Grønlandsposten - 01.12.1946, Blaðsíða 11

1. December
GRØNLANDSPOSTEN
237
Til Slut vil jeg samtidig anføre angaaende Læge-
baadene, at der fortælles Mand og Mand imellem, at
Lægebaaden »Meldorf« ved Julianehaab skal være
Standardtype for i Fremtiden udsendte Lægebaade,
har intet Mandskabslukaf, de tre Mand, der udgør
Baadens Besætning, kan efter Sliddet med Sejlads i
mange Timer maaske baade Dag og Nat med isfyldt
Farvand, usigtbart Vejr og Vintersejlads i Kulde og
Snetykning for at faa lidt Hvile kravle ind paa en
Hylde, der ligger helt agter uden Lys og Varme og
mest overfyldt af Reservedele til Baadens Drift. Det
kan ikke bydes de Mennesker, — synes jeg, — som
der bliver stolet paa, med Hensyn til at alt skal gaa
godt til Bestemmelsesstedet. De maa have et ordent-
ligt Lukaf med Køje til hver Mand samt Varme fra
Kakkelovn eller Komfur, saa de kan føle sig som
Mennesker. Det kan f. Eks. tages fra Lægens Kahyt,
som jeg synes er alt for stor, omtrent som Sygelukaf,
og det er ganske overflødigt og meningsløst.
Der tales ogsaa saa meget om sen og besværlig Los-
ning og Lastning, der koster mange Penge, og Ar-
bejdere er vanskelige at faa. Jeg er sikker paa, at der
i hvert Fald ved tre Kolonier kan anlægges Broer el-
ler Kajer, saa Varer kan transporteres direkte til
Land. Den Kapital, det vil koste, skal nok forrente
sig baade ved Indvinding af Tid og Varernes mindre
Forringelse.
Oktober 1946. Westmar.
Botanikere i Grønland
Sommertrækket nordover iaar var jo mest geolo-
ger og geodæter, især da de sidste. Det fik vi fire
botanikere, der under dr. Bøchers ledelse drog af-
sted med det gode skib HMS »Hejmdal«, ret snart
et levende indtryk af. Samtlige 23 passagerer blev
nemlig af store dele af mandskabet udnævnt til geo-
dæter — indtil det viste sig, at paa netop dette skib
paa denne tur var der slet ingen geodæter, men af
videnskabsmænd kun geologer og botanikere.
Det gjorde nu ingen skaar i det gode forhold, der
herskede paa den trange plads ombord. Den velvilje,
vi allerede her mødte, gjorde det muligt lige fra vort
første møde med Grønland at sætte vor plan iværk:
En moderne undersøgelse af Sydvestgrønlands plan-
tevæxt, plantegeografien og de lavere planters fore-
komst.
I hver havn, vi anløb, blev vi straks sat iland paa
de mest interessante steder, og ganske imod reglerne
for krigsskibe fik vi lov at slæbe jord og planter om-
bord paa dækket, saa skibet til tider næsten lignede
en blomsterbutik.
Paa denne maade kom vi frem til Godthaab, hvor
Orlogskaptajn Tegner straks tog sig af os og efter et
par vigtige indsamlingsdage drog med os mod vort
hovedbestemmelsessted: Søndre Strømfjord.
Set fra en botanisk synsvinkel er det overmaade
velvalgt, at USA har valgt bunden af denne ejen-
dommelige, dybe fjord til base.
Paa forhaand var det bekendt, at vegetationen her
var meget særpræget paa grund af den ringe ned-
bør, men iøvrigt havde stedet kun lejlighedsvis væ-
ret besøgt af botanikere paa ganske korte ophold.
Ved imødekommenhed fra den amerikanske rege-
rings side var vi sikret logi i en af lejrene her og
kunde saaledes faa lejlighed til en virkelig grundig
undersøgelse af stedet, med alle de hjælpemidler
man kan skaffe sig, naar man har et hus med, som
det hedder, »alle moderne bekvemmeligheder«.
Ganske vist kunde vi have ønsket os en bedre
entré i Strømfjorden. En amerikansk lastbil med
halvdelen af vor udrustning og expeditionens yngste
medlem, mosexperten, cand. mag. Kjeld Holmen,
kom ud for et alvorligt uheld, hvorved en amerikansk
soldat blev dræbt og flere andre — deriblandt Hol-
men — kom ret alvorligt til skade.
Heldigvis kunde lejrens læger dog i løbet af en
uges tid faa vor kammerat nogenlunde paa benene
igen, saa vi alle kunde tage fat paa arbejdet.
Jeg tror, at Strømfjorden i næsten alle maader er,
som man ikke venter Grønland. I stedet for sne- og
isørkner finder man veritable sandørkner, der stræk-
ker sig helt ind til indlandsisen, i stedet for taage
er der tørke og solskin i en sommer, der nærmest
maa kaldes lun. Det undrede os derfor slet ikke, at
planter fra mellem- og Østeuropas og nordamerikas
steppeegne spillede en stor rolle i floraen.