Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 26

252
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10 — 1946
ser og Principper, med uendelig Drøftelse af de
mange Problemer, både økonomiske og sociale, er det
ikke let at klare. Man vader jo i Kommissioner, der
som Regel opløses i en Sky uden nævneværdige Re-
sultater. Det er ikke let at få Oversigt over Sammen-
hængen her.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på visse Afsnit i
Bogen, det er værd at standse ved. Der er først Rinks
Tid og hans Indsats. Det er godt at få den under-
streget. Hørring og hans Fortsættere helt op til vor
Tid har gjort deres for, at han skulde glemmes. Det
var ud af en dyb Fortrolighed med Grønland og det
grønlandske Folkesind, Rink og hans Fæller dannede
den første administrative Ordning for Grønlænderne,
enkel og genial som den var. Ganske simpelt en Til-
lidsmand, valgt af Grønlænderne selv, for hver be-
boet Plads, et Samråd af disse Tillidsmænd, For-
standerne, indenfor hvert Kolonidistrikt og et Sam-
arbejde mellem Grønlændere og Danske. En natur-
ligere, selvstændigere Ordning kan ikke tænkes. Den
vilde i Tidens Løb ganske naturligt være blevet
yderligere opbygget med et fælles Råd for hele Grøn-
land, et Landsråd. Bogen giver sit Bidrag til et
Æresminde for Rink.
Reaktionen imod den Rinkske Ordning handler
det næste Afsnit om. Det er skrevet meget objektivt
på Grundlag af Direktør Oldendows Fremstilling.
Der er for den, der har fulgt med i hin Tids Drøf-
telser, ikke meget at rette i Enkeltheder. Men den
egentlige Baggrund og Linjen i Udviklingen er næppe
trukket stærkt nok op. Sandheden er jo den, at Ad-
ministrationen i Danmark egentlig ikke kunde lide
disse For stander skaber, der efter Bestemmelserne
havde direkte Vej til Indenrigsministeriet. Man fandt
sig i dem, sålænge de sov og ikke rørte på sig, hvad
de længe gjorde. Men da de en Dag vågnede op og
forsøgte at gøre sig gældende overfor Direktoratet,
blev de generende. Selvfølgelig var det danske Med-
lemmer, der tog Initiativet, men altid med Grønlæn-
dernes Samtykke og Støtte. Det vilde være bedst,
mente man på de høje Steder, om man kunde blive
fri for disse Forstanderskaber og specielt de danske
eller da visse danske Urostiftere. Endnu 1908 syntes
Udviklingen at gå den saglige Vej, men 1912 god-
kendte Ministeriet og Rigsdagen de reaktionære Syns-
punkter. Forstanderskaberne kasseredes. I Stedet fik
man et Utal små Kommuneråd uden andet end lo-
kal Indflydelse og to Landsråd. Danske blev helt
udelukkede. Det lød så godt, man var mere nationalt
indstillede med Grønlænderne selv. Men Hovedsa-
gen lykkedes — de danske var ikke mere med i For-
handlingerne. Man opdagede ganske vist senere, at
man ikke kunde undvære et Organ for Kolonidistrik-
terne, og at man måtte tage danske med i et sådant
Råd, så kaldte man det for Sysselråd, de gamle For-
standerskaber skulde jo glemmes, og i administrativ
Nidkærhed fordelte man forskellige Virksomheder på
forskellige Udvalg. Hermed indlededes det indviklede
System, der har gjort Grønland til et overadministre-
ret Område. Det er svært nok for trænede Jurister,
men rent umuligt for almindelige jævne Mennesker
at hitte Rede i det. Dermed endte denne puniske
Krig, og her står vi endnu den Dag i Dag. Er der
Udsigter, synes det at være til flere Embeder og
mere Indviklethed.
Det er af megen aktuel Interesse at læse Bogens
Afsnit om Tiden efter 1905. Der er Grund til at gøre
sig bekendt med den saglige Fremstilling af Udvik-
lingen i disse sidste Tiår. Det, der for Tiden mest
høres, er Klager over Tilstanden i Grønland. Der er
altid Grund til at klage og påvise Mangler. Det er der
såvist også i Danmark. Men i denne Fremstilling af
Udviklingen i dette Århundrede er der faktisk Grund
til at undre sig og beundre, hvad der er nået. Ved
Århundredets Begyndelse 2—3 Læger uden Sygehuse
og Hjælp, kun med Robåde og Hundeslæder som
Befordring, nu Læger ved så at sige hver Koloni,
Sygehuse med moderne Indretning, Elektricitet,
Røntgenanlæg, uddannede Sygeplejersker, gode Mo-
torbåde, — og hvad Skolevæsenet angår, er Foran-
dringerne ikke mindre. Skolebygninger er rejst, Un-
dervisningsplanerne forøgede. Der er anskaffet alt
det Skolemateriel, der rekvireres. Seminariet, der
dengang bestod af 7—8 Elever i en Stue i Præste-
boligen, er blevet til en stor og omfattende Institu-
tion og Undervisningen moderniseret. Den Efter-
skole, der planlagdes 1905, blev længe saboteret. Nu
er der 4 Efterskoler og en Højskole, ikke Højskole
i Ordets danske Betydning, mere i den engelske. Den-
gang så at sige ingen Undervisning af dansk Sprog,
nu er det et Hovedfag og har været det siden 1901.
Det er dog et Resultat, at der allerede er flere Grøn-
lændere, der har dansk Lærereksamen og adskillige,
der undervises på et dansk Seminarium. Det bliver
dem, den grønlandske Skoles Udvikling skal bygge
på. Danskfødte Lærere, der ikke kender Børnenes