververe. Og lad Ma- skiner hjælpe dem i Arbejdet, som herved bliver langt mindre trættende og sløvende end under de nu- værende Forhold. En fast Arbejderstab — uden for

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.