Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 14

240
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10 — 1946
Samtale med handelsleder Frederik Lynge, Kutdligssat,
før afrejsen fra Danmark
Da de fleste medlemmer af Grønlands-delegatio-
nen i sommer rejste hjem, forblev handelsleder Fre-
derik Lynge endnu et stykke tid i Danmark sammen
med sin familie for at nyde sommeren og give bør-
nene et indtryk af livet under andre himmelstrøg end
de hjemlige.
— Hvad har særligt haft Deres interesse at studere?
spørger »Grønlandsposten« handelsleder Frederik
Lynge.
— Jeg er jo handelsmand og har derfor især in-
teresseret mig for at studere butiksforhold i Danmark.
Paa dette punkt er vi jo langt bagefter i Grønland.
— Hvad kan der da gøres ved de grønlandske bu-
tikker?
— Baade butikkerne og udhandlingen maa forbed-
res. Der maa indføres mere hygiejne i butiksloka-
lerne. Der maa være flere udsalgssteder i stedet for
et stort, koldt lokale med alt muligt lige fra brun
sæbe til dameundertøj. Sagen blev diskuteret i ud-
valget, og en forbedring af butiksforholdene vil blive
et af de første punkter paa programmet, hvis udfø-
relse allerede er indledt i aar, hvor en ny butik med
flere opvarmede lokaler er under opførelse i Godt-
haab. Personligt mener jeg, det vilde være mere for-
maalstjenligt med flere bygninger i stedet for en stor
bygning med flere udhandlingsrum.
Med stor interesse har jeg studeret brugsforenings-
bevægelsen herhjemme. Jeg har haft lejlighed til al
besøge mange af den slags virksomheder, baade bu-
tikker og fabriker. Jeg tror, brugsforeningstanken har
en stor fremtid paa Grønland. Vi har jo allerede no-
get i den retning i vor indbyrdes handel deroppe.
Samhandelen bør sættes i system, saa producenten
kan faa mere ud af de produkter, der ikke er mono-
poliserede, og som er genstand for indbyrdes køb og
salg. De grønlandske butikker kan imidlertid ikke
laves om til andelsforetagender, saa længe de er un-
der staten. Der mangler kapital til at sætte det hele
i system, og ingen private har denne kapital.
— Har De interesseret Dem for andre ting?
— Ja, jeg har ogsaa studeret det danske brand-
væsen meget indgaaende for at sætte mig ind i, hvor-
ledes dette virker. I Grønland er brandslukningsmale-
riellet jo meget pximitivt. Vi savner et organiseret
brandvæsen, men vi maa vist selv hitte ud af, hvor-
ledes dette kan laves, for vi kan selvfølgeligt ikke
have et mobilt brandvæsen staaende, det er vore for-
hold for smaa til. løvrigt er det sin egen sag med
træhuse, de staar ikke mere til at redde, naar først
der er gaaet ild i dem.
— Har De dannet Dem noget indtryk af Danmarks
befrielseskamp?
— Den nationalfølelse, jeg var vidne til her i maj
maaned nu i foraaret, gjorde et meget dybt indtryk
paa mig, og jeg har været meget glad for dette ind-
tryk, der har givet mig det mest levende indtryk af,
hvad enighed betyder, og hvad et lille samlet folk
kan udrette.
— Kan en lignende enighed skabes paa Grønland?
— Nu i overgangsaarene vil det nok være vanske-
ligt, men jeg tror, at selv et saa lille folk som vort
til syvende og sidst vil være enigt i de helt store
spørgsmaal.
— Har Deres børn faael noget indtryk af Danmark?
— Børnene har lært en hel del hernede. Det har
jo været den bedste form for anskuelsesundervisning,
og alligevel længes de allerede tilbage til Grønland.
De to store piger skal dog blive her, den ældste for
at uddannes i husmodergerning paa Sorø hushold-
ningsseminarium, og den yngste kommer foreløbigt
i et dansk lærerhjem i Odense. De vil begge gerne
blive her, men de mindre vil helst hjem til Grønland,
og jeg selv længes ogsaa efter mit arbejde deroppe.
— Kunde De tænke Dem helt at lade Deres børn
blive i Danmark?
— Nej, de skal alle tilbage til Grønland igen efter
endt uddannelse. Grønland er vort fædreland, og det
skylder vi vore kræfter og vort arbejde.
— Har De dannet Dem noget indtryk af dansker-
nes kendskab til Grønland?
— Jeg kan sige, at alle folk, vi har mødt og været
i forbindelse med, har vist stor interesse og imøde-
kommenhed, ikke blot over for os, men ogsaa over-
for Grønland. Hvor vi er kommet i ganske alminde-